Presse

PRESSEMEDDELELSE - 27 Jun 2019

Pristjek: Dansk sommervarme banker priserne på afbudsrejser i bund

Ovenpå sidste års rekordvarme sommer og rekordbillige priser på afbudsrejser var det forventet, at rejserne ville være noget dyrere i år, men lige nu er der meget billige afbudsrejser i markedet.

Det viser et pristjek foretaget af prissammenligningssiden Travelmarket.dk, og det gælder rejser i uge 27, der er første uge i skolernes sommerferie. Alle i Danmark kan få glæde af de billige priser, da der er billige afbudsrejser fra både København, Billund og Aalborg.

Det er hermed starten på den absolutte højsæson, og det afspejler sig normalt i priserne. Men rejserne i uge 27 kan fås fra bare kr. 1.398. Vel at mærke fly t/r inklusiv hotel. 

Pristjekket viser følgende billige afbudsrejser i uge 27:
Lørdag den 29. juni - 8 dage på Kreta i Grækenland på uspecificeret hotel - kr. 1.398,-
Lørdag den 29. juni - 8 dage på Rhodos i Grækenland på 2-stjernet hotel - kr. 1.499,-
Lørdag den 29. juni - 8 dage i det sydlige Tyrkiet på uspecificeret hotel - kr. 1.499,-
Lørdag den 29. juni - 8 dage i Sharm El Sheikh i Egypten på 3-stjernet hotel - kr. 1.646,- 
Søndag den 30. juni - 8 dage på Kreta i Grækenland på uspecificeret hotel - kr. 1.698,-
Lørdag den 29. juni - 8 dage i Sharm El Sheikh i Egypten på 3-stjernet hotel - kr. 2.096,- (All Inclusive)
Mandag den 1. juli - 8 dage i Side i Tyrkiet på 3-stjernet hotel - kr. 2.197.- (All Inclusive)
Onsdag den 3. juli - 8 dage på Kreta i Grækenland på 2-stjernet hotel - kr. 3.064,- (All Inclusive)

Priserne er fundet på Travelmarket.dk den 28. juni 2019, og inkluderer fly og hotel i 8 dage. 
Kilde: Prissammenligningssiden Travelmarket.dk

Et pristjek på samme tidspunkt i 2018 viste, at priserne på afbudsrejser i uge 27 til f.eks. Grækenland var nede i kr. 1.696 og Tyrkiet i kr. 1.299. 

"De priser vi ser lige nu, er i samme lave niveau som i rekordåret 2018. Det er meget overraskende, at man kan komme afsted på en uges charterferie i den absolutte højsæson med fly og hotel i højsæsonen til kun kr. 1.398.

"Efter sidste års rekordvarme sommer er udbuddet i år reduceret, så jeg havde forventet, at priserne ville være noget højere i år. At de er så lave må skyldes, at der uanset er et stort udbud i markedet i forhold til efterspørgslen. Det betyder, at nogle charterselskaber har en del ledige pladser, som lige nu sælges til langt under kostprisen" - vurderer direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk.

Hvis man vil rejse sydpå, opfordrer Ole Stouby til at bestille nu, da priserne i de kommende uger alt andet lige bliver i et noget højere niveau. 

Ønsker du en mere uddybende analyse af markedet for afbudsrejser eller et bud på afbudsrejsernes udvikling i de kommende uger, så kontakt direktør Ole Stouby på 40 81 72 47 // ols@travelmarket.com. 

Vi laver også gerne et pristjek, som passer præcist til dine ønsker.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.