Fem år senere udvidede Detur uden for Tyrkiets grænser til flere steder i Europa. Efter at bureauet startede op i Finland i 1998, fulgte Norge efter i 1999 og endelig Sverige i 2000. I begyndelsen af 2011 etableredes Detur Danmark ApS med salgskontor i København, og som en del af Detur Group, et privatejet selskab med hovedsæde i Istanbul.
Detur har et bredt udvalg af destinationer og siden 2014 har de kunnet tilbyde rejser til Kreta i Grækenland. Stort set hele året kan man rejse til det nordøstlige Tunesien, til f.eks. Sousse, Hammamet eller Monastir, og til Tyrkiet hvor de populæreste steder er Antalya, Alanya, Side, Kemer, Bodrum og Marmaris. I vintersæsonen derimod tilbydes der rejser til Egypten og Gran Canaria i Spanien.
Detur arrangerer charterrejser, krydstogter og temarejser inden for bl.a. sport og kultur, ligesom de står for rejser for små og store grupper med forskellige interesseområder såsom singleliv, bridge og kunstmaling. I dag sender Detur årligt omkring 200.000 gæster afsted til syden.
Man kan vælge blandt flere destinationer, når det gælder afbudsrejser med Detur, bl.a. Tyrkiet, Egypten, Grækenland, Spanien og Tunesien.
Priserne på afbudsrejser med Detur er med direkte fly og afrejse fra København og Billund, og i sommermånederne udvides der med afgange fra Aalborg. Som regel ligger de fleste afgange i weekenderne.
Hvad angår rejsernes varighed på afbudsrejser, er den typisk 7 nætter/8 dage eller 14 nætter/15 dage. Indlogering varierer bredt fra uspecificeret til specificeret med ferielejligheder, standardværelse på 2 stjernet hotel til dobbeltværelser på 5 stjernet spahotel med All Inclusive.