Saa er jeg her. Efter en lang bustur, der kom op at runde 17 timer naaede vi endelig frem til det sted vi saa laenge har vaeret paa vej mod.

Vi har faaet en rigtig dejlig lille hytte, der ligger for enden af en vej. Hytten er hyggeligt indrettet, hvor vi hver har en koejeseng, der staar i samme rum som koekkenet. Vi er vaeldig priviligerede idet vi har baade koeleskab, gaskogeplader, mikroovn, og mindsanten ikke ogsaa, om der er varmt vand i bruseren. Da vi kom i aftes var der indkoebt mad til os, saa vi var virkelig ventede.

Selvom vi bor i hovedstaden har vi en halv bondegaard lige ude foran doeren. I hvert fald kan vi natten lang nyde goende hunde og skraeppende haner lige udenfor doeren. Vi har hoert at man vaenner sig til den ekstra natmusik.

Efter at have pakket vores ting ud gik vi vores foerste tur i omraadet. Propillerne stod paa vid gab og vi var helt stille, da vi gik ned af de ujaevne gader, hvor boernene render rundt i barer taer. At vi var "de nye danskere" kunne tydeligt maerkes af de mange blikke, der blev fastholdt paa os mens vi passerede.

At se, hvad vi tideligere kun havde set paa billeder, var helt specielt. Skraldet der naermest kommer op ad jorden, de smaa skurer, der blot bestaar af blik og braedder. Et utroligt syn. Lugten af affaldsvandet, der kommer ud fra husene og direkte ned i rendestenen paa gaden var med til at fuldende indtrykket af noget helt helt anderledes.

Vores volontoerkorrodinator, Sarah, tog os med paa tur rundt paa de projekter Genesis arbejder med. Vi saa saaledes skolen, Guarderiaerne (de smaa daginstitutioner) og kontorene. Her skal vi arbejde.

I den ene daginstitution fik vi en herlig modtagelse af ca. 10 smilende boern, der bare syntes det var skoent at vi kom. At blive overfaldet af krammere var virkelig lige det jeg havde brug for. Nu vil jeg gerne igang med at arbejde!