Den 27 februar mødtes vi med mormor og bedstemor i lufthavnen i Hobart. Vi glædede os alle fire, men specielt Annabell og Elias kunne næsten ikke forstå, at de snart ville være på Tazmanien sammen med os. Efter afhentning af vores nye hjem, en Britz Frontier rullede vi adsted mod første destination Bruny Island.

Vi valgte at campere på en campingplads, hvor der var små kænguruer der hoppede rundt imellem campingvognene og ænder der spiste krummer lige udenfor vores dør. Specielt en hvid art var enormt særpræget og interessant at studere, hvilket Annabell, Elias, Trine, mormor og bedstemor fik meget tid til at gå med ikke mindst om aftenen, den hvide art lever kun på Bruny Island.

Efter 2 dage med massere af gå ture i den flotte natur og mange interessante dyre observationer, tog vi videre.

Sidste nat på Bruny Island tilbragte vi på en naturplads, aftensmaden blev derfor bl.a. lavet over bål, højdepunktet var selvfølgelig de obligatoriske skum fiduser, så Annabell og Elias var fedtet helt ind op til begge øre. Aftenen brugte vi på at studere små pingviner, som kom op nede fra havet til deres huler ved stranden. Meget fantastisk at se disse små væsner i ”live” udgave. Annabell og Elias havde lommelygter med rød cellofan omkring, for ikke at blænde de små kræ når de lyste ud i mørket. Dagen efter kørte vi mod Port Arthur.

Vi brugte en hel dag ved Port Arthur til at besøge det området som en gang var en fængsel, hvor engelske drenge og unge mænd blev sendt til for at komme på rette vej. Hvis de f.eks. havde stjålet mad. Stof til eftertanke i dagens samfund. Vi nød alle seks en spændende og lærerig dag, i et dejligt varmt klima, det var første dag det var rigtig varmt efter bessernes ankomst.

Dernæst stos den på Coles Bay, hvor vi var på en lang......... vandring opad for at se en bugt med strand der forestilede et vinglas. Annabell, Elias og besserne gik efter frokosten tilbage til parkeringspladsen. Men Trine og jeg fortsatte en yderlige 2 timers vandring ned til stranden. Det var et smukt syn, men "desværre" skinnede solen ikke, såhavde det sikkert været smukkere, men så havde det bestemt osse været mere hårdt.

De sidste par dage har vi tilbragt ved Friendly Beach, hvor vi har camperet på natur camping og badet i de kæmpe store bølger. I går var der omkring 30grader, så det var rigtig fedt, at slappe af ved stranden og blive kølet af i havets bølger. Annabell lærte teknikken med at ride på bølgerne, så hun var helt vild.............i varmen i selskab med hendes mor og far.

Elias og bedstemor brugte en masse tid med at fiske, hvilket bl.a. gav 4 krabber, som Elias kogte til frokost og spiste med velbehag, han elsker simpelthen at fange sin egen mad. Så vi håber det kan lykkedes at fange fisk senere når vi når op til nogle søer nordpå.

I morges kørte vi så nordpå mod Lounceston ca. 200 km.Her  venter vi på at få skiftet vores autocamper ud, da den simepelthen ikke vil starte. Efter vi nåede frem til vores campingplads for i aften. Ville den ikke starte igen. MEGET MYSTISK. Der har været flere mekaniker, som har forsøgt uden held, så nu kommer de med en ny fra Hobart, den skulle være fremme ca. kl.18.30. 

Håber I alle er ok og tak for diverse hilsner

Thomas og co.