Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
beijing » Beretninger » Månefester, Fødselsdage og begyndende kulde!!

Månefester, Fødselsdage og begyndende kulde!!

Er lige blevet vækket af Tinne kl. 8 om morgenen på første dag i min oktober ferie. Tror det bliver hævn tid om omkring 4-5 timer, men indtil da vil jeg udnytte tiden til at skrive lidt om det sidste stykke tid her i Beijing.
Apropos at blive vækket om morgenen så ville det ikke have gjort den store forskel om Tinne ringede eller ej. Her i ferien hvor det er meningen at folk skal kunne sove længe og hygge sig hjemme har de valgt at rive hele vores compunds parkeringsgrund op og lægge nyt asfalt. Fra 6-7 morgen til sen aften kan man nonstop høre lastbiler, borerdimser og gravkøer nede i gården som gør det mere eller mindre umuligt at sove længe om morgenen.
I går, den første oktober ,havde Kina 61 års fødselsdag. Det lyder lidt som noget der skal fejres, men for mit vedkommende blev det en stener dag hjemme foran computeren. Som udlænding her i Beijing vil man rigtig gerne ud og fejre på ægte kinøjsisk vis, men problemet er bare at mærkedage her i Kina for det meste bliver fejret hjemme sammen med familien. De mennesker som vælger at tage ud tager alle sammen ind til Tiananmen Square for at se flaget stige, paraderne og fyrværkeriet. Vi havde fået stærke advarsler mod at tage derind og selv om det var fristende så holdt vi os væk. Det eneste jeg så til fødselsdagen var en lille dreng med et kinesisk flag som sang fødselsdags sang og en lille bid af en udsendelse fra Tiananmen square mens jeg sad i metroen på vej til Wudaokou.  
Det var lidt samme historie da der skulle fejres Mid-Autumn Festival (eller bare måne festival). Kineserne har fri i tre dage for at fejre denne festival, men ikke os. ”I får ikke fri på de kinesiske nationaldage fordi I er udlændinge og i får heller ikke fri på jeres egne mærkedage fordi I er i Kina,” forklarede en af vores lærere så sødt til os. På trods af dette og på trods af at vi ikke anede hvordan vi skulle fejre det blev det alligevel en meget vellykket aften på en udendørs restaurant, badet i måneskin. Weekenden efter inviterede Yan til forsinket månefestivals frokost hvor hun diskede op med dumplings , te og månekager (en af hvilke var med ande-smag som jeg selvfølgelig insisterede på at smage…. Dårlig ide)
Så er det også blevet koldt i Kina…….og så ikke helt alligevel. Sådan omkring middagstid hvor solen er på sit højeste er det faktisk meget behageligt udenfor, men morgen, aften og nat er lige pludselig blevet meget kolde. Uden at man egentlig nåede at forstå hvad der skete. Den ene nat lå jeg og kamp svedte med airconditionen tændt og et par dage senere lå jeg under en stor, tyk dyne med pyjamas og sokker og klaprede med tænderne (overdrivelse fremmer forståelsen). Har måtte ud og investere i den førnævnte dyne, uldne leggins, varme sweatshirts osv. Det varsler ikke særlig godt for den forstående vinter at jeg allerede nu sidder med to par sokker og varme sutsko på indenfor for at holde varmen om futterne (hint hint til moar :)
) Til gengæld er luften blevet dejlig frisk af vejrforandringen og det skal man ikke undervurdere her i en af verdens mest forurenede byer.
Der er stille og rolig fremskridt med det kinesiske. Det er endelig lykkedes os at få forklaret landladyen vores vandproblemer hvilket resulterede i at vi i går fik en helt ny gas dims ude i køkkenet til at varme vandet så nu kan man næsten tage et bad helt uden problemer. Derudover er der jo også hverdagens små sejre hvor man uden problemer kan små chatte lidt med arbejderne nede i gården eller ham som kom og satte den nye vandvarmer op. Eller når man går på gaden og lige pludselig spotter et skilt man faktisk både kan læse forstå. (tit kan man godt læse tegnene, men har ingen ide om hvad de betyder i sammenhæng)
Her i ferien har skolen arrangeret en tur til Indre Mongoliet og Datong, men jeg har valgt at blive hjemme i Beijing sammen med alle dem som for besøg af henholdsvis kærester og familie. Så jeg ser frem tid en 10 dages tid masser af lektier og alene hygning. Her i weekend skal vi dog alle sammen til en 3 dages musik festival i Haidian Park. Der skulle komme både udenlandske og kinesiske band. Glæder mig rigtig meget til at se hvad musikfestival i Kina er for en størrelse og hvilke mennesker der dukker op til det.
Det gode ved alle de besøg hjemme fra Danmark (fornemmer man en lille smule jalouxi?!) er at lejligheden nu svømmer med rugbrød og lakrids (godt nok sød lakrid, men man må jo tage til takke) Her den anden dag var et par stykker fra klassen henne på en danskrestaurant i Sanlitun og kom tilbage med alle resterne til os. Så de sidste par dage har jeg kunne spise rugbrødsmadder med flæsesteg og sky, leverpostej og ost. Speaking of which så tror jeg faktisk at jeg nu vil gå ud og få mig noget morgenmad i form af instant kaffe og en ostemad :)
 

orv og btw så var vi lige ude på KTV sammen med 3 kinesiske piger som Eliza har mødt og bagefter hjemme hos den ene hvor moren diskede op med hjemmelavede Baozi. Mens vi sidder der og spiser begynder den ene at snakke om noget nyt musik hun har hørt fra Danmark som hun rigtig godt kan lide hvorefter hun hiver mobiltelefonen frem og begynder at spille ”En dag tilbage” af Nik og Jay!!! Så kom de sq også til Kina…
J

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd