Presse

PRESSEMEDDELELSE - 21 Jun 2016

Rekordbillige rejser i skolernes sommerferie

Lige nu er det muligt at komme sydpå i en uge med fly og hotel til bare 798 kr. i den kommende weekend, når skolernes sommerferie er begyndt. Det viser et pristjek fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk, som sammenligner de billigste afbudsrejser fra alle charterselskaberne.

Det er særligt afgangene ud af Jylland, som er i den helt lave ende. Rejser fra Billund kan fås fra 798 kr. og fra Aalborg fra 899 kr., mens de billigste rejser fra København koster fra 1.348 kr.

"Situationen er helt usædvanlig, og vi har aldrig tidligere registreret så billige rejser i skolernes sommerferie. Det kan skyldes, at udbuddet fra charterselskaberne i år er meget større end sædvanligt, og det presser priserne i bund" - udtaler direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk 



Vælger man 1 uges rejser med All Inclusive, fås de billigste fra 1.999 kr., og det er langt under normalprisen på rejser i højsæsonen. 

"Det hidtil laveste niveau så vi sidste år i starten af juli pga. den økonomiske krise i Grækenland, men lige så snart den var overstået, og det dårlige julivejr satte ind i Danmark, steg priserne 200-300%. Det bliver meget interessant at se, om udviklingen i juli i år bliver tilsvarende, men det afhænger i høj grad af vejret herhjemme" - fortsætter direktør Ole Stouby. 

Kan man rejse en af de nærmeste dage er priserne også helt i bund. Rejser fra Billund kan fås fra kr. 699, og fra Aalborg fra kr. 998, mens de billigste rejser fra København koster fra kr. 998.

Ikke overraskende går de billigste rejser til Tyrkiet, men også rejser til Spanien, Portugal, Italien, Grækenland og Bulgarien og Cypern er på udsalg i de kommende dage til priser under kr. 1000.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.