Presse

PRESSEMEDDELELSE - 4 Feb 2022

Nu er bunden nået - de billigste flybilletter nogensinde

Flypriser til Europæiske rejsemål i uge 8 er betydeligt billigere end nogensinde før. Det viser et pristjek fra Dansk Flyprisindex, som udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk. Nu er bunden nået udtaler rejseekspert.

Fald i gennemsnitspriser på op til 31%
Pristjekket viser, at specielt flypriserne fra København er meget billige. Gennemsnitsprisen for en flybillet til de europæiske lufthavne i pristjekket er kun kr. 240 t/r. Det er 31% lavere end nogensinde før.

Flypriserne fra Aalborg Lufthavn og Billund Lufthavn er henholdsvis 0,3% og 1,4% billigere end målt nogensinde før, men meget billigere end tidligere målt i uge 8.

Bonus til nordjyder og andre der holder vinterferie i uge 8
Mange Nordjyder har skolernes vinterferie i uge 8 i stedet for uge 7, så her er det oplagt for familien at rejse ud og opleve Europas dejlige storbyer.

Fra Aalborg er gennemsnitsprisen i uge 8 faldet til kr. 709. Det er 31% lavere end i 2010, der havde den hidtidige rekord for laveste pris i uge 8.

Fra Billund er gennemsnitsprisen kr. 354 i uge 8, og der er 44% billigere end tidligere målt i uge 8 i 2019.

Fra København er gennemsnitsprisen i uge 8 på kr. 240, og det er hele 35% billigere end tidligere målt i uge 8 i 2020.

Nu er bunden nået
"Vi har nu i mange måneder set de billigste flybilletter nogensinde, og vi ser det også med afrejse i uge 8. Men de flypriser vi ser fra København er alligevel vanvittige. Gennemsnitsprisen er bare kr. 240 kr. til de 10 europæiske storbyer. Nu er bunden nået, og flybilletterne bliver ikke billigere end det. Europa åbner stille og roligt op, så I løbet af marts og særligt april vil vi se at priserne på flybilletter stiger igen" - vurderer direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk.

Adskillige storbyer til lavpris
Blandt de billige flybilletter, som der er fundet i pristjekket er følgende billige billetter til nogle af Europas mest populære storbyer.

Flypriser t/r inklusiv skatter og afgifter:

Fra København:
Barcelona - kr. 409
Berlin - kr. 231
Rom - kr. 196
Paris - kr. 240,-

Fra Billund:
Barcelona - kr. 241
London - kr. 88
Paris - kr. 474
Prag - kr. 151

Fra Aalborg:
Barcelona - kr. 641
Berlin - kr. 478
Prag - kr. 671
Rom - kr. 693

Se alle de billige flybilletter i Dansk Flyprisindex

Priserne er fundet på prissammenligningssiden travelmarket.dk den 25. januar 2022.



Graf med europæiske flypriser

Tabel med europæiske flypriser

Om Dansk Flyprisindex
Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden Travelmarket.dk, og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer. Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:

Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.

Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.