Flypriserne er fortsat i frit fald

Presse

PRESSEMEDDELELSE - 11 Aug 2016

Flypriserne er fortsat i frit fald

Den intensive priskrig i luften fortsætter, og flyselskaberne konkurrerer hårdere end nogensinde om kunderne. Det betyder at flypriserne fortsætter i frit fald, og der er ikke noget der tyder på, at bunden er nået endnu.

Dansk Flyprisindex nr. 96 - uge 36/2016

Det seneste pristjek fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk som udgiver Dansk Flyprisindex, viser nemlig at flypriserne i uge 36 aldrig har været billigere end i år, og det gælder både flybilletter til europæiske og interkontinentale destinationer.

I pristjekket fra Dansk Flyprisindex indgår 10 europæiske og 10 oversøiske rejsemål, og en lang række destinationer er i det billigste niveau registreret siden 2010.

Det gælder blandt andet flybilletter t/r til: 
Bangkok (fra Billund) - kr. 3.141
Beijing (fra København) - kr. 2.877
Sydney (fra København) - Kr. 5.958
Johannesburg (fra København) - kr. 3.765
Paris (fra København) - kr. 440

Det er flypriser ud af både København, Billund og Hamborg, som alle er i det billigste niveau nogensinde, og det gælder destinationerne: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien i Europa, og Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesborg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo interkontinentalt.

"Konkurrencen er intensiveret med større udbud fra flyselskaberne. De har fortsat lave omkostninger mht. prisen på brændstof, og det giver sig udslag i disse utrolig billige flybilletter til en lang række europæiske og interkontinentale destinationer. Man skulle ikke synes, at det var muligt at flypriserne bliver ved med at falde i pris, men det tror jeg alligevel vil vi se her i efteråret 2016" - vurderer direktør Ole Stouby fra Rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

Laveste gennemsnitspriser på flybilletter i 6 år
Dansk Flyprisindex viser, at gennemsnitsprisen til 10 interkontinentale og 10 europæiske rejsemål er de laveste i 6 år.



Note: Gennemsnittet af de laveste billetpriser i Dansk Flyprisindex til henholdsvis de 10 oversøiske og de 10 europæiske destinationer. Priser i DKK for returbilletter med afrejse i uge 36. Priserne er inklusive skatter og afgifter, men eksklusive eventuelle tillæg for bagage, sædevalg, måltider og betaling med kreditkort.

FAKTA
Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:

Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.

Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesborg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Kontakt

Pressemeddelelser

Få alle vores pressemeddelelser på e-mail.
Find billige rejser til hele verden
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK