Ohh Yeah, saa kom vi til Thailand, danskernes foretrukne touristmaal udenfor EU.

Det hele startede med at vi efter vores flyvetur fra Ho Chi Minh City tog os en taxi for at komme fra lufthavnen ind til byen, da vi kom til vores foreloebelige bosted fandt vi ud af at stedet vrimlede med danskere, faktisk var der saa mange af dem at det ikke var til at holde ud. Heldigvis skulle vi allerede dagen efter ud paa en saakaldt Lake Safari i soeen Khao Laem. Khao Laem har ikke altid vaeret en soe, for 25 aar siden valgte man at bygge en daemning hvilket medfoerte den enorme soe.

Den foerste dag blev vi hente os koert mod soeen. Undervejs gjorde vi bl.a. et hold ved 
en af Thailands største attraktioner, broen over floden Kwai. Broen blev bygge i forbindelse med en jernbanestrakning som blev bygget under 2. Verdenskrig af japanerne. Efter godt og vel 6 timers koersel ankom vi til husbåden som laa for anker i en hyggelig lille fiskerby hvorfra vi efter 30 min. sejlads lagde til og tog os den foerste velfortjente dukkert. Med paa turen var ogsaa 8 andre hvoraf 6 var danskere og af de seks var to pensionister, Torsten og Vera fra Ishoej, dem fik vi os en ordentlig snak med og de laerte os f.eks. kortspillet Casino som blev dyrket meget paa den 4 dage lange tur.
 
Paa anden dagen stod den paa vandfald og Coconut Island.
Efter morgenmaden tog vi forbi et vandfald som laa ca. 30 min. i baad og paa gaaben fra hvor vi lagde til. Egentlig var der ikke saa meget vand i vandfaldet grundet aarstiden. Vandstaden i soeen var f.eks. heller ikke saa hoej pg.a. aarstiden. Da vi kom tilbage til baaden tog vi os igen en dukkert, og her opstaar saa en meget speciel episode, idet den aeldre friske mand, Torsten, pludselig dukker op paa baadkandten og raaber til samtlige gaester som ligger i vandet "Jeg har sgu lige lagt en negerarm", den situation resulterede i pinlig tvashed og et godt skjult grin. 
Senere paa dagen kom vi saa forbi Coconut Island, paa oeen bor der syv personer og det lille samfund lever af kakaoproduktion og at dyrke sjældne kokosnødder som er specielt til desserter. Vi fik naturligvis smagsprøver - og et par friske kokosnødder med på båden.
Efter det spaendende besoeg paa Coconut Island var det igen tid til at ligge til for natten, da vi havde sejlet i 2 timer begyndte det at storme ret voldsomt, men der blev fundet et sted vi kunne ligge til. Som aftenen skred frem og alle andre var gaaet i seng, bort set fra ejeren af baaden Christian og hans kammerat, som ogsaa saelger turen. De to fik vi os et par oel med og ikke mindst en masse gode raad mht. vores ophold i Thailand og Australien, skide hyggelig aften paa trods af en smule storm.

Saa kom tredje dagen og der var doemt ridetur paa elefanter, wuhuu. Men inden vi kunne faa den oplevelse under huden stod den paa en anden af slagsen, nemlig en tur forbi en raekke grotter hvor der bl.a. boede flagermus. Vi maatte lige sejle en kort stykke for at komme til Karen landsbyen hvor vi skulle ud at ride paa elefanterne, af de 6 elefanter var der en der var en tand stoerre end de andre, den med tanden er bogstavelig, der var kun en elefant med stoedtaender. Og den store med stoedtaender fik vi naturligvis aeren af at ride, baade med og uden foerer. Turen paa elefanterne var en ekstraordinaer oplevelse, utrolig fedt og spaendende.

