Optur:

Pandekager, frikadeller (ikke som mor laver dem, men somjeg ville lave dem, hvis jeg var i Dk), mørkt toastbrød, Jay Chou’s sange, sødekinøjsere der forærer en billeder, ord som: ”develop”, ”power”, ”peace”, ”makejobs” og ”education” – når man snakker om OL og Kina, når Tara har ret og man tænker "hvorfor har hun altid ret", men det egentlig ikke gør en så meget, Youtube virker igen!

Nedtur:

At man kan fortælle eleverne nok så meget om magt, politik og OL og hvordan man boycuttede OL i Japan i 1940 - men absolut intet om uroligheder i Tibet og at mange  mener hele OL er et stort show-off for det politiske regime - et regime der undertrykker og langt fra har noget med slogan'et "One world, one dream" at gøre. Jeg gør det selvfølgelig ikke for 1) jeg ville få mega skideballe af partiet og Xiao og alle de andre høje herrer, 2) eleverne ville nok alligevel ikke forstå det. De er så stolte og glade over at de kan vise hele verden at Kina er stort og udvikler sig og kinesere er venlige - det har man ikke lyst til at tage fra dem.

Nu er jeg over halvvejs i 3. undervisningsuge – og detgår fremad! I denne uge har vi valgt et OL tema, hvor vi fortæller lidt omhistorien, viser videoklip, stiller dem nogle spørgsmål og gennemgår OL-sangen ”ForeverFriends”. Jeg ville gerne prøve at fortælle dem, at OL ikke kun handler omsport, men om meget mere end det. Det går udmærket! Jeg får lært dem ordet ”globalisering”,vi ”snakker” om penge, magt, boycutt af OL (altså ikke tibet!!), udvikling,fred, kulturmøde osv. Og jeg mener ”snakker” for det er altså stadig på etniveau, der spænder fra et ord til 2 sætningerJ.Men når en elev kommer fra at råbe money for sjov mens klassen ler, når jegspørger hvilke håb og drømme man kan have, til at sige ting som udvikling, Kinader kan vokse sig større og skabe flere jobs og fred – så er min dag altsågjort! Desuden er pengeoverførsler jo en del af globaliseringen, hvilket jegogså lige får tilføjet engang imellem. Men tror og håber virkelig, at de følerat jeg lytter til dem og forsøger at rose og give dem ret, når de endelig fårmod til at sige noget.

Et par klasser har da også været virkelig svære at fånoget ud af.

 I dag er dog gåetover al forventning. Onsdag er ellers blevet døbt lortedagen, der bare skaloverstås. 1. Fordi jeg skal op kl 6.40 og have en middel ligeglad anden grade(larmer ikke, men sidder og laver andre ting), 2. Jeg har en rimelig larmendeanden grade og 3. Jeg har ”lorteklassen”!. Det er ikke et sødt navn, men defortjente det altså, da vi overværede Ms. Wong undervise dem første uge! Minførste klasse var okay, nogle af dem, der deltog var dog ikke så interesserede,at de ikke sad med deres mobiltelefon under bordet i ny og næ. Den larmendeanden grade, der var rimelig ligeglad blev forvandlet til en småsnakkendenæsten interesseret klasse og min såkaldte lorteklasse var næsten envidunderklasse. (Nu skal det så sige at udgangspunktet var 40 min. tortur!).Troede først de havde fået en kæmpe skideballe eller noget, men de virkede ikkebange eller noget, så jeg vælger at tro, at min undervisning bare var god og derent faktisk er nogle søde børn, der bare skal have noget interessant at snakkeom. Den værste elev jeg har skældte jeg ud efter sidste time. Vi kalder aben(det er så virkelig heller ikke pænt, men han råber op og kan slet ikke siddestille eller koncentrere sig i et sekund), men han kom op til mig efter timenog gav mig thumbs up og smilede – hvilket jeg vælger at tage som et godt tegn,selvom det vel kan betyde hvad som helst i Kina. Nu får vi se i næste uge, tørikke være alt for forhåbningsfuld. Men det kan jo være jeg skal give ham etordentlig navn på et tidspunkt. Det er bare svært, når man ikke kender deresnavne og har 920 elever, så man må være lidt opfindsomme. Nuttet dreng, rigtignuttet dreng, der hjælper med computer, nuttet dreng med nuttet smil og nuttettykke lille dreng er allerede taget.

Ihh det fik mig til at tænke på nuttede 1. grade dreng med nuttet smil... :) De er altså ret søde mange af dem! Nå, det blev godt nok en positiv smøre, det var måske også på tide!