Indtil nu, har vi ugentligt skiftedes til at være ved de to guarderias og tandlægen. Men i går fik vi at vide, at tandlægen først kommer tilbage til januar. Så nu når han ikke er der længere, vil vi være to oppe hos Wilma og en hos Ana.
Vi har også ændret vores skema, så vi kun er ved de to guarderias tre formiddage om ugen. I stedet har vi sat et projekt i gang, hvor vi fra i næste uge, hvor deres lange ferie begynder, skal undervise i engelsk på skolen. Der er 6 klassetrin, som vi har planer om at undervise 2 timer hver, en gang om ugen.
Eftermiddagene har jeg haft hjulpet Melvin med lektier, hver dag fra klokken 14 ca. 1-2 timer, eller så langt koncentrationen holdt J. Men da de som sagt har ferie nu, kommer han bare herhjem og så læser vi lidt sammen, eller spiller nogle spil et par timer om dagen. Det er ret hyggeligt at være sammen med ham, selvom han driller og kun kan holde koncentrationen i kort tid af gangen.
Det er også næsten hver dag at nogle af pigerne fra lejeren er herhjemme for at spille spil med os. Nogle gange kommer de også bare for at lege, med noget af det legetøj vi har herhjemme som vi hver dag tager med til guarderiasne. I sidste uge begyndte jeg at øve noget engelsk med dem, og det virker de rigtig glade for og tropper op hver dag med deres små kladdehæfter.
Jeg har også sat nogle billeder på af området hernede, så I kan få en idé om hvordan her ser ud, når man går ud af husene, og hvilken skøn udsigt over byen vi har lige udenfor vinduet.