I går var en ret blandet uge. Undervisningen gik mindre godt med anden grade og vi brugte ca. 5-10 min i hver time på at stå og råbe og jeg fik da også råbt "shut up" til aben i lorteklassen der blev sød og så blev lorteklasse igen. Vi prøvede at forkare dem at vi ikke gad bruge vores tid på dem, hvis de ikke deltog eller tiede stille. Så denne uge er deres "sidste chance".
Den ene dag får man ondt af dem og tænker, de har det jo også hårdt og de forstår jo ikke så meget. Den næste er man irriteret, da første grader'ne i det mindste forsøger at gøre som de får besked på og det til tider virker fuldstændig ligegyldigt at stå og undervise. Men der er da ofte 5-15 elever i grade two klasserne, der rent faktisk hører efter og det er svært bare at smide 6 klasser væk. Så vi har vist besluttet at prøve at få lidt mere leg ind i undervisningen og ellers bare prøve at komme igennem det, for der er faktisk mange søde elever i grade two. Det er bare svært at komme igennem til dem.

Ellers er jeg bare glad for de fleste af mine grade one klasser. Der er elite klassen, der lytter virkelig meget og ellers rækker hånden op og bare er så artige.
Så er der class 4, hvor der er en masse kække lidt smarte basketball drenge, der virkelig forstår at bruge deres charme. De er virkelig kære. Der har været en elev, der bare så så sød ud, at jeg slet ikke har nænnet at få ham til at sige noget - han sidder altid stille og sidder og kigger med sit søde tandpasta smil som om han ikke rigtig forstår noget. I går rejste han sig så op og formulerede: "in my opinion school uniforms are..... ugly, jeans are.... coool" - hvilket altså er en flot sætning at sige i Kina. Så jeg var glad og han var glad og hans smil blev om muligt endnu sødere. En anden der i sidste uge ville spille basket med mig sagde at en lærer sku være "beautifull" and "funny" ligesom mig.
Så er der min yndlings klasse class 8. De er ikke specielt artige, men de har bare den kant, som en del af de andre klasser mangler. De er kække og kan sige imod - det er den eneste klasse hvor jeg rent faktisk har hørt sætningen "i disagree"! Der er en lidt tough basketball pige, der konstant er med og hun er nok den jeg har, som er bedst til engelsk. Man kan mærke at hun er lidt lederen i klassen, så når hun er med, er de andre til dels også med. Jeg lagde mærke til hende, da vi var inde og overvære undervisningen. Hun sad konstant og mumlede svarene højt, hun er uden tvivl kviv og hun er en af dem, som ikke er bange for at vise det - uden at være en dengse (og dem er der virkelig mange af i grade one, der er en der hedder Kate som konstant rækker hånden op, gerne inden jeg har formuleret spørgsmålet færdigt og så snakker hun ellers og gentager og forklarer - indtil halvdelen af klassen er ved at falde i søvn og jeg må sige "thank you, very good" og hun sætter sig ned igen). Så er der den lille buttede computerdreng, der efter 5 min. tænkepause svarede "computer programming", da jeg spurgte hvad hans skills er. Der er den store mørke kineser, der sang for mig og resten af klassen første dag og.... ja der er jo 65, så det er lidt svært at skelne dem fra hinanden:) Hver gang jeg træder ind i class 8 tænker jeg "hvorfor er det liiige denne her klasse er så god, de larmer da meget". Men så kan jeg kort efter mærke at hele klassen stirrer på mig, ikke en sover og de begynder så langsomt at række hånden op på kryds og tværs. At være inde i sådan nogle klasser er ligesom at få en kæmpe rus. Man kan grine med dem, joke og samtidig udfordre dem uden de er skræmte eller ligeglade.
Ja de er altså begyndt at komme under huden på os de kinesere, nogle kan frembringe vrede og næsten tårer, men de kan altså også charme sig ind på en og indimellem overraske en. Vi kan ikke lade være med at komme hjem og snakke om vores små elever. Jeg var lidt slem i går, tror tara hørte mindst 30 gange: "ej så i dag, så spurgte jeg..... og så sagde han.... og så .... århhhh han er bare så kær"

Jeg skulle have haft tre grade two klasser i dag, blandt andet lorte klassen der er blevet lorteklasse igen, men de har eksamener, så timerne er aflyst, hvilket jeg fik at vide kl 7 i morges, da jeg troppede op på lærerværelset... jeg må sige jeg var lidt lettet. Og i morgen skal jeg have min yndlingsklasse...

Åhhrr de små basser...