Hej igen!

I mandags havde Maiken fødselsdag, så vi overraskede hendemed at dukke op i deres lejlighed omkring middagstid. De bor lidt ude for byen,så det er svært at få en taxa. Vi havde fået en af lærerne til at skrive ”ventto min., skal hente vores venner” på kinesisk på en lap papir og så tog viellers en taxa tilbage til byen, hvor vi tog hen på en koreansk restaurant, somvi havde fået anbefalet af lærerne.

Vi kunne ikke lige finde den først, så stod og kiggede lidtind af de forskellige restauranter, det er altså lidt svært at tyde de tegn.Ekspedienterne står helt oppe ved ruden og peger på os og griner til os/af os.Da vi endelig går ind på den rigtige restaurant, er tjenerne ellevilde, løberrundt og viser os ovenpå til et bord. Der er sådan nogle små båse, som mansidder på – vi sad i et rum med nogle unge ved et andet bord. Maden var sådannoget man selv laver over en lille grill og så bestiller man tingene råt.

Efter lidt ordbog og fagter fik vi bestilt beef, bottom (vedikke lige hvilken slags numse), kylling (det eneste Maiken kan lide, grøntsagerosv… der var mad og øl over det hele! Jeg prøvede også at bestille ketchup (fiktomatpure) og ekstra tallerkener (fik 4 tallerkener MED et æg på!).

Når man sådan har fået et par øl, begynder man pludselig atholde af alle de små kinøjsere der vrimler om en. Vi fik fortalt dem, at detvar Maikens fødselsdag og hun fik gratis nudelsuppe, andre gav øl og vi blevinviteret ind i de små båse. En fik vist endda spurgt Tara efter hendestelefonnummer. Så snart vores glas var tomme, fyldte dem ved siden af voresglas op. De er nu høflige og venlige mennesker! Efter at have taget en massebilleder med alle på restauranten - der var nu en mand, der gerne ville havedem på print – hvilket han illustreret flot ved at tage et ikke eksisterendestykke papir op af skjortelommen kigge på det med overrasket ansigt smile ogkysse sine hænder – tog vi en taxa og pegede på ordet disko i vores ordbog. Viendte på et lille disko/bar. En lille bar i hjørnet, lille dj podie og etlysende dansegulv. I starten kunne man fristes til at tro, at det var ølleneder gjorde at man følte sig let på tå, men der var en eller anden form forfjedring i dansegulvet! Nice…..! Maiken og Laila fik det dårligt og tog hjem,hvilket jeg ikke helt opdagede, men Tara og jeg fyrede den af med de lokalekinøjsere. Hvilket bl.a. inkluderede en dreng i bar overkrop og paryk. Almusikken var en slags kinøjsisk dance musik, hvilket passede fint tildansegulvet og humøret – men jeg må da indrømme at jeg flere gangehallucinerede om britneys sprøde stemme, der råber: ”gimme gimme more”……

Det var virkelig griner! Lidt surrealistisk når man tænkerover det: kinøjsisk disko med kinøjsisk dancemusik, hoppende dansegulv, folkder flytter sig for at lave en lille rundkreds til mig og tara, generte drengeog piger, der ikke helt tør danse ved siden af os, der hopper rundt som gale. Mendet var fedt!!! Jeg havde åbenbart både smidt Taras Lonelyplanet phrasebook(som faktisk næsten er uundværlig) og sedlen med skolens navn væk. Men der måalligevel have været en, som havde på fornemmelsen af at vi var teachers (menokay hvad skulle vi ellers lige lave i Huanren) – og gav taxamanden besked om,hvor vi skulle hen. Så var det bare heldigt, at vi landede på vores skole ogikke Voc.school.

(De tidligere volontører nævnte diskoteket og dansegulvet, men at det var svært at finde og at de vist først var der til sidst. Derudover har vi også fået at vide, at vi ikke kunne hæve penge i Huanren. Vi har været her en uge og har formået begge dele - så vi er ærligt talt lidt stolte af os selv!)

Næste morgen sad vi og så film, da vi hørte en stemme overhøjtalerne og uden foran vores vindue stod 2700 elever på rad og række oglavede morgengymnastik. På sekundet løftede samtlige små børn armen og svingededen i takt til en diktatorisk frygtindgydende stemme. Det var både sjovt ogskræmmende. Og jeg tror vi begge håbede, at ingen af dem, der stod dernede,havde set os aftenen inden. (Vi ved begge to godt hvordan det er, at skulletage en lærer seriøst efter en sen fest på GrundtvigsJ). Som taras mor gjorde osopmærksom på, er vi jo repræsentanter osv. Men jeg vil dog sige at det ikke varså slemt. Vi fik mænget os med lokalbefolkningen, tog hjem i tide og havde enrimelig interessant aften! Vi joker dog med, at der nu kan være en grund til at de peger på os og grineraf os i byen – der må jo være nogle fra byen, der var på disko den aften…. Og viprøver virkelig at kigge dem i øjnene, for sådan lige som at spørge dem; er detfordi i mødte os den aften eller hvad!? Men man får ikke noget svar…..