Byen Georgetown (Georgetown)
Den største by på øen er Georgetown. Byen er en af de mest atmosfærefyldte i hele Asien. Her finder man et mylder af små krogede gader, hvor det vrimler med gadehandlere og trishaws. Et væld af folkeslag har til huse i byen, og moskéer og templer ligger side om side. Der er mange storslåede bygningsværker i byen. Blandt andet kan nævnes Town Hall, der er bygget i gammel britisk kolonistil og det imponerende Khoo Kongsi, der er et gammelt kinesisk klanhus.