Så tror jeg vist det er ved at være på tide at rapporterelidt til travellog igen. Både fordi jeg ka se Tinnes beretninger hober sig opog jeg føler mig lidt left out, men også fordi min mormor og morfar i gårvalgte at fortælle mig at de tjekker min travellog mindst to gange om dagen forat se om der er sket noget nyt. Så jeg tænkte det var på tide at gi dem nogetnyt. Og sidst men ikke mindst fordi jeg selvfølgelig har en masse at fortælle….:)

Hvor skal man starte….

Jamen jo, vi er jo næsten færdige med 3. uges undervisningog det går som sidste gang jeg skrev meget op og ned. I den her uge måske lidtmere ned end op (skyldes blandt andet at jeg mandag og tirsdag rendte rundt oghavde kæmpe smerter i ryggen så der var ik så meget tålmodighed tilbage når jegskulle hen og undervise.) Men efter at mig og Tinne fik gennemgåetundervisningen et par gange over en pepsi, og diskuteret hva der virkede og hvader var mindre godt begyndte det at se lidt lysere ud. I den her uge har visådan et OL tema hvor vi fortæller lidt om historien, viser en lille film hørerOL sangen ”forever friends” og snakker lidt om den til slut. Nogle klasser ermeget svære at få selv de simpleste ord ud af, mens andre (for det meste demest larmende klasser) brillere med ord som ”develop”, ”progress”, ”education”og andet fint geil. Hele pointen med ugen var at fange deres opmærksomhed (deer evigt stolte af at der skal være OL i deres hjemland) og samtidig fortælledem at OL ikke kun handler om sport, men der er andet og større ting i det. SomTinne skrev i hendes sidste beretning så er det lidt svært at acceptere at manikke kan begynde at snakke om tibet og boycuttning af OL 2008, når de allesammen begynder at sidde og svine Japan til når man fortæller dem at OL i Japanblev boycuttet tilbage i 1940’ende. Men så må vi bare sidde og bitche lidt overdet sammen når vi kommer hjem fra undervisningen (hvilket vi også er ret godetil skulle jeg hilse og sige)
Men man er da så småt ved at få begyndende ”venner” hist og her. Jeg har fåetgaver fra eleverne. Nogle har giver billeder af dem selv og mig, andre en lillepose te eller to. I den her uge blev jeg sågar inviteret hjem til en afeleverne for at spise frokost. Først var jeg lidt bange for at jeg skulle hjemog sidde i en af de der hytter på jordgulvet og spise dyreindvolde, men detviste sig at hun havde en nice lejlighed helt for sig selv fordi hendesforældre arbejder i en anden by og kun er der en gang imellem. Det var ydersthyggeligt. Hun lavede sådan nogle mærkelige hvide, lidt slimede kugler til mighvor der var chokolade inden i. Smagte egentlig udmærket, men mad vil jeg iklige vælge at kalde det. Bagefter kom hendes veninde og vi sad og fik os enlang snak om det kinøjsiske skolesystem versus det danske. (hun var rimeligheftig til engelsk) det endte med at hun sad og græd fordi at hun havde fåetnogle dårlige karakterer på sin sidste prøve. Hun brugte lang tid på atforklarer mig at det eneste hun ville var at gøre hendes forældre glade og deneneste måde hun kunne gøre det på var at læse hele tiden og få gode karakterer….Og det ville hun så gøre! Man bliver jo næsten helt blød om hjertet. Da vi såskulle tilbage til skolen sagde hun at jeg måtte komme lige så tit jeg ville ognæste gang måtte jeg gerne ta tinne med. Hun sagde nemlig at hun var lidt ensomog kunne godt bruge noget selskab. Nårh!!
Så er der jo vores to kinøjser venner, Jim og Tom. Jim var den første somfrivilligt satte sig ned ved siden af os i cafeteriet for at snakke.Efterfølgende har han været oppe i vores lille lejlighed to gange for at snakkeog ”get some knowledge” som han så sødt siger. Anden gang han kom havde han oghans ven Tom som var med været nede og købe nogle plakater til os (bla med JayChou. YAY) og fået printet nogle billeder af sig selv som de også gav os. Detvar til tiden en smule akavet (og for Tinne en smule belastende så vidt jegkunne forstå) men i bund og grund rigtig hygsomt. Og om ik andet så ved vi daat vi helt sikkert har reddet hele deres uge.

I sidste uge var vi ude og spise med alle engelsk lærene.For som mr. Xiao siger skal vi ”speak to the teachers as much as posible” efterat vi endnu engang havde glemt halvdelen af deres navne og slet ik kunne findeud af hvem der var hvem. Men det var altså os der inviterede og derved også osder betalte. 600 yuan for middag med det hele for en 15-16 mennesker…. Det måman da ku kalde billigt. Og hygsomt var det da. Vi sad ved to borde. Mig ogTinne ved hver vores. Ved mit bord blev der snakket en hel del kinøjsisk, mensjeg sad og stirrede (med heftig kvalme) på en hønsefod der var blevet lagt oppå min tallerken. Det er åbenbart en ære at få lov til at spise den. En ære jeghelst så mig foruden og lod den derfor bare ligge, mens damen ved siden af migsluprede et fiskehoved i sig og den eneste mand ved bordet fortærede ethønsehoved.  Mums! Ved samme lejlighedvalgte lærene ved Tinnes bord at gi os familienavne. Tinne fik navnet Qin (somer navnet på en effektiv, men yderst brutal massemorder af en kejser tilbage itiden), mens jeg fik et eller andet navn som betyder mark…. Altså beautiful?!Jeg er rimelig uheldig med de navne syntes jeg. Først får jeg et i beijing som betydertårn. Så får jeg et her i huanren som åbenbart lyder som et drengenavn og sidstmen ikke mindst et familie navn som betyder mark!? Tinne var rimelig stolt afhendes, men det fik jeg hurtigt taget fra hende da jeg forklarede hende hvemQin egentlig var!!
Der var selvfølgelig også en del ”gambeis” til den der læremiddag og jeg kunneefterfølgende blære mig lidt med at jeg fik drukket den mandlige lære lidthalvfordærvet. Da vi skulle gå hjem havde han rimelig svært vi at gå lige og snubledeheftigt over sine ord. Yderst morsomt.

Her i går brugte jeg stort set hele dagen på at snakke medmin familie på webcamet. Det var min mors fødselsdag så hele familien varsamlet. Webcamet blev endda båret med op i sengen om morgenen for at syngefødselsdagssang for min mor. Lidt mærkeligt, men meget rart at man sådan ”ku væremed”. Hele 3 gange fik jeg snakket med dem på en dag ( egentlig 4 for da jegstod op i morges klokken lidt i 7 (midnat dansk tid) sad de stadig oppe ogfejrede med en lille en og skulle da lige sige godmorgen/godnat)

Skal over og hente Tinne fra hendes sidste time her lige omsnart. Så skal vi lige ned i cafeteriet og mingle med nogle kinøjsere og tilslut har vi lovet at komme over i vores lokale kiosk på hjørnet for at få tagetbilleder sammen med en lille sød gammel dame som giver os knus og klapper os påkinden hver gang vi kommer over for at købe pepsi!! J

Uh btw… ny dille! Solsikkefrø. Yderst nice. Rimelig godtmellemmåltid og til tider også hele måltider. Det er dog resulteret i at derligger solsikkeskaller ud over hele vores gulv fordi en vis frøken Tinne harfået den ide at spytte skallerne ud lige meget hvor hun er. Hun er jo ved atblive helt kinøjser-agtig!