Hertz og Holiday Autos i partnerskab med Travelmarket Interactive

Hertz og Holiday Autos i partnerskab med Travelmarket Interactive

Pressemeddelelse - 25 Sep 2008
Pak-selv af fly, hotel og billeje på internet bliver i større grad efterspurgt af forbrugerne. Travelmarket Interactive, Hertz og Holiday Autos tilbyder nu rejseselskaberne et kombineret fly og bil (Fly’n Drive) booking modul til deres websider.

Kunderne vil bestille online 24 timer i døgnet

Rejsebureauerne og tour-operatørerne kan nu tilbyde deres kunder at klare on-line bestilling og betaling af fly i kombination med billeje i en samlet pakkerejse.

Partnerskabet er en naturlig forlængelse af den massive udvikling Travelmarket Interactive de sidste mange år har lagt i selskabets dynamiske booking platform – “Dynamic Booking engine”, som en stor del af den skandinaviske rejsebranche allerede har taget til sig. Platformen inkluderer i forvejen produkter fra alle de 4 GDS systemer, 3 lavprisflyselskaber, 7 hotel systemer, 2 rejseforsikringsselskaber og en række betalingssystemer. Med integrationen af Hertz og Holiday Autos er paletten udvidet yderligere så rejsebureauerne kan tilbyde sine kunder et endnu større antal produkter i pak-selv udvalget.

Eksplosiv vækst i online salget af pak-selv produkter

Det dynamiske pak-selv rejsesalg på internet vokser eksplosivt i disse år og Forrester Research har i en rapport estimeret at pakkesalget på internet vil nå 3,3 milliarder US Dollars i 2009 – mere end en fordobling siden 2006.

At den eksplosive vækst i det dynamiske pak-selv rejsesalg også sker i Skandinavien, kan Travelmarket Interactive tydeligt se ud af antallet af bookinger som genereres gennem virksomhedens booking platform på kundernes hjemmesider. Her er antallet af bookinger fordoblet de seneste 2 år.

Online investeringer nødvendige for rejsebureauerne

Med den aktuelle finanskrise og dermed mulige nedgang i rejsesalget, bliver det endnu vigtigere for rejsebureauerne at tilbyde sine kunder optimale booking systemer på internet. Det gælder om at øge omsætningen og samtidig reducere omkostningerne. Dette er muligt ved at fokusere på sit salg på internet.

CEO – Ole Stouby
Tlf: +45 76433054 / +45 40817247
E-mail: [email protected]

RSS: http://feeds.feedburner.com/Travelmarket-Pressemeddelelser

Kontakt

Ole Stouby
Ole Stouby Direktør [email protected] +45 76433054