Seværdigheder Bhutan

Seværdigheder Bhutan

Bhutan

Bhutans National Museum

National museet er beliggende i Paro i et gammelt vagttårn fra 1651. Bygningen er nu omdannet til museum. Her finder du alt, der kan fortælle dig, hvilket land du er i, dets historie samt indbyggere. Kostumer, dagligdagsredskaber, juveler, fint dekorerede pergamenter, rustninger, antikviteter, skulpturer, ja selv frimærker findes her.

Landsbyen Laya

Så langt væk fra civilisationen man kan komme, ligger landets højst beliggende landsby i 3700 meter. Oplev kvinderne i deres specielle klædedragter og bambushatte give et danseshow om aften, eller oplev stemningen i byen og overvej, om du stadig er på jorden. Du kan kun komme dertil med helikopter eller til fod via et af de sværeste trek i verden!

National parken Sakteng Wildlife Sanctuary

Parken er hjemsted for den Afskyelige Snemand eller Yetien. Som det eneste sted i verden er der i Bhutan en national park til den påståede eksisterende menneskeabe. Da yetien kan blive usynlig, er det forklaringen på, at stort set ingen har set den. Men folk i Bhutan har. Derfor har de en national park, der skal beskytte dette sjældne dyr!

Paladset i Punakha

Bhutans gamle vinterhovedstad ligger tæt nok på Thimphu til, at det kan gøres i en lang dagstur. Den prægtige Dzong (palads) blev bygget i 1637 og husede i over 300 år landets statsoverhoveder. Selvom det flere gange er blevet beskadiget, senest i en flodbølge i 1994, er det en prægtig bygning.

Thimbu

Dechen Choling paladset

Fire kilometer fra Tashi Chodzong ligger kongepaladset majestætligt. Det er muligt at se, hvordan de statsansatte guld- og sølvsmede arbejder.

Den hellige bygning Memorial Chorten

I hovedstaden ligger den religiøse helligdom Memorial Chorten. Sæt dig og se, hvordan troen er en del af hverdagen. Selvom den blev bygget i 1974, er det en af de mest interessante bygninger i byen. I tre etager med utrolige træudskæringer og malet i klare farvestrålende farver er det en fryd for øjet.

Regeringsbygningen Tashi Chodzong

Regeringsbygningen er et af de flotteste bygningsværker i Thimphu. Den ældste del blev bygget i 1772, og med flere senere tilbygninger er det muligt at se udviklingen i den bhutanske arkitektur.

Book dine seværdigheder her