Presse

PRESSEMEDDELELSE - 2 Mar 2023

Fortsat meget billige flybilletter

Gennemsnitsprisen på flybilletter fra København til 10 europæiske storbyer i uge 12 er bare kr. 506 t/r. Det er lavere end priser før Corona-pandemien ramte, hvor den i 2019 var nede i kr. 552.

Det viser et pristjek fra Dansk Flyprisindex, som udgives af prissammenligningssiden Travelmarket.dk, som hver måned siden 2009 har tjekket flypriser til 20 populære europæiske og oversøiske destinationer.

Prisen for de 10 europæiske storbyer med ud- og hjemrejse i uge 12, tur/retur og inklusiv skatter og afgifter er:
Stockholm - kr. 162
Wien - kr. 205
London - 207
Prag - kr. 444
Paris - kr. 490
Berlin - kr. 545
Oslo - kr. 570
Amsterdam - kr. 642
Barcelona - kr. 885
Rom - kr. 908

Men også rejser fra Billund er i et lavt niveau
Flybilletter til de 10 europæiske destinationer fra Billund koster i uge 12 i gennemsnit kr. 707 t/r, hvilket er bare 7% mere end det meget lave niveau på kr. 660 i 2019.

Blandt de billige flybilletter fra Billund tur/retur i uge 12 er følgende:
Barcelona - kr. 667
London - kr. 174
Paris - kr. 771
Wien - kr. 280

"Konkurrencen mellem flyselskaberne er fortsat benhård, og det afspejler sig i de lave priser til særligt europæiske destinationer. Så længe der er så meget kapacitet i markedet, vil flypriserne være under pres, og det kommer forbrugerne til gode. Jeg tror, at vi det meste af 2023 vil se meget lave flypriser.

Flybilletter til USA er nu også nede i et rekordlavt niveau, da kapaciteten her er tilbage som før corona. Der vil gå endnu et stykke tid før vi ser det samme på ruter til Det Fjerne Østen"
- vurderer Ole Stouby, adm. direktør fra Travelmarket.

Se priser i seneste Flyprisindex her

Følg prisudviklingen i interaktiv graf her

Om Dansk Flyprisindex
Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden travelmarket.dk og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:
Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.

Interkontinentalt: Bangkok, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Tokyo.

Hvis du har spørgsmål om prisudviklingen på flybilletter eller om danskernes rejser og ferievaner, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.