jamen som sagt så har mig og de 3 andre damer været i Shenyang her i weekenden. Vi tog afsted først og fremmest for at komme lidt væk (mente vi havde brug for det oven på en lidt frustrerende uges undervisning) og for at hente hva vi ku finde af vestlige ting og sager i storbyen.
Vi tog afsted fredag eftermiddag efter undervisning. Vi sad 4 stive timer i en lille bumle bus, og ih guder mann.... hvis jeg ik havde været så træt var jeg nok død af et hjerteanfald eller sådan noget. Nøj hvor de kører af helvede til. Det hele forgår med en 100-120 i timen, igennem byer, rundt i skarpe sving og gennem huller i vejen. Tinne spottede 2-3 bil uheld på vejen derop. så ik lige så meget.... havde travlt med at holde mig fast i sædet (og få plads til mine ben. Kinøjser busser er ik indrettet til folk med lange ben) Nåede dog lige at se af vi var meget få centimeter fra at køre noget der lignede 2 gæs ned med omkring en 120 i timen!! ik så nice. Nå, men når vi kørte på de lange lige strækninger var der tid til at slappe af og kigge lidt på landskabet. Masser af bjerge, forfaldne huse, okser der trækker små vogne og en helvedes masse affald ud over det hele.
Nå, men efter omkring 4 timer ankom vi. Vi havde skrevet adressen til vores youth hostel ud med kinøjser tegn så vi regnede med at det var piece of cake at komme frem. Men næ nej.... de første 3-4 taxi chafføre rystede bare på hovedet og sagde "bu bu" og pegede i alle mulige forskellige retninger. Til sidst fik vi shanghaiet en taxi midt ude på vejen i et ordentligt mylder af biler. Men vi kom da frem (også her måtte vi sidde og be' for vores liv på bagsædet af bilen. De kører endnu værre end i Beijing. Gad godt vide hvor mange traffik uheld der sådan sker rundt omkring i Kina?!) Efter lige at have stenet lidt på vores hostel tog vi ud i byen. Klokken var hen af aften så vi besluttede os for bare at ta ud og spise og så ta hjem og sove så vi var klar til en lang lørdag. på vejen stødte vi på en folk kinøjser dansere ude foran en stor Tesco butik. Meget sjovt. Tror det var sådan noget seniordans med vifter og sådan noget halløj. Efter de obligatoriske "skal vi gå herind eller skal vi finde en anden restaurant?!" (efterfulgt af en lang stilhed), fandt vi endelig et sted. Og det var selvfølgelig det samme påstyr som altid. Der blev grinet og peget og kigget og taget billeder med mobiltelefoner, men yderst hyggeligt var det da. Og god mad.
Lørdag startede vi så tidligt ud (klokken 9 tror jeg :)) med at ta på et museum om Japan's invasion af Nordøst Kina og Shenyang i 1931. Det havde nok været udemærket hvis det ik havde været fordi at næste alt stod på kinøjsisk, og på trods af hva min lonelyplanet guide siger ku man ik få et godt overblik ud fra de få engelske tekster der var. Men vi fik kigget lidt på nogle billeder uden at vide hva der foregik på dem, set nogle dokumenter uden at ane hva der stod og kigget på nogle tortur instrumenter som vi godt lige kunne regne ud hvordan de blev brugt. Yderst fascinerende. som frokost var vi jo selvfølgelig nødt til at ta på en rigtig Mac D, med cheseburgere og alt sådan noget snask.
Bagefter var der dømt shopping. Tinne havde fundet ud af at de har en Wall Mart i Shenyang (?!?!) meget mærkeligt, men der skulle vi selvfølgelig hen. Og det var så her vi tilbragte det meste af eftermiddagen. En kæmpe butik med ALT (næsten) mig og Tinne tog den systematisk, hylde efter hylde. Da vi efter et par timer var færdige havde vi brug omkring en 1000 yuan og fået købt knækrød, ost, smør, tomatsovs, doritos, toblerone, rosiner og alt muligt andet geil. Vi fandt også nogle magnum is som vi fortærrede lige så snart vi var kommet ud fra butikken. Derefter tog vi hjem til hostellet med alt vores halløj. (og believe me, der var meget)
Da vi endnu engang havde stenet lidt på hostellet tog vi afsted igen. Den her gang tog vi ud til en kæmpe Mao statue i midten af byen. Den var meget fascinerende lige at se, men ellers var der ik lige så meget i det. Så vi tog på PizzaHut og spiste kort efter. Det tog et par timer at få smagt på alt fra pizzaer til spagetti med "kødsovs", tunsalat og alt det andet som vi ik lige får hver og hver anden dag. Til maden fik vi selvfølgelig et par øl og var derefter klar til en lille omgang KTV. Det startede lidt stille ud, men der gik ik lang tid før vi fandt alle boybands sangene frem og begyndte at skråle med. Og jeg mener virkelig skråle. Efter et par timer havde jeg lidt svært ved at få nogen lyd frem overhovedet og jeg har det lidt mistænkt for at være skylden for min nuværende "halsbetændelse". Nå, men folkene på stedet var jo helt oppe og køre over at ha os der. Vi fik en gratis frugtskål hvor de gjorde meget ud af at fortælle os at vi IK skulle betale for den. Det endte med at vi så tilgengæld blev så glade for dem at Laila tippede dem omkring 100 yuan da vi skulle betale og jeg, smooth som jeg er, valgte at lægge en 100 yuan seddel under vores frugtskål, som jeg så regnede med at de ville finde. Nu jeg tænker over det så er det sikkert de der rengørings koner som jeg mødte ude på toilettet (hvor der blev pillet rimlig meget ved mit såkaldte dukkehår) som finder dem og beholder dem. ØV!
Nå, men søndag morgen skulle vi så tidligt op igen og hjemad mod Huanren. Det var den samme bumletur med alt for høj fart og alt for lidt plads.
Det var nu rart nok at være lidt væk, men lige så rart at være hjemme igen. Man kommer helt til at savne skolen og de små kinøjsere når man er væk. Mig og Tinne kom til at snakke om den dag hvor vi er færdige her og skal på rundrejse og er allerede nu begyndt at frygte den! det bliver nok ik så rart.
Nå, men knap var vi kommet ind af døren søndag eftermiddag før Tinne spørger (stadig med en taske i hånden og en på ryggen) "Skal vi ik flytte køleskabet hen til døren?" og så ved man at man er tilbage i hverdagen igen....