Så er vi også begyndt at arbejde på projektet Génesis.
I morges var Kitt og jeg for første gang på arbejde hos doña Wilma og Ronja var hos doña Ana, hvor jeg skal være i næste uge. Deres hjem bliver kaldt guarderías, og giver ordet daginstitution en helt andet betydning (se billeder!!).
Det er helt utroligt, hvordan det alligevel kan fungere, trods børn i aldrene 9 mdr. til 10 år, meget få kvadratmeter og næsten intet legetøj. Det er heller ikke tale om de mest hygiejniske forhold, men børnene virker glade og ser ud til at trives godt.
Om eftermiddagen arbejder vi ovre på skolen i selve Genesisbygningen, hvor vi hjælper til som støtte til svage elever.
Indtil videre kan det hele godt virke ret frustrerende med det begrænsede sprog, men det lykkes da nogenlunde at få forklaret de vigtigste ting.