Nu er vi hjemme igen. Tara har fået sit visum og vihar fået OL-billetter og hostel i Beijing. Men som Mr. Xiao sagde ”if anythinghappens I will get imprisonment”, da han vist har løjet overfor politimesteren IBenxi. Så vi har lovet at passe på os selv.

OL er jo startet. Hvilket de har ventet ca. 7 år på.De fleste elever kan endda datoen på den dag, hvor Kina blev udvalgt somværtsland - 13. Juli i 2001 i Moskva. Nå, men vi havde købt godt med øl ind,ryddet op og gjort klar til at se åbningsceremonien Live. Da Tara pludseligopdager at alle 2.g klasserne forsvinder en for en. Og da klokken ”kun” varotte om aftenen var det besynderligt. De forsvinder alle over i en andenbygning, og da vi savnede vores elever og var lidt nysgerrige fulgte vi efter.Vi kommer op i et kæmpe auditorium, hvor alle vores 2.g klasser dvs. 1000elever sidder foran en storskærm. Vi bliver ledt hen til første række og venterellers på at showet skal starte, mens man kan se fyrværkeri ud af vinduet. Detvar virkelig fedt! Vi ved hvor meget de har glæder sig og hvor stolte de er, ognår man sidder der, glemmer man alt om boycutt, Dalai Lahma,menneskerettigheder osv. 1000 glade elever kan få en til at glemme alt,specielt når de er ”vores”. De råber ”ayoahh” som er deres form for wowindimellem og griner og klapper, mens de bare er så glade. Højdepunktet for os varnok da Danmark kom ind. Efter en times tid med alle mulige mærkelige landespotter mig og Tara de rød-hvide farver og bliver faktisk lidt stolte.Pludselig begynder de at klappe. Alle begynder at klappe. Det var så syret. Atsidde i en stor sal med 1000 elever, som vi alle har undervist, 1000 elever derbegynder at klappe højt og længe – kun fordi de ved, at Danmark det er voresland. Vores hjerte bankede rimelig hurtigt, vi rystede lidt og ja jeg fiknæsten tårer i øjnene. Det føltes lidt som en afslutning. Ca. 500 eleverne ermine og alle har hørt mig give et par skideballer, jeg har haft sine problemermed at holde deres interesse i starten, jeg har været så tæt på at opgive dem,og alligevel føler man rent faktisk at det hele endte godt – når de alle sidderder og klapper. En halv time senere lukkede og slukkede salen, da eleverneskulle hjem og i seng – og de fik aldrig set Kina træde ind på stadionet…

Vi har stenet ualmindeligt meget de sidste 10 dage. Indtilnu er det kun 2.g’erne der har været i skole, de har kun 2-3 ugers ferie. Nu er1.g’erne også kommet tilbage, så alle vores små elever er på plads i deresklasser. Klokken ringer som den plejer, man kan høre den sædvanlige kvindeligestemme i højtalerne, der råber ”en, to, tre, fire” osv., når de skal lave dereseye-øvelser og lige inden man går i seng kan man høre dem strømme igennem gården,som små myrer, der skynder sig hjem og i seng. Alle de lyde, der i starten varskræmmende og kolde, føles bare dejligt hjemlige nu.