Yes, den fjerde dag saa sin begyndelse. Dagen startede med at vi hele formiddagen slappede af i form af badning, det blev benyttet meget under hele turen, det var rigtig fedt at kunne hoppe i vandet naar man havde lyst og vandet var dejlig varmt. Det skal lige siges at en anden ting vi dyrkede rigtig meget var fiskeri, vi var flittige brugere af de to fiskestenger der var ombord. Det var fristende af sidde med fiskestangen hele dagen da der stort set konstant sprang fisk op over overfladen. Paa trods af de mange fisk var fangsten begraenset. Efter frokosten forlod vi husbaaden og bevaegede os mod templet Wat Mon, som ligger i byen Sangklaburi hvor etniske minoriter i form af Karen, Mon, og Lao folk lever i harmoni med burmesere og thailaendere. I Wat Mon templet blev vi 2, som de eneste, overrakt en halskaede som skal brige os loekke, held og lykke. I Sangklaburi gik vi ogsaa lige over Thailands længste træbro, som efterhaanden havde set bedre dage, men det gjorde kun oplevelsen bedre. Saa var det tid til at vende tilbage til Bangkok, undervejs stoppede vi lige for at se daemningen som danner soeen Khao Saem. Ved daemningen var der bl.a. vilde aber.
Efter en rigtig god baadtur naaede vi vores naeste bosted i Bangkok nemlig Khao San.

Khao San er en meget multikulturel bydel hvor der kommer mange unge rejsende og hvor der konstant er gang i den.
Dagen efter vores ankomst fra baadturen stod den paa udforskning af Bangkok. Vi ville egentlig have vaeret forbi det utrolig smukke Grand Palace og templet Wat Pho, men de planer blev aendret da vi havde en smule svaert ved at finde vej og faldte derfor i snak med en mand som mente at vi i stedet burde tage forbi Wat Intharawihan hvor der bl.a. er en kaempe Buddha som er 32 meter hoej og 10 meter bred, herfra koerte vi forbi et andet tempel, som vi ikke lige husker navnet paa, men her sidder i hvert fald Lucky Buddha, som under 2. verdenskrig fik en bombe gennem taget, men bomben sprang ikke, heraf navnet Lucky Buddha. Men det mest vaesentlige ved besoeget her var vores snak med en politimand som fortalte lidt om soendagens massedemonstration og at vi burde tage forbi en kendt skraedder. Det gjorde vi saa hvilket endte med at Soeren bestilte en vinterjakke og Daniel et jakkesaet med en del tilbehoer. Efter vores besoeg hos skraedderen var det ikke helt slut med at bruge penge, da vi tog et stop forbi en rejsekontor hvor man hjalp os med at faa nogle vaesentlige ting paa plads mht. resten af vores ophold i Thailand.
Aftenen gik med Skype og fodboldkamp i fjernsynet paa en bar.

Vores sidste dag i Bangkok er saa gaaet med et kig paa den enormt store demonstration der har vaeret i Bangkok og stadig er faktisk. Vi blev flere gange advaret imod at naerme os demonstrationen, men som de nysgerrige sjaele vi nu en gang er skulle vi selvfoelige se en gigantisk demonstration paa naermeste haand. Vi er blevet fortalt at der ville vaere op mod 1 mio. deltagere. Demonstranterne er "De roede", det skal lige siges at de ikke er roede i vores forstand. Men sure er de i hvert fald. Efter et kig paa demonstrationen og dens hovedsaede gik vi mod Grand Palace og Wat Pho. Vi lagde ud med at opleve den enormt smukke Wat Pho som bl.a. ligger inde med Den Liggende Buddha som er hele 46 m. lang og 15 m. hoej, udover den utrolige Buddha er selve templet ogsaa meget smukt. Efter vores besoeg her gik vi forbi Grand Palace, som maa vaere det smukkeste palads vi hidtil har set. Hele omraadet for de to Grand Palace og Wat Pho er meget meget stort og minder igen meget om Den Forbudte By.
Resten af dagen gik med et kig paa demonstrationen igen og ellers ingenting.

Vi maa lige slutte af med at fortaelle at Bangkok forrresten er meget homoseksuelt, eftersigende mere end San Francisco. Vi har flere gange oplevet de fuldt ud accepteret "Ladyboys", som navnet antyder, er det maend/drenge som klaeder sig som piger.
Og det skal ogsaa lige naevnes at der paa minimum hvert gade hjoerne ligger minimum en 7-Eleven, der er 8.000 alene i Bangkok, hvor der bor ca. 7.7 mio. Der er 16.000 7-Eleven'er i hele Thailand.

/Mr. Mustache og Daniel.