Jacques Cousteau kaldte Sipadan en sjælden perle og øen er kaldt for det bedste dykkersted i verden. Få skridt fra stranden og din hytte kan du dykke på lodrette drop-offs. Rigdommen af arter er helt overvældede. Der er skildpadder overalt, stimer af barracudaer og hajerne der ligger og sover på plateauerne, der er dækket af koralhaver.
reality check Jeg farer henover det spejlblanke vand med 25 knob. Borneos jungledækkede forbjerge fortoner sig gradvist bag den hvide kølvandsstribe. Jeg misser mod den tropiske sol og alle ombord på den kraftige motorbåd er døset hen i deres egne tanker. Jeg synes også, at det hele er lidt uvirkeligt og svært at fatte. Den lille ø, der som et lille skrøbeligt grønt punkt nærmest synes at svæve på horisontens næsten usynlige linie midt i al det overmægtige blå, er det legendariske Sipadan. Siden mine unge dykkerår havde dette stået som noget af det højeste man kunne opnå som sportsdykker, men også en nærmest en uopnåelig drøm for en fattig studerende. Men nu sidder jeg her og lytter til hvordan bådens køl skærer sig gennem vandet mens solen varmer jetlaggen ud af mig.
Mine tanker vandrer tilbage gennem en lang, men behagelig rejse til det morgengry hvor flyet efter en nats rejse fra Europa var gået ind i en stilfærdig glideflugt, og jeg for første gang kunne skue ned over Asien. Der var næsten noget symbolsk over den afdæmpede ankomst til Singapore. Og nu, efter at have krydset det sydkinesiske hav og fløjet og kørt på tværs af Borneo, er jeg her ¿ endelig. En stor oplevelse er i færd med at tage sin begyndelse.
myten Båden tager farten af da vi nærmer os Sipadan. Hvor er den lille! Men der er et stort rev omkring øen. Guiden spejder ned i vandet. Vi nærmer os ¿Barracuda point¿, den nordlige spids af Sipadans rev. Her deler strømmen sig for at gå rundt om øen, hvorfor der ofte samler sig store stimer af barracudaer her. I dag er ingen undtagelse. Der er både strøm og barracudaer, så vi glider forsigtigt i og svømmer hurtigt ned til revkanten på ca. 10 meters dybde for at komme i læ for strømmen. Væggen er stejl og dækket af svampe og koraller i alle mulige former og farver. Jeg finder en lille stump sand, hvor jeg kan sidde og få styr på mig selv og alt mit kameragrej ¿ flash, kabler, arme og hus. Jeg kigger op og får øje på en kæmpe barracuda-karrusel. Over mit hoved cirkler de majestætiske rovfisk roligt rundt, mens adskillige havskildpadder giver mindelser om Fly der cirkler mens de afventer landingstilladelse på revet.
Et rev som myldrer med liv. Skildpadder hviler sig her og der. Eller holder de udkig? Hvidtippede revhajer snor sig dovent ind og ud mellem koralblokkene eller ligger og hviler sig på plateauerne. Der er masser af blå fusilierer, der med deres dybblå farve og perfekte form, danner deres egen legende stime omkring barracudaerne.
Langsomt nærmer jeg mig flokken. Jeg sparker blidt fra, og gør mig strømlinet for stille at kunne svømme nærmere mod strømmen uden for store anstrengelser. Med øjet klistret mod kameraets søger, nærmer jeg mig de cirkulerende rovfisk. Pludseligt, som en fugleflok på efterårstræk, ændrer hele flokken retning og kommer nu mod mig. Et levende tæppe af fiske-ansigter med sylespidse tænder kigger mig nu ud og hele formationen passerer først tæt forbi mig, siden rundt om mig. Jeg hænger midt i vandmasserne, midt i en kugle af blanke muskuløse fisk, som på en og samme tid både betragter mig med en vis interesse og samtidigt demonstrerer en arrogant ligegyldighed overfor min tilstedeværelse. Jeg er bare gæst her, og det får jeg ikke lov at glemme. Men snart lader barracudaerne mig svømme med, som en af deres flok. Jeg kigger rundt og til begge sider og over mig ligger deres kroppe parallelt med min efterhånden som vi svømmer sagte fremad. Selv når de svømmer afslappet, bevæger de sig dog langt hurtigere end jeg formår at holde trit med. Flokken forsvinder i den blå dis og efterlader mig ør efter at have absoberet så mange indtryk på så kort tid med et tomt kamera og et tomt udtryk i øjenene.
indadvendt Jeg ryster mig løs og skyder min dekobøje op så båden kan finde mig. Det er egentlig overflødigt, for bådføren har haft god kontakt, men jeg gør det altid for rutinens skyld.
