Torsdag d. 26 tog vi afsted fra newport og satte kursen mod coos bay. Da vi ikke kunne komme ud og fiske tun i Newport pga. vejret, var vores plan at tage ud med et selskab vi havde fundet på nettet, og som lå i nærheden. De havde dog først plads søndag så vi vidste at vi skulle være i Coos Bay nogle dage.

Da vi ankom fandt vi et lidt sølle motel ved vandet som vi syntes så billigt ud, hvilket det også var... hvis man da ville have husly i en uge. Da fire nætter allerede var dyrere end en uge, tog vi en uge.

Coos bay ligger ikke så langt fra det der hedder Oregon Dunes, som er nogle kæmpestore sandklitter. Fredag var vi taget lidt nordpå igen, for at komme ud og køre i sandbuggy i klitterne. Vi havde besluttet at tage en halvtimestur, med en "charterbuggy", hvor der skulle være lidt fart på. Et par timer senere sad vi i buggyen og så ud over et kæmpestort sanområde. Vi havde fået udleveret et par skibriller, hvilket viste sig at være meget godt fordi da vi først kom ud og fik fart på var der godt nok en del sand i luften. Men så gik det ellers der-ud-af, over store bakker, ned af meget stejle bakker, og rundt i skarpe sving. Super sjovt. Den enste lille bivirkning var at nogenlunde samtlige folder i tøjet samt mund, øre og hårbund var fyldt med sand bagefter.

Søndag var det så blevet tid til vores fisketur. Vi var stået op klokken halv fem for at være ved båden klokken halv seks. Det viste sig dog at vores tuntur var blevet lavet om til en tur efter det der er kaldet rockfish, fordi at tunene angiveligt skulle være svømmet andetsteds hen. Dette gjorde dog turen 110$ billigere og 7 timer kortere. Nå, men vi tænkte at nu når vi alligevel var stået op, kunne vi lige så godt komme afsted. Så omkring klokken seks stævnede vi ud mod stillehavet. Der gik dog ikke lang tid på de lange, vuggende bølger før troels fik det dårligt og var nødt til at brække sig, hvilket gentog sig med jævne mellemrum resten af dagen. Nå, men efter en times sejlads var vi nået frem til den første klippe vores skipper ville prøve, men der blev kun hevet et par fisk indenbors, så vi rykkede hurtigt videre. Efter et bar lignende forsøg, hvor der ikke blev fanget så meget, prøvede vores skipper en klippe hun aldrig havde prøvet før. Det viste sig at være et godt træk, fordi lige pludselig kunne man ikke undgå at få mindst en fisk med op hver gang man havde været nede på bunden.

Dette gav skibsmedhjælperen nok at lave. Skibhjælperen og kaptajnen fløj rundt og hjalp folk med at få fisken op, af krogen og ned i kurven. Man kunne faktisk klare en hel fisketur med masser af fisk uden at røre en fisk. Hvilket var lidt underligt for os danskere, som er vandt til at klare den slags selv når vi er ude at fiske. Men her kom de mange gange og overtog mens vi var ved at hive vores egne fisk indenbors, eller pille dem af krogen.

Vi havde til sidst ikke tal på hvor mange fisk vi havde fanget, men vi havde i hvert fald overskredet den kvote der hed syv per mand. Mere måtte man ikke have med i havn. Det havde samtlige andre på skibet vidst også, og der var derfor mange fisk der røg ud igen.

På hjemturen havde troels ikke fået det bedre, og bølgerne drillede også mig så meget, at jeg lig var nødt til at ofre til havguderne en enkelt gang. Og det var vel at mærke på en ganske stille og rolig dag.

Da vi kom i havn besluttede vi hurtigt at 14 fisk nok var lidt mere end vi kunne spise, så vi delte derfor ud af dem til de andre på båden og beholdt tre selv. Vi fik fem dollar fra en af dem der havde taget et par stykker, hvilket betalte filleteringen.

Vi havde købt en engangsgril, så om aftenen stod den på grilled fisk og kartoffelsalat fra walmart, hvilket var super godt.

Tirsdag og onsdag har vi brugt på at se området omkring og coos bay. DSet har blandt andet bragt os ind på fem meter af en søløve, og til Coos Bay Down Town.

Men i morgen tager vi afsted igen, denne gang i en mere sydlig retning,