Børnene på Génesis er blevet færdige med deres eksamener, og har fået at vide om de kan rykke op til næste klassetrin eller om de bliver nødt til at gå klassetrinnet om. Så nu har de en lang vinterferie, hvor vi har fået lov til at lave engelskundervisning for børnene to dage om ugen. Der er seks klassetrin, og vi har hvert klassetrin i to timer om ugen. Det er frivilligt om børnene vil møde op, men der har da været rimelig tilslutning indtil videre. Ca. 10-15 børn fra hver klasse.

Undervisningen er virkelig back to basis. De kan intet engelsk overhovedet, så vi startede med tal, farver og figurer, bl.a. ved hjælp af et hjemmelavet vendespil. Nu er vi gået over til små sætninger om navn og alder mv. Det er ret svært for dem, især udtalen er helt håbløs for de flestes vedkommende, så der er meget at arbejde med for Kitt og Ronja vinteren over (hvor jeg jo tager til Cuba).

Lidt om skolesystemet

Det er et stort problem hernede, med den måde de rykker op i klasserne på. Der er flere børn, der bliver nødt til at gå om flere gange, og derfor ender med at være meget ældre end deres klassekammerater. Et eksempel herpå er de fire piger fra lejrturen, som jeg hjælper med engelsk. De går i samme klasse, men her er både Gabi på 14 år og Wilma på 9 år.

Grunden til at nogle børn har svært ved at følge med, er formentlig for det første, at der ikke er noget eller særlig meget hjælp at hente derhjemme, hverken til lektier eller motivation til at gå i skole generelt. Et andet problem, tror jeg, er undervisningsformen og selvfølgelig de knappe ressourcer. Der er mange elever i klasserne, mangel på materiale og en enkelt lærer til alle fag. Der er meget lidt kontakt til den enkelte, det hele foregår i den store gruppe. Så det virker som om, at det først er til eksamen, at selv læreren finder ud af, hvad eleverne kan enkeltvis. Det er virkelig ærgerligt, at undervisningsformen ikke giver mulighed for at hjælpe lidt i opløbet. Men at det alene afhænger af lærerens evne til at få alle med.

Et af de største problemer der følger heraf er, at de børn der ”hænger” fast på samme klassetrin ikke får mulighed for at udvikle sig sammen med og på samme niveau som sine jævnaldrende. De kommer af naturlige årsager også til at føle sig meget dummere end de nødvendigvis er, hvilket jo også er et kæmpe problem. Men situationen resulterer ofte i at sådanne børn dropper tidligt ud af skolen og ender på gaden.