Vi sejler stille ind til jetty¿en ¿ den lille mole ¿ for at holde et lille lunchbreak. Vi får serveret skoldhed té, som vi sidder og drikker mens vi indadvendte betragter sceneriet omkring os. Fra spidsen af den korte mole kan man næsten se lige ned ad det berømte drop-off. Få meter fra stranden går det stort set lodret ned. Sipadan er speciel derved at øen rejser sig lodret som et spir fra oceanbunden 800 meter nede. Rundt omkring revkanten kan man se, at de mange skildpadder stikker snuden op for at ånde. Det er fredfyldt. Vi går en tur på øen. Den er med sine kun 12 hektar ikke ret stor og det tager kun et kvartér at gå rundt om øen. Der er mange hytter der er klumpet sammen i den lille bitte stump jungle, der klynger sig fast til øens isse. Det er lidt barokt. Det er den yderste forpost, derude hvor verden er forlænget med gulvbrædder, en lille ø omgivet at et enormt hav, og her er ingenting. Ingenting, andet end en fabelagtig natur, som verdens dykkerfanatikere er villige til at rejse den halve klode rundt for.
besynderlig Pulau Sipadan betyder ¿Øen på Grænsen¿ på malaysisk. Det passer meget godt. Øen er grænseoverskridende i mere end én forstand. Geologisk ligger den 6 sømil fra kontinentalsoklen, og er Malaysias eneste oceaniske ø. Øen består af koral, en atoll af ubestemmelig dybde, der er dannet ovenpå en vulkan, som rejser sig stejlt fra oceanbunden. Dette spir virker som en magnet på dyrelivet, og det er bl.a. det, som gør stedet så enestående Øen er porøs og har huler under sig, bl.a. den berømte Turtle Tomb. Men den rummer også ferskvand. Mens selve øen ikke er større end 7-8 fodboldbaner dækker det omkringliggende rev ca. 200 ha, og yderrevet har en omkreds på 5,7 km. Der er en lavvandet lagune med søgræs, forskellige alger og små koralblokke og microatoller. Revkanten finder man på 2-8 meters dybde, hvor revet enten går over i et drop-off (dvs. en lodret revvæg) eller en skråning. Ud af de 5,7 km udgøres de 2,4 km af lodret eller tilbagefaldende revvægge (overhangs) og 2,3 km af vægge med et fald på over 60%.
politik Øen er omdiskuteret og genstand for stridigheder omkring grænsedragninger. Både Malaysia, Filippinerne og Indonesien gør krav på øen. For ikke at tale om en gammel malayer som hævder, at øen blev givet til hans bedstefar af sultanen af Sulu. Malaysia udkæmpede i 1960¿erne en uafhængighedskrig med Indonesien bl.a. henover grænsen, der stadig går på tværs af Borneo. Filippinerne har også gjort krav på Sabah, den Malaysiske delstat, hvor vi befinder os. Ved mit sidste besøg fik jeg fortalt, at Indonesien ejede øen, men at Malaysia havde en uopsigelig lejeaftale, som ærgrede Indonesien. De kunne godt se, at Sipadan var en magnet for turister. Men jeg kunne ikke blive klog på det med så mange modstridende oplysninger.
Tilbage står imidlertid, at øen allerede i 1933 blev erklæret for fuglereservat og dermed beskyttet. Her er både fregatfugle, havørne, isfugle, en række due-arter samt en lang række sjældne fugle, jeg ikke fik navnene på. Mellem dykkene er det absolut værd at gå rundt på øen og betragte fuglelivet. Her finder man også de store og sjældne Robber crabs, Birgo latro, de spektakulære Coconut crabs, som klatrer op i kokospalmerne for at komme til frugterne. I dag er det de malaysiske turist- og miljømyndigheder, der har overopsyn med øen. Og det er disse myndigheder, der fastsætter de evigt skiftende tilladelser til hvor mange gæster der må besøge Sipadan ad gangen. Myndighederne har udstationeret nogle parkrangers for at se til fuglelivet og for at beskytte havskildpadderne, der kommer op på Sipadans strande for at lægge æg.
