Ansvar / Betingelser

Ansvar / Betingelser

Travelmarket.dk er en uafhængig prissammenligningsside inden for rejsebranchen. Vores formål er at hjælpe forbrugerne med at finde billige rejser, flybilletter og andre rejseprodukter ved at sammenligne priser fra mange forskellige rejseselskaber.

Travelmarket.dk er IKKE et rejsebureau, og vi sælger hverken rejser, flybilletter eller andre rejseprodukter. Vi modtager priser på rejser, flybilletter og andre rejseprodukter fra rejseselskaberne og præsenterer dem for forbrugerne. Efterfølgende klikker forbrugerne sig videre til rejseselskabernes hjemmesider, hvor de gennemfører rejsebestillingen.

Travelmarket.dk er ejet af Travelmarket A/S, som er et danskejet aktieselskab etableret i 1995. Vores CVR-nummer er 25 92 33 24. Vi holder til i Vejle på denne adresse: Nørregade 71-77, 7100 Vejle. E-mail:info@travelmarket.com.

Vilkår for rejsetjenester fra Travelmarket A/S

Når du bruger vores prissammenligningstjenester, læser vores artikler eller på anden måde bruger Travelmarket, så accepterer du nedenstående vilkår.

Vilkårene er gældende for såvel Travelmarket A/S’ hjemmesider som Travelmarket A/S’ apps og e-mails.

Ved brug af Travelmarket A/S’ tjenester accepterer du også vores persondatapolitik.

Ønsker du at bruge vores flyprisgaranti, henviser vi til vilkårene for flyprisgarantien.

Vi gør vores yderste for at sikre, at informationerne på dette website er så akkurate og præcise som muligt. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tab, skade og følgevirkninger ved brugen af informationer fra dette website. Vi anbefaler dig altid at verificere vigtige informationer, inden de bliver anvendt.
 

Om vores tjenester

Prissammenligningstjenester
Via vores prissammenligningstjenester ønsker vi at give vores brugere det bedst mulige overblik over rejsemarkedet. Vi gør vores bedste for at finde de bedste, billigste og altid opdaterede priser til vores brugere. 

Travelmarket kan ikke drages til ansvar for priser og information om rejser i vores prissammenligningstjenester, som er mangelfulde eller ukorrekte. Rejseprodukterne (flybilletter, rejser, hoteller etc.) leveres af uafhængige rejseselskaber, og vi opfordrer altid vores brugere til at tjekke rejse og pris ved rejseselskabet inden bestilling.

Travelmarket A/S fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser fundet på Travelmarket og købt ved et andet rejseselskab. Her henvises til det enkelte rejseselskabs egne vilkår og betingelser.

Artikler, rejseguider og andre tekster
På Travelmarket findes adskillige artikler, rejseguider, seværdighedsoversigter og andre tekster, der alle er skrevet for at give læseren den bedst mulige information om emnet i artiklen.
Vi har gjort vores bedste for at tjekke informationen i teksterne, men tager ikke ansvar for tab, skade eller følgevirkninger opstået efter læsning af teksterne.

Vi opfordrer vores brugere til at dobbelttjekke informationerne og til altid at vise agtpågivenhed. Både ved køb af en rejse og undervejs på rejsen.

Ophavsret
Al materialet på Travelmarket A/S er beskyttet af loven om ophavsret. Ophavsretten haves enten af Travelmarket A/S eller af eksterne bidragsydere. Materialet må ikke genbruges uden tilladelse fra indehaveren af ophavsretten.

Kontakt os
Hvis du ønsker yderligere information om vilkår for brug af tjenester fra Travelmarket A/S, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan skrive til os på info@travelmarket.com eller skrive et brev til os til følgende adresse: Travelmarket A/S, Nørregade 71-77, 7100 Vejle.

Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK