Rejseguide til Andorra

Rejseguide til Andorra

Den lille republik Andorra er med sin beliggenhed midt i Pyrenæerne rig på både charme og spændende tilbud for den rejsende. Naturoplevelser som bjergvandring og skisport samt landets fordelagtige indkøbsmuligheder tiltrækker da også hvert år turister i massevis.

Fakta


  • Principat d’Andorra

  • Andorra la Vella (21.600)

  • 468 km2

  • Catalansk

  • Romersk-katolsk

  • 65.800 (1998)

  • Republik

  • Andorra ligger i 900-2900 meters højde, er gennemskåret af floden Gran Valira, og omgivet af bjerge, sletter og dale.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Andorra kan besøges både sommer og vinter. Om sommeren når temperaturen sjældent over de 20 grader, og klimaet er således perfekt til lange vandreture i de omkringliggende bjerge.
Vintertemperaturen ligger omkring frysepunktet og giver dermed rig mulighed for alle former for vintersport.
Hotellerne i Andorra er som regel fyldt i juli og august samt fra december til marts.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Euro (EUR)

Netcaféer

Andorras netcaféer er beliggende i hovedstaden Andorra la Vella.

Nødhjælp

For at tilkalde nødhjælp i Andorra skal man ringe på følgende numre:
Brand (118)
Ambulance (118)
Politi (110)
Mountain Rescue (112)

Drikkepenge

Tjenere og portierer forventer generelt 10 procent i drikkepenge.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Andorra.

Vægt og mål

I Andorra benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter

Fotografering

Udvis almindelig høflighed og spørg altid før fotografering.

Drikkevand

Vandet fra hanen i Andorra kan drikkes, men det tilrådes dog, at man køber sit drikkevand.

Elektricitet

I Andorra benytter man følgende strømkilde:
125V/220V AC, 50HZ

Opførsel

Som i de fleste øvrige romersk-katolske lande bør man ved besøg i kirker, klostre og andre religiøse steder vise respekt ved at undgå at klæde sig i shorts, korte kjoler og bare skuldre.

Åbningstider

Store butikker har åbent fra 9.00 til 20.00 (mandag-fredag), fra 9.00 til 21.00 (lørdag) og fra 9.00 til 19.00 (søndag).
Øvrige forretninger har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 16.00 til 20.00 (mandag-lørdag), fra 9.00 til 13.00 og fra 16.00 til 19.00 (søndag).

Mad og drikke

Andorras køkken er ud over ost, mælk samt gede- og svinekød præget af vildt og ørred. Landets gamle traditionelle retter bærer i høj grad præg af landets isolerede placering og begrænsede adgang til råvarer. Det lokale spisekort tæller flere sammenkogte retter og ragouter, men koteletter og altså ørred har også fundet vej til Andorras spiseborde. Det kan i øvrigt ligesom i Spanien anbefales at prøve tapas, der er en række små lokale retter, der enten spises som snack eller som mellemmåltid.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Helligtrekonger, 6. januar
Forfatningsdag, 14. marts
Arbejdernes Dag, 1. maj
St Johns Dag, 24. juni
Marias optagelse i himlen, 15. august
Nationaldag – Mare de Deu de Meritxell, 8. september
Alle helgenes dag, 1. november
St Charles Dag, 4. november
Den ubesmittede undfangelse, 8. december
Juleaften, 24. december
Juledag, 25. december
Andenjuledag, 26. december
Nytårsaften, 31. december.

Overnatning / Hotel

Camping

Andorra rummer 25 velafmærkede campingpladser, hvoraf hovedparten er placeret nær en by og med mulighed for at medbringe campingvogn.

Hoteller

Andorra kan til trods for sin størrelse prale med hele 350 hoteller. De fleste holder kun åbent i sommermånederne samt i skisæsonen, men enkelte holder åbent året rundt.

Pension

Andorras små charmerende bjergherberg tilbyder billig overnatning oftest dog kun med den allermest nødvendige komfort.

Lokal transport

Fly

Der findes ingen lufthavn i Andorra, men luftfart er mulig gennem en række helikopterfirmaer.

Bus

Andorra har et veludviklet busnet, der forbinder de fleste af landets byer. Om vinteren afgår der endvidere specialbusser til de mange skisportssteder fra de nærmeste landsbyer.

Taxi

Der findes taxiselskaber i Andorras større byer.

Billeje

Det er muligt at leje bil i Andorra la Vella.

Rejsetilbud