COVID-19 - Aktuel rejsevejledning

Seværdigheder Aleppo

Seværdigheder Aleppo

Citadellet i Aleppo (Aleppo)
Citadellet fra 1100-taller ligger stort set i ruiner på grund af jordskælv. Men er på grund af sin størrelse en væsentlig seværdighed i Aleppo. De eneste bygninger, der har overlevet ødelæggelserne er Nur ad-Din moskéen fra det 13. århundrede og den mindre Abraham moské. Tag en tur op på de gamle mure og nyd udsigten.
Skt. Simon basilikaen (Aleppo)
Med microbus og tomling kommer man efter halvanden times tid fra Aleppo til Skt. Simon basilikaen på den anden side af landsbyen Daret Azze. Basilikaen blev opført til ære for Skt. Simon, der var verdens formentlig første pælesidder og formentlig også den mest udholdende. I 36 år indtil sin død i år 459 sad han på forskellige søjler, hvor basilikaen står i dag.
Souqen (handelscentrum) (Aleppo)
Souqen er for visse deles vedkommende 700 år gammel og har siden da været handelsknudepunkt for både europæere og osmannere, der hver især har sat deres præg på arkitektur og gader. Khan al-Jumruk er en af flere handelsstationer inde i selve souqen og formentlig den mest imponerende. Stationerne fungerede i sin tid som en slags kroer, hvor de handelsrejsende kunne opmagasinere deres varer, få en kop kaffe og et sted at sove i sikkerhed for tyveknægte og andre skurkagtige personager.

Område og byseværdigheder

By: 
• Aleppo
• Damaskus
• Tadmur
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.