eftermiddag Efter frokost tager vi om på ¿South Point¿, øens sydlige runding. Vandet er stadig fladt. Revet er ikke så stejlt på denne side, og der er store flader med koralhaver af både hård- og blødkoraller. Omkring 300 arter koraller er blevet identificeret her. Ind imellem koralblokkene ligger mange skildpadder og betragter det øvrige spraglede liv. Nede mellem korallerne kan man finde kutlinger med alle mulig mærkelige gevækster på finnerne. Ligeledes kan man finde, hvis man ser godt efter, spøgelsestangnåle, der med deres mesterlige camouflage falder helt i et med baggrunden. Det kræver et trænet øje at spotte dem, når de ikke lige bevæger sig. Strømmen er taget til så vi lader os dovent drive af sted langs koralvæggene i nordgående retning op mod Turtle Patch på Sipadans østside. Over os er der en kæmpe stime af blå fusilierer og enkelte baracudaer. Under os, længere nede ad koralvæggen, kan vi se hajerne patruljere. De fleste er hvidtippede revhajer, men også andre arter lader sig se i ny og næ. Ved Mid Reef vinker vor guide Alex os ned på bunden. Han har fundet en stor flok Humphead Parrotfish, der svømmer dovent mellem koralblokkene. De store fisk er sædvanligvis temmelig sky overfor dykkere, men her lader de os komme helt tæt på. I den stærke strøm er det ikke så nemt at holde fast og styre et stort kamera med flash på en lang arm, så jeg får suget noget luft mens jeg ligger der og bakser! Hver gang jeg skal åle mig et par meter frem mod strømmen synes det som om manometernålen tæller ned som en sekundviser på et ur. Jeg får nogle skud, og så er det slut. Jeg må begynde min opstigning. Mens jeg hænger der på mit sikkerhedsstop og driver under dykkerbåden, kan jeg se ned på plateauerne ved White Tip Avenue. Det er et passende navn. Jeg tror jeg kan tælle mindst 25 hvidtippede revhajer der ligger og hviler sig. En god slutning på endnu en dag i paradis. Jeg vender hjem til mit logi på Mabul, hvor en varm bruser og et godt måltid mad venter. Jeg kan knap vente med at få filmene fremkaldt.
turtle tomb Hulen under Sipadan med skildpaddeskeletterne er en del af legenden om øen. Cousteaus film om Sipadan hed ¿The Ghost of the Sea Turtle¿ med reference til den lokale overtro. I denne smukke film så man en stor hule med rester af døde skildpadder. Kom de her for at dø som på en anden elefantkirkegård? Nej, forklaringen er meget mere enkel og sørgelig. Skildpadderne svømmer ind i hulerne og kan ikke finde ud igen hvorefter de drukner, når de ikke kan komme op og få luft. Akkurat som dykkere kan man fristes til at sige. Efter en række uheld holdt man op med at tage dykkere ind i hulen. Nu kræves der huledykkercertifikat
biologi Man lægger først og fremmest mærke til alle havskildpadderne som synes at være alle vegne, men ellers er det, som kendetegner Sipadan de store fisk og de flotte koralhaver på plateauerne og væggene. I hvert fald 496 fiskearter er blevet registreret ved Sipadan, hvilket er en betydeligt højere artsdiversitet end hvad man ser i det sydkinesiske hav. Som besøgende bliver man også slået af de store stimer af barracudaer og hestemakreller. Besøg af mantarokker eller hammerhajer er heller ikke noget særsyn.
Men det er også værd at begynde at kigge efter de mindre arter og andet kravl. Sipadan ligger lige i centeret af det, man kalder for Indo-Pacifik. Det er det store sammenhængende økologiske område bestående af Stillehavet og det Indiske ocean og det inkluderer det sydlige Japan, Filippinerne, Indonesien og Australien.
Af skildpadderne er det først og fremmest den grønne suppeskildpadde Chelonia mydas man møder ved Sipadan, hvor den kommer ind for at lægge æg. Den kan blive op til 1.2m og veje over 180 kg. Suppekildpadden er først og fremmest nataktiv og lever af søgræsser. Om dagen hviler den sig og man støder ofte på sovende skildpadder i korallerne. Ligeledes er der mange karetteskildpadder Eretmochylis imbricata. Det kan være svært at skelne de to arter under vandet, men sidstnævnte har en takket kant, hvor suppeskildpadden er glat. Skildpadderne, der for det meste lader en komme helt tæt, på ser ofte ud som om de græder. Det menes, at tårerne er med til at forhindre udtørring af øjnene og at holde dem fri for sand.
Korallerne er i fin stand og, som det er tilfældet med fiskelivet, har man også observeret en høj artsdiversitet af koraller. Alene indenfor de hermatypiske koraller (koraller, der har symbiotiske fotosyntetiserende alger i deres celler), har man fundet over 400 arter. Det vil føre for vidt at gå i dybden med disse, men kort fortalt:
De lavvandede plateauer domineres af hjortetak- og bordkoral, tallerken- og druekoral samt store læderkoraller. På væggene ser man store viftekoraller og svampe. Og på de lidt større dybder er bl.a. sort koral og store tøndesvampe fremherskende.
historie Man ved ikke meget om Sipadans tidlige historie. At Sipadan har en enestående og speciel økologi, har været anerkendt siden 1933, hvor øen som nævnt blev fuglereservat. Det var imidlertid ikke før sidst i 1970¿erne, at man for alvor iværksatte videnskabelige undersøgelser af revet, og fik en dybere forståelse af øens betydning. WWF, Verdensnaturfonden, har også op gennem 1980¿erne været involveret i adskillige større undersøgelser og deres resultater har lagt grunden for de miljøbestemmelser, der nu beskytter øen. Mellem 1930¿ erne og op til 1985 var det stort set kun fiskere og ægsamlere der regelmæssigt besøgte øen. I 1985 begyndte Borneo Divers som de første at have en dykkeroperation på øen og i starten var der kun telte som overnatningsfaciliteter. I 1989 kom så de første hytter. Sabah Wildlife Department byggede en mindre forskningstation i 1989 og i 1991 kom de næste to dykkeroperatører til.
