Sporingsprojekt i Københavns lufthavn
Travelmarket er indtrådt som partner i udviklingen af et sporingssystem, hvor man bl.a. afprøver hvordan passagerer ved hjælp af mobiltelefonen kan få tilbudt ekstra services i forbindelse med opholdet i lufthavnen og rejseinformationer om destinationen. Samtidig bruger lufthavnen undersøgelserne
til at blive bedre til at forudsige kødannelser og undgå at passagerer kommer for sent til deres fly.
Travelmarket inddrager brugerne
Travelmarket bidrager med undersøgelser af forbrugernes ønsker om rejseinformationer via mobiltelefonen samt levering af de mest efterspurgte rejsetjenester.
I en undersøgelse som Travelmarket netop har afholdt blandt sine brugere deltog mere end 1.100 forbrugere, og deres svar har givet værdifuld information til den fremtidige udvælgelse af rejseinformationer. De mest efterspurgte var bl.a.: Transportinformation til og fra lufthavne,
Miniguide om destinationen, vejrinformationer på destinationer, valutakurser og korttjenester.
I projektet deltager også: IT Universitetet i København, Forskningscenter Risø, DTU, Alexandra Instituttet, Københavns Lufthavne, BLIP Systems og Lyngsoe Systems.
Udover viden om forbrugernes ønsker om rejseinformationer via mobiltelefonen forventes aftalen at bidrage positivt til Travelmarkets nettoresultatet efter skat i regnskabet 2007/2008 samt 2008/2009 med ca. kr. 250.000, da alle timer
som Travelmarket engagerer i projektet er fradragsberettigede.
Yderligere oplysninger
Travelmarket
Adm. Direktør Ole Stouby, [email protected], telefon 4081 7247
Certified Adviser
Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200
Om Travelmarket
Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine – www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter.
Selskabet retter sig mod feriegæster og forretningsrejsende, der får stillet markedets bedste søgning på flybilletter, pakkerejser,afbudsrejser og meget andet til rådighed via www.travelmarket.dk.
Travelmarket driver desuden et webbureau, der producerer
booking software og websider til rejsebranchens aktører.
Travelmarket A/S (cvr 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på
First North under TMCOM.
Kontakt
Pressemeddelelser
Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til [email protected].Så sætter vi dig på listen. Læs vores persondatapolitik.
