Vin skænkes i glas med Bremer Ratskeller logo på udendørs servering i Bremen

Få kulinarisk inspiration til Tyskland

Prøv Rejselandet Tysklands interaktive guide

Få kulinarisk inspiration til din ferie i Tyskland – uanset om du allerede har rejseplaner eller bare vil inspireres.

Guiden hjælper dig med idéer til smagsoplevelser, regioner og rejsemål. Vælg dine interesser i et par enkle trin – eller fortæl, hvorhen og hvornår du vil rejse.

Åbn den interaktive guide
Banner med Logo for Rejselandet Tyskland, lokale specialiteter og inspiration til oplevelser

Få en smagsprøve på Tyskland

Har du kun et øjeblik? Her kan du hurtigt få et overblik over nogle af Tysklands spændende madbyer og kulinariske oplevelser.

Læs videre, eller hop direkte til en by, som du måske har hørt om.

Hop direkte til:
Bremen · Braunschweig · Celle · Einbeck · Göttingen · Goslar · Hameln · Hildesheim · Hannover · Wolfsburg

 

Vinglas med Bremen Ratskeller foran en historisk bygning i BremenBremen – markeder, kaffe og hanseatisk madkultur

Gå på opdagelse på byens hyggelige ugemarkeder, besøg Markthalle Acht, eller smag dig gennem byens traditioner med kaffe, øl, søde specialiteter og lokale retter.

Byen byder også på kulinariske rundture, små producenter og stemningsfulde steder som Bremer Ratskeller.

Gågade med caféer, parasoller og mennesker i Magniviertel i Braunschweig
Braunschweig – historiske gader og hyggelige spisesteder

I Braunschweig er bydelen Magniviertel et oplagt sted at starte. Her møder du gamle bindingsværkshuse, smalle gader og en hyggelig stemning omkring St.-Magni-kirken.

I dag er kvarteret især kendt for sit udvalg af caféer, barer og restauranter – perfekt, hvis du vil kombinere bystemning med gode madoplevelser.

Tre personer skåler i hvidvin på Weinmarkt foran bindingsværkshuse i CelleCelle – regionale specialiteter fra Lüneburger Heide

Celle byder på klassiske smagsoplevelser fra Lüneburger Heide. Her kan du blandt andet nyde kraftige, regionale retter, sæsonens råvarer og søde specialiteter på caféerne i den gamle bydel.

En særlig lokal specialitet er Celler Rohe Roulade, som nærmest har fået kultstatus i byen.

To kvinder skåler med øl i en tøndeformet siddebås på Brodhaus i EinbeckEinbeck – øltradition siden middelalderen

Einbeck og øl hører tæt sammen. Byen regnes som hjemsted for bockbier – en kraftig og smagfuld øltype. Allerede i middelalderen var øl fra Einbeck kendt i store dele af Tyskland.

I dag kan du opleve bryggeritraditionen på guidede ture, smagninger eller ganske enkelt med en lokal øl i den hyggelige gamle bydel.

Udendørs restaurant i Göttingen med gæster ved borde under parasoller omgivet af grønne planterGöttingen – ung og international madscene

Göttingen er en levende universitetsby, og det mærkes også på madscenen. Her finder du caféer, barer og restauranter med en afslappet, international stemning.

Byen er et godt valg, hvis du gerne vil opleve mange forskellige køkkener – og der er også flere vegetariske og veganske muligheder.

Udeservering ved Brauhaus Goslar med gæster under parasoller foran bindingsværkshuseGoslar – smagen af Harzen

Goslar er et godt sted at opleve klassiske specialiteter fra Harzen. Her er madkulturen præget af lokale traditioner, skovene og bjergene omkring byen.

Glæd dig blandt andet til retter med vildt, frisk forel, regionale pølser og skinke – og til Brauhaus Goslar, hvor traditionel mad kombineres med husets egne ølspecialiteter.

Servitrice serverer for gæster ved Museumscafé i HamelnHameln – madoplevelser i rottefængerbyen

Hameln er kendt for rottefængersagnet, og byen bruger historien på en charmerende måde – også i det kulinariske.

Her møder du retter fra Niedersachsen og Weserbergland, og hos nogle bagere kan du finde brød og kager med et humoristisk nik til den berømte rottefænger.

Hannover Roeslerstreet, Beach Club - Tagterrasse med loungegæster og oplyste historiske bygninger ved skumringstidHannover – for dig, der elsker god gastronomi

Hannover er et oplagt valg, hvis du vil kombinere storbyferie med madoplevelser ud over det sædvanlige.

Byen har flere restauranter med Michelin-stjerner og byder på gastronomi, hvor regionale råvarer møder kreative idéer og internationale trends.

Gæster på udendørscaféen Cafe Engelke foran bindingsværkshus i HildesheimHildesheim – historisk kulisse og gode restauranter

I Hildesheim kan du nyde madoplevelser midt i en smuk historisk kulisse. Særligt markedspladsen er et oplagt sted at begynde.

Her kan du spise godt mellem flotte bindingsværkshuse og historiske bygninger – med både lokale og internationale retter på menuen.

Aftenstemning i Autostadt med oplyste træer, parasoller og terrasse ved vandetWolfsburg – Autostadt, streetfood og currywurst

I Autostadt i Wolfsburg kan du smage dig gennem køkkener fra hele verden. Her finder du både italienske klassikere, internationale retter og moderne madoplevelser med friske råvarer i sæson.

Wolfsburg er et godt sted at besøge om sommeren. Her får området ekstra liv med streetfood, madboder og beachclub-stemning. Og besøger du Autostadt, er den berømte Volkswagen Currywurst næsten et must.

Lad guiden inspirere din næste ferie i Tyskland

Tyskland byder altså på langt mere end én slags madoplevelse. Du kan gå efter historiske bymiljøer, lokale specialiteter, øltraditioner, fine dining, streetfood eller hyggelige caféer.

Vil du have hjælp til at finde de oplevelser, der passer bedst til dig?

Vælg dine interesser, og fortæl om, hvornår du vil rejse. Så får du inspiration til din ferie i Tyskland.
Åbn den interaktive guide

Banner med Logo for Rejselandet Tyskland, lokale specialiteter og inspiration til oplevelser

Fotos:
Vin skænkes i glas med Bremer Ratskeller logo på udendørs servering i Bremen © WFB Bremen, Foto WFB Jonas Jaromir Schmidt
Vinglas med Bremen Ratskeller foran en historisk bygning i Bremen © WFB Bremen, Foto WFB Jonas Jaromir Schmidt
Gågade med caféer, parasoller og mennesker i Magniviertel i Braunschweig © Foto bsm_Christian Bierwagen
Udendørs restaurant i Göttingen med gæster ved borde under parasoller omgivet af grønne planter © Göttingen marketing, Foto Christoph Mischke
Udeservering ved Brauhaus Goslar med gæster under parasoller foran bindingsværkshuse © Hildesheim Marketing GmbH, Foto Dagmar Schwelle
Servitrice serverer for gæster ved Museumscafé i Hameln © HMT
Hannover Roeslerstreet, Beach Club - Tagterrasse med loungegæster og oplyste historiske bygninger ved skumringstid © Lookphotos/Travel Collection
Aftenstemning i Autostadt med oplyste træer, parasoller og terrasse ved vandet © Autostadt GmbH