Presse

PRESSEMEDDELELSE - 4 Sep 2014

Lavprisflyselskab presser priserne på oversøiske destinationer

Det er velkendt, at lavprisselskaber som Ryanair, EasyJet, Norwegian m.fl. har givet forbrugerne billigere flybilletter til mange forskellige destinationer i Europa. Nu tyder det på, at vi vil se den samme tendens på oversøiske flyvninger, hvor i dette tilfælde Norwegian har startet en række ruter fra København, og tendensen er klar. Priserne falder markant og prisfaldet er ikke bare forbeholdt Sjællænderne.

Download Dansk Flyprisindex nr. 68 - afrejseuge 40/2014

Populære destinationer som New York, Los Angeles, Bangkok og Dubai har den ting til fælles, at Norwegian flyver direkte dertil fra Københavns Lufthavn. Lavprisselskabet er kendt for sine billige flybilletter, og specielt på de fire ruter tyder det på, at de øvrige flyselskaber sætter deres priser ned for at følge med i kampen om at vinde kunderne i et marked med stigende konkurrence og stor kapacitet. 

Det viser det seneste pristjek fra Dansk Flypris Index, som rejsesøgemaskinen travelmarket.dk står bag. Priserne viser i flere tilfælde rekordbillige priser med udgangspunkt i afrejse i uge 40, hvor f.eks. Dubai nu kan fås til 2.174 kr., Los Angeles til 2.967 kr. og Bangkok til 3.776 kr. 

Jyderne får også gavn af den øgede konkurrence
Når for eksempel KLM/Air France sætter priserne ned ud af Københavns Lufthavn for at kapre passagerer i konkurrencen mod de direkte ruter, så bliver priserne oftest også tilpasset ruterne ud af Aalborg og Billund via Amsterdam. Herved betyder den hårde konkurrence fra Norwegian fra København, at jyderne også får billigere flybilletter til de populære destinationer. 

"Den nye og øgede konkurrence giver forbrugerne billigere flypriser til de oversøiske destinationer, og jeg tror, at priserne kan nå et endnu lavere niveau end det nuværende, da de store traditionelle europæiske flyselskaber og de mange nye konkurrenter fra Mellemøsten vil forsøge at beholde eller erobre markedsandele. Samtidig er jeg overbevist om, at Norwegians ekspansion på de oversøiske ruter vil give billigere flybilletter på flere destinationer end de nuværende fire" - udtaler administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk



Følg flybilletprisernes udvikling i det interaktive diagram på Dansk Flyprisindex' side.

Find billige flybilletter her

FAKTA


Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:
Europa: Amsterdam. Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.
Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesborg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af rejsesøgemaskinen travelmarket.dk baseret på en oversigt over de billigste returflybilletter til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.