Mandag, tirsdag og onsdag var vi på lejrtur med 66 piger i alderen 7-14 år. Vi var 18 voksne herunder køkkenpersonale og 4 danskere med begrænsede sprogkundskaber J til at holde styr på tropperne.

Pigerne kommer fra et af de mest belastede områder i Tegucigalpa, som også ligger i Suyapa og hedder Flores de Orientes. Størstedelen af gadebørnene i Tegucigalpa skulle eftersigende komme herfra eller andre steder i Suyapa.

Lejren ligger ca. en times kørsel fra Tegucigalpa og er et pænt vedligeholdt område, med 4 store sovesale, spisesal, kirke, overdækket sportsbane, og nogle grønne områder.

Vi lavede teater, spillede fodbold, lavede sanglege og en masse andre simple lege og så var der en slags undervisning både i og udenfor kirken et par gange om dagen.

Det virkede mest af alt som en lejrtur som vi kender den derhjemme, hvor børnene har det fantastisk sjovt og er fulde af energi. Mens de voksne er udmattede og trætte af at være på.

Noget man dog ikke helt kunne se bort fra, og som var lidt skræmmende at tænke på, var den nødvendige fokus på at en del af pigerne jævnligt er ofre for incest. Det blev f.eks. inddraget ved en historie om en pige der var ked af det, hvor børnene så selv skulle komme med bud på hvorfor og sange, hvor der bliver sunget ”dette er min krop, min krop er min egen” mv.

Det sørgelige tema overskyggede dog ikke, at børnene var der for at have det sjovt. –Og en lejrtur som denne synes også at være en god anledning til at få emnet mindre tabubelagt, ved at fortælle dem at det ikke er acceptabelt og opfordre dem til at sige det til nogen, de betror sig til, så der forhåbentligt kan blive fundet en bedre løsning på problemet end at de stikker af hjemmefra for at bo på gaden.

Så bortset fra de knap så appetitlige måltider, store larmende sovesale og dårlige badeforhold, var det alt i alt en rigtig god oplevelse. Det var dejligt at se så mange børn glade på én gang og rart at være sammen med dem, selvom det tærede på energien.