I 1992 viste en undersøgelse, at omkring en femtedel af det nordlige rev var påvirket af udviklingen med nybyggeri og tilstedeværelsen af både og mange dykkere i vandet. Revet har også tidligere været beskadiget af dynamitfiskeri, men denne praksis er ophørt i takt med, at der er kommet mennesker på øen. Indtil 1989 blev alle de skildpaddereder man kunne finde opgravet og tømt for æg, men dette førte til et fald i skildpaddebestanden og denne praksis blev stoppet igen.
Ligeledes har man måttet regulere forbruget af ferskvand og organisere rensning af spildevand og renovation. Der er nu hele seks resorts på øen, og det kan den ikke holde til! Dykningen er stadig spektakulær, men det bliver den ikke ved med at være. Desværre var det nok den triste kidnapningsaffære for et par år siden, der endeligt og effektivt fik sat begrænsninger på antallet af besøgende. Det er ikke til at komme til bunds i hvor mange dykkere der p.t. tillades på Sipadan, og hvad de gældende regulativer er. Men alene det faktum, at der oprindeligt kun var ét center, der havde tilladelse til at bygge på øen, indikerer klart at en vis korruption og kapitalinteresser nok også har en væsentlig rolle at spille.
geografi Mellem Sipadan og Semporna ligger øerne Mabul og Kapalai, der også er interessante dykkersteder ¿ og muligheder for at bo. Disse øer ligger indenfor 15 minutters sejlads af hverandre, og det er nemt at dykke alle tre steder uanset hvor man bor. På Sipadan er der p.t. seks resorts. De er de dyreste, fordi de er på ¿the real thing¿, men standarden er skuffende, prisen taget i betragtning. På Mabul, der er undertegnedes favorit, finder man p.t. to resorts, som både er billigere og af væsentlig bedre standard samt den konverterede boreplatform Seaventures. På Kapalai er der også et resort, men øen er så lille at man knap kan stå på den. Mabul er kendt som stedet, hvor ¿muck diving¿ blev opfundet. Det kan bedst oversættes med ¿dykning efter spændende småkravl på fladbunden¿. Det kan i højeste grad anbefales ¿ man bliver ved og ved med at opdage nye forunderlige væsener. Tæt på Semporna kan man komme til at dykke i mangroven. En speciel dykkerudflugt, som man bør afse tid til ved et længere ophold i området.
vurdering Kan man fx tage børn eller uerfarne dykkere med til Sipadan? Ja, selvom det må erkendes, at dykningen er mest for feinschmeckere og naturinteressede, er den som sådan ikke svær ¿ hvis man da ikke lige kaster sig ud i stærk strøm, dykker dybt eller ind i huler. På den anden side kan den erfarne også finde udfordringer her. Nitrox og teknisk dykning tilbydes på naboøen Mabul, hvor der også er E-6 fremkaldese til glæde for de mange fotografer.
Spørgsmålet er snarere om man vil ofre pengene på nogen som måske endnu ikke helt forstår at værdsætte Sipadan. Det koster immervæk en hel del mere end en uge i Rødehavet at rejse den halve jordklode rundt.
Men alle, uanset niveau, vil komme hjem med en ekstraordinær oplevelse i bagagen. Specielt hvis man runder af med en tur i junglen for at se næseaber, tager på Trekking på Mt. Kinabalu eller besøger orangutanreservatet ved Sepilok.
sigt & strøm På de fleste kystnære dykkersteder falder sigten betydeligt efter regn fordi nedbøren skyller partikler ud i havet. Men ved Sipadan, der rejser sig fra oceanbund, påvirkes sigten stort set ikke af nedbøren og sigt under 30m hører til sjældenhederne. Ved Sipadan kan der dykkes hele året, men sigten kan ændre sig betragteligt fra den ene dag til den næste.
Der kan være meget strøm omkring Sipadan, eller der kan være ingen. Specielt omkring Baracuda Point og South Point kan der være et gevaldigt ¿blæsevejr¿ under vandet, hvilket kræver en god kondi. Men den gode sigt og gode kaptajner på dykkerbådene gør det nemt at tage på et underholdene strømdyk.
DYK magazine
Ønsker du at læse mere om dykning kan du læse det på DYKs hjemmeside, hvor du finder flere artikler - en dykkerguide m.m.
