Rejseguide til Kuwait

Rejseguide til Kuwait

Kuwait er blevet genopbygget efter krigen med Irak, og landet nærmer sig efterhånden mere og mere den vestlige kultur, som man kan opleve det i storbyerne. Nogle af de mest besøgte turistattraktioner i landet er Failaka-øen og nationalmuseet.

Fakta


  • Dowlat al-Kuwait

  • Kuwait city

  • 17.818 km2

  • Arabisk

  • Islam

  • 2.200.000

  • Emirat

  • Fladt og ørkenrigt. Sådan lyder den korte beskrivelse af Kuwats geografi. Dermed er der også åbenbart, at der er gode udfoldelsesmuligheder for sandstorme. Og dem er Kuwait da også plaget af fra tid til anden.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Vintermånederne eller efteråret er uden tvivl det bedste tidspunkt at besøge Kuwait på. Somrene er varme og tørre som en bageovn og til tider plaget af sandstorme. De samme storme kan i princippet forekomme hele året, men om vinteren falder temperaturen til mere behagelige temperaturer omkring 20 grader.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Kuwaitisk dinar
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

De første internetcaféer er åbnet i Kuwait city og flere er på vej.

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke specielt udbredt i Kuwait. Almindeligvis er det hverken nødvendigt eller forventet. Men på enkelte af de dyrere restauranter forventer tjenere at få lidt udover regningen.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 14.00 i Kuwait

Vægt og mål

I Kuwait benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Rumindhold: liter

Fotografering

I princippet skal man have tilladelse til bare at tage kameraet op af tasken. Men virkeligheden er noget andet end principper, og man burde kunne slippe helskindet gennem et besøg uden en tilladelse. Det volder sjældent problemer at fotografere, med mindre der udtrykkeligt bliver gjort opmærksom på det. Dog skal man holde sig helt fra at fotografere militære installationer og området omkring den nordlige grænse til Irak.

Drikkevand

Alt vand til at drikke, børste tænder i eller til isterninger bør koges inden brug.

Elektricitet

I Kuwait benytter man følgende strømkilde:
220 volts AC, 50Hz

Opførsel

Kuwaiterne er generelt meget uhøjtidelige omkring deres religion i modsætning til flere af de mere fundamentalistiske nabolande. Man kan derfor praktisk taget gå klædt, som man vil, så længe kvinders nederdele eller shorts ikke kryber op over knæet. Man kan sågar komme ind i moskeerne under bøn, hvilket man normalt ikke får lov til i muslimske lande.

Åbningstider

Banker har åbent fra 8.00 til 12.00 (lørdag-torsdag).
Butikker har åbent fra 8.00 til 13.00 og fra 16.00 til 19.00 (lørdag-torsdag), mange butikker lukker dog til frokost torsdag.
Kontorer har åbent fra 8.00 til 17.00 (lørdag til torsdag).

Mad og drikke

Den kuwaitiske madkultur er i høj grad påvirket af de mange udlændinge, der bor i landet. Særligt de indiske indvandrere sætter deres præg på udbuddet af restauranter, men også mere vestlige inspirerede spisesteder er ret almindelige. Det traditionelle mellemøstlige køkken er dog ikke helt forsvundet og kan sagtens findes.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Nationaldagen, 25. februar
Befrielsesdagen, 26. februar

Overnatning / Hotel

Hoteller

Der er mange hoteller i Kuwait. De rangerer fra deluxe til første og anden klasse. Mange hoteller har sportsfaciliteter tilknyttet og ligger ofte i forbindelse med store indkøbscentre. De fleste hoteller er meget komfortable og i god stand.

Andre overnatningsformer

I de store byer er det muligt at leje en lejlighed i et kompleks, der fungerer næsten som et hotel blandt andet med room-service.

Lokal transport

Bus

De kuwaitiske busser kører ofte, hurtigt og billigt. Og de giver dermed langt den bedste mulighed for transport, hvis man vil rundt i landet. De kører fra tidligt om morgenen, men kører som regel i garage allerede omkring klokken 22.

Taxi

Taxierne i Kuwait kan være en dyr forlystelse, da de kører uden taxameter. Man bør derfor aftale en pris, inden turen begynder.

Billeje

Trods oliestatens notoriske interesse i, at folk kører bil, har Kuwait nogle af regionens højeste priser på udlejningsbiler. For de fleste turister vil det være spild af tid at indhente tilbud fra de internationale firmaer. De lokale er praktisk taget altid billigere end de internationale.

Specielle forhold

Spontane ture til Kuwait er alene på grund af visumbureaukratiet udelukket. For at komme ind i landet skal man nemlig have en sponsor. Det kan meget vel være ens hotel, der selvfølgelig tager sig godt betalt for at ordne formaliteterne, når man har leveret alle fornødne oplysninger inklusive formål med rejsen. Processen kan tage ret lang tid og bør derfor afklares i god tid. Hotellet vil formentlig være i stand til at svare på alle relevante spørgsmål i forbindelse med visumansøgningen.

Har du fået lyst til at rejse til Kuwait?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud