Nu er det faktisk to uger vi her snakker om, men tiden ergået så hurtigt efter de nye er kommet og vi er gået i gang med undervisningen,så der af overskriften…..

Efter jeg havde brugt en 10 dages tid alene i Huanren medendeløse timer brugt på henholdsvis facebook, film, bøger og stå og kigge på denye elever der havde militær træning ude i skolegården ankom de tre nyevolontører endelig sammen med Yan. I ugen op til havde jeg gået og prikket lidttil Mr Xiao for at minde ham om at der kom en ny pige til skolen og om vieventuelt kunne få et ekstra værelse til hende, men det var først på selvedagen at der kom gang i den. Om formiddagen kom han op til min lejlighed ogheldigvis havde jeg gået og ryddet lidt op dagen før. Men det var åbenbart kunefter Tara standard for i de 20 min han var deroppe tror jeg han nåede at bedemig om at rydde op og gøre rent omkring 30 gange. ”We must do our best to makeour new comrade feel welcome. Pleaseclean and tidy your room to welcome our new comrade”….. Det er demærkeligste ting de går op i de kinesere. Da han gik rundt og snusede lidt ilejligheden så han at Tinnes sengetøj stadig var på hendes seng. Vi kunne da ikha at vores nye comrade skulle sove i de sammen lagner som Tinne så de smuttedefluks ud og købte noget nyt. Tror måske ik de har den største tiltro til minehusholdningsevner for da de kom op med det nye sengetøj skulle de først ligesørge for at jeg vidste hvilke dele der hørte til hvad og bagefter viste de migogså hvordan man skulle putte det på. Godt nok at jeg ik en husmor men så dumer jeg altså ik!!

Nå, menså kom de altså. De første par dage havde vi Yan med os til deofficielle middage, en regnfyldt tur til Wu Nu Shan (det flade bjerg) og så varder selvfølgelig mødet med de to skoler hvor vi skulle skrive kontrakter ogsnakke om undervisningen. Da mig og Tinne skulle skrive kontrakt sidstesemester tog det ca. 20 min men denne gang strakte det sig hen over halvandentime fordi Yan var med og der skulle være styr på alting! Først fik vi engennemgang af skole 1 nye reform som de kaldte det. Det indebar at vi dette årkun skal undervise grade 1 klasserne, men på den anden side skal vi haenglishcorner 4 gange om ugen af 1 times varighed. Det skal da nok blivespændende og det lyder mere overskueligt med kun 7 timer om ugen i stedet for14, men er stadig enormt ked af at jeg ik ka få lov til at fortsætte med minegamle elever. De ka heller ik selv helt finde ud af det. Hver gang jeg kommerover på skolen støder jeg ind i én som spørger mig hvornår vi skal begynde athave undervisning igen og når jeg så forklarer dem at jeg ik skal undervisedem, men kun grade 1 ser de meget forvirrede og kede ud af det og siger ”ohno…. Oh… ok bye bye” og så står man bare tilbage og har helt ondt i hjertet. Bagefterskrev vi kontrakter, de 3 piger fik deres kinesiske navne og vi fik at vide atvi ik måtte ha for lidt tøj eller for store øreringe på når vi underviste og såvar det klaret.
Efter 3 dage med Yan tog hun tilbage til Beijing og så skulle den rigtigrundvisning i byen jo i gang. Tara-style! Så umiddelbart efter tog jeg de 3piger med på den koreanske stamrestaurant og videre på KTV. De tog hurtigt denkinesiske kultur til sig og ganbei’ede masser af øl og skrålede med på sange(der var endda et forsøg på at synge på kinesisk på et tidspunkt)

Ud over det brugte jeg resten af ugen på at vise Liv lidtrundt i byen. På den ene side er det jo meget fedt at lige pludselig være dender ved en hel masse, men på den anden side er jeg også lidt ked af at hun ikkerigtig kommer ud i de der situationer hvor man virkelig ka mærke at man ikfatter hva der sker rundt omkring en. Tanja havde for eksempel en fantastisksituation hvor hun skulle finde over på number 1 school i den første uge. Førsthavde hun besluttet sig til at hun ville gå herover (yderst friskt) og havdeselvfølgelig ik lige husket sin mobil. Da hun havde gået i et stykke tid gavhun op og hoppede ind i en taxa, men hun havde jo så lige glemt hva vores skoleog hendes egen hed. Et ord hun dog kunne huske var xi gua og mente at det nok var noget med skole….. så hun sad og råbte xi gua ind i hovedet på taxachaufførensom bare grinte tilbage. Så prøvede hun diverse hoteller og restauranter, råbte xi gua og igen grinte de tilbage. Påen eller anden måde fik hun så ham til at køre tilbage til number 2 school forat hente hendes mobil hvorefter hun ringede til mig så jeg kunne sige navnet påmin skole. Da han hørte at jeg sagde noget kinesisk begyndte han at ævle løs ogdet eneste jeg kunne forstå var ordet xigua som han sagde 100 gange mens han grinte, hvilket jeg undrede mig lidtover. Nå, men Tanja kom så endelig herover og begyndte ivrigt at fortællehendes historie. Midt i det hele måtte jeg dog afbryde hende for at fortælle at xi gua altså betyder vandmelon….Hvorefter hun blev en smule rød i hovedet over at have råbt til alle i byen athun gerne ville køres til vandmelon.
Sådan nogle situationer kunne jeg godt unde Liv for det gør lige det hele enlille smule sjovere…. Men også mere pinligt!!

Nå men efter lidt sjov og spass skulle vi jo så til at igang med at undervise. Det er jo så fantastisk let at være mig lige nu for jegka bare bruge undervisningen fra sidste semester og jeg har prøvet det før såjeg ved hva jeg skal sige, hvordan jeg skal sige det, hva jeg skal væreopmærksom på og hva jeg skal være ligeglad med….!! (men novra hvor jeg savnermine gamle elever)
Ugen startede lidt surt for efter vi havde siddet og lavet vores powerpointshow til første uge med præsentation og billeder og hele hurlumhejet ville vilige over på skolen og høre om alt var som det skulle være med computere ogsådan. ”Nåhh nej det havde vi lige glemt men i har ik nogle computere ogprojektor til undervisningen og i får det nok heller ik den første måneds tid”?!?!?! øhh hva…. Så stod vi ellers der med åbne øjne og polypper! Indtil viderehar jeg brugt powerpoint til alle mine undervisningstimer (bortset fra dem hvorvi legede) og jeg ved godt at der er mange der har gjort det uden før mig, mennu har jeg lige vænnet mig til at kunne læne mig lidt op af nogle billeder ognoget tekst på skærmen så jeg blev en smule skræmt. Men vi gik hjem og sov pådet og prøvede at komme på noget nødløsning, men da jeg vågnede næste dag havdejeg fundet ud af at jeg simpelthen blev nødt til at ha den computer. Så vi gikover til Mr. Xiao tidligt morgen (han sad selvfølgelig og spillede hjerterfrieller hva det nu end er han spiller på den computer) og jeg slog foden i bordeteller hånden i gulvet og hva man nu ellers gør og der blev efter lidt tid saden eller anden større bevægelse i gang for at vi ku få nogle andre lokaler medcomputere. De forsikrede os om at vi nok skulle få dem så vi gik hjem og spistefrokost. For at være på den sikre side gik vi derover en time før for at se ogsørme om der stadig ik var nogle computere i de lokaler vi havde fået tildelt(der lå bare en masse ledninger og støv) så vi gik op til Mr Xiao igen og satmeom han ik stadig sad der og spille på computere. Manden ignorerede osfuldstændig og sagde ”you needn’t worry about the key” (altså til voreslokaler) mens han tog sig af alt mulig andet end os. Til sidst var jeg lidt vedat gå ud af mit gode skin… Jeg gik lidt rundt og sparkede til ting, maste Livsarm en smule, sukkede og pustede og kiggede ondt på alle der kom ind i lokaletfor at signalere at det var min tur og ik dem…..! 10 min før undervisningenskulle begynde fik jeg hans opmærksomhed og vi gik over på skolen hvor de ligeakkurat var blevet færdige med at installere computeren….!! I sidste øjeblik somaltid…. Chinese style! Men jeg fik altså et klasseværelse på første etage afden nye grade 1 bygning som jeg stadig bruger nu her i anden uge. Men efter detlille bump så gik den første uge smooth! Man ka godt mærke at man ligepludselig har lidt styr på det man står og laver. Der blev i hvert fald grintog klappet igennem alle timerne og ikke én har potentiale til at blive en lorteklasse!

Vi har jo tidligt weekend det her semester for vi har ikketimer om fredagen og efter 4 veloverståede undervisningsdage skulle vi jo ud ogha noget sjov. Så allerede torsdag aften fremviste jeg Huanren’s pulserendenatteliv frem til Liv og Tanja. Vi skulle da på disko. En yderst vellykketaften (sluttede allerede klokken halv 12 da diskoet lukkede) med solsikkekerner, pijiu, vild techno musik, vildt dansende kinøjsere og en eller andenmeget ivrig kineser dame som fulgte os alle steder vi gik hen. (selv ud påtoilettet)
Fredag blev en stenerdag med ”Bones”, Wei Hao Mei (kinesisk MacD), en omgangtømremænds volley med nogle kineser damer… lidt sjipning med eleverne (det gårde meget op i lige for tiden) og så noget mere ”Bones”. Det var så den dag!!

Lørdag blev en yderst begivenhedsrig dag på alle muligemåder. Fredag aften blev vi ringet op af vores nye mrs wang (vores nyekontaktperson med samme navn som den gamle… meget forvirrende) som inviteredeos til fest med skolen ude ved dragesøen i anledning af teachers day ogMid-Autumn Festival. Vi fik at vide at vi skulle være ved skolens port klokken12 præcis. Klokken kvart i 12 blive vi så ringet op af mrs wang som fortælleros at de alle sammen står og venter på os, men da vi kommer derned 2 min senerefår vi at vide at vi lige skal vente lidt før vi ka komme afsted. Typiskkinesisk. Nå, men efter vi havde ventet lidt blev vi kørt ned til søen i privatbil mens alle de andre lærere måtte stimles sammen i 6 busser. Så skulle vilige bruge de obligatoriske 20-30 minutter på at diskutere hvor hvem skullesidde og hvorfor og så kom der ellers mad på bordet og inden længe selvfølgeligogså øl…. Men før vi nåede så langt måtte vi sluge et gals af deres ækle snapseagtige ting, Bai Jiu! Så var bunden lagt og halsen renset og klar til øllene.

Der var velkomst tale hvor mig og Liv blev budt velkommen,der var gan beis en mas, der var fisk i brun sovs, hele tørrede fisk, auberginefisk, tørrede reje fisk osv osv. Efter frokosten var færdig og folk begyndte atgøre grin med mine godt røde kinder blev vi stoppet ind i en stor båd og såskulle vi da ud og sejle. Mig og Liv hoppede op på soldækket for at nydeudsigten, men det skulle vi ik have gjort for jeg nåede knap nok at komme deropfor jeg blev budt op til dans (som det eneste par vel at mærke) så jeg måttesmide sko og taske og prøve at følge med så godt jeg kunne mens resten af flokkensad og grinede og klappede…. Nøj en smule pinligt alligevel. Jeg har påfornemmelsen at der er mange billeder og film af episoden rundt omkring på deforskellige læres mobiler!!!

Nå, men efter det sejlede vi stille og roligt rundt en stund(så stille og roligt som det nu ka blive når man er til fest med omkring 100lærere) med blå himmel, høj solskin og bjerge over det hele. På et tidspunktvågede Liv sig nedenunder for at finde et toilet og blev væk i rimelig langtid. Det vidste sig at hun var blevet hevet hen til noget kap-drikning mednogle kineser mænd, men efter hun havde fået den første mand til at brække sigud over rælingen blev hun sluppet fri igen og kom tilbage. De ka ik rigtighamle op med de danske piger de kinøjser mænd der. Jeg begik så sammenfejltagelse lidt efter og blev hevet hen til sammen forsamling og skulleigennem den sammen kap-drikning. Der var dog heldigvis ik nogle der brækkedesig. Der er vildt underligt at sidde med de sammen mænd over på skolen somsnakker om hvor seriøse vi skal være med undervisninge, hvor tidligt vi skalkomme hjem hver aften, hvor meget vi skal passe på osv, men når det kommer tilat drikke øl så er der ingen kære mor og de bliver yderst ivrige og man fårvildt meget respekt når man ka bunde en halv liters øl?! Det gir ik rigtignogen mening.

Men efter sejlturen var det da også slut.

Da mig og Liv var hjemme på skolen igen klokken 16-17stykker kunne vi ik helt forholde os til at dagen var slut så vi ringede til deto andre piger og de kom herover og gjorde klar til endnu en tur på disko.Endnu en yderst festlig aften…. Dog med en lidt dårlig slutning. Disko lukkede(denne gang først klokken 00.30… hold da op) og vi tog hjem og kravlede overhegnet. Da vi var halvvejs oppe i lejligheden fandt jeg ud af at jeg ikke havdemin mobil. Så vi sprang over hegnet igen, fandt en taxa og kørte tilbage tildisko hvor jeg endevendte hele stedet (selvfølgelig uden resultat) mens jeg gikog halv snerrede af alle de søde opryddere der prøvede at hjælpe og sparkede tilalting i arrigskab. Tror endda jeg kom til at sparke en smule til taxa mandensbil…. Han var ik så glad for mig efter det! Men vi måtte altså kører hjem igenuden mobil. Det skal nok blive festligt når jeg skal ned i byen og købe en nymobil et eller andet sted.
Søndag havde jeg egentlig en aftale med en af mine gamle elever som ville ud og”lege”, men han sagde at han ville ringe og aftale nærmere og eftersom jeg ikrigtig havde nogle mobil regnede jeg lidt med at der så ik var nogen aftale.Men der tog jeg fejl. Bedst som mig og Liv lå der og sumpede og så film inattøj kunne jeg lige pludselig høre en eller anden der stod og råbte ”TARA”uden for vinduet!! Det var så ham og hans veninde (en af tinnes gamle elever)som ville ud og lege! Aldrig har jeg været så hurtigt til at hoppe i bad ogkomme i tøjet og så skulle vi ellers ned og sejle i cykel båd eller hva det nuhedder. Det var faktisk enormt hyggeligt og meget nice at komme ud for det vartotalt godt vejr. Min elev, Wang Yu, havde virkelig også nogle ting på hjertetomkring hans skolegang og fremtid så vi fik os en rigtig dyb snak mens vi lå ogpadlede rundt der. (mest i cirkler rundt om os selv for han ku ik rigtig findeud af at styre den båd). Bagefter var vi ude og spise frokost og så tog vi hjemtil skolen igen.

Om aftenen var der Mid-Autumn festival hvor man sidder ogspiser moonkage, mens man kigger op på fuldmånen og prøver at få øje på en damemed en kanin (som åbenbart er fløjet derop ved hjælp af noget ko hud ellersådan noget ifølge kinesisk legende.) Min nye elev, Mike havde været oppe vedskolen med mooncakes til mig om morgenen så mig og Liv var klar til en aften påaltanen. Yderst hyggeligt. Senere besluttede vi os for at gå en tur for at sehva der skete i byen på sådan en dag. Og det var egentlig ik særligovervældende. Da vi havde gået rundt i en times tid kom vi forbi et hotel hvorder stod et lille bord udenfor med et par frugter på. Strakt blev vi revetderhen og fik stukket en mooncake i den ene hånd og et æble i den anden og såskulle vi ellers stå der og ”snakke” med dem. Eller det vil sige, de sagde enhel masse hvorpå jeg svarede ”ting bu dong” ( jeg forstår ik) og så gik denellers sådan frem og tilbage i lang tid. Bedst som man endelig troede man varfærdig med sit æble og kunne få en hånd fri blev der stukket en vindrueklaseeller kæmpe fersken i den tomme hånd. Lige pludselig hører vi ordene ”PIJIU” ogsatme om der ikke bliver hentet en kasse øl og så måtte vi venligt stå der ogdrikke gan beis igen samtidig med at der blev taget billeder og filmet.

En yderst begivenhedsrig uge må man sige og nu har vi såbegivet os ind i en ny… så må vi se om det bliver lige så vildt?!?