Efter en mindre afkoblingsrundrejse i USA er jeg nu ved at være tæt på at skulle hjem.
Inden da har jeg dog lige et par dage, hvor jeg skal tilbage og sige farvel/på gensyn eller hvad det nu bliver, til Suyapa.
Eftersom, at jeg har været på farten den sidste måned har jeg ligeså langsomt kunne vænne mig til en hverdag uden dejlige honduranerbørn, skrald på gaden, tilråb fra alverdens mere eller mindre ucharmerende mænd, myggestik og kolde brusebade.
At skulle sige farvel til Honduras er noget jeg har gruet for længe, da jeg virkelig har fundet mig et miljø som jeg er ked af at skulle undvære. Heldigvis kan jeg undværes i den fattige slum. Julie og Anna er fortsat i gang med at sprøjte dansk energi ind i MCM og deres projekter, og inden længe kan et nyt hold danske volontører overtage arbejdet. Det er godt at vide, at der kommer nogle nye og tager over.
De sidste måneder jeg har tilbragt i Honduras har været helt fantastiske. Jeg har virkelig mødt nogle mennesker og fået nogle oplevelser jeg sent glemmer.
Tak til jer, der troeligt har fulgt med på min blog. Jeg håber den har været med til at give jer et billede af, hvad der er sket i Suyapa.
Jeg forventer at lande i Danmark den 17.juli. Til dem af jer, der skulle have lyst skulle der være en lille "nu er Maria i Danmark igen" eftermiddagskaffesag på Herredsvejen 18 den 20. juli. Det kunne være hyggeligt, om du havde mulighed for at kigge forbi.