Så er jeg endelig nået frem til Guatemala efter en lang sej kamp med at komme på flyverne i henholdsvis New York og Mexico City, hvor jeg mellemlandede.

Jeg startede heldigt ud natten til mandag med at få den sidste plads på flyveren fra New York til Mexico City. Troede jeg!?!

Det startede med at vi måtte vente ved gaten et par timer før vi gik ombord. Da vi så endelig var kommet ombord på flyet, fik vi lov at vente ca. en time til, før det blev fortalt at flyet ville blive aflyst, så alle skulle omplaceres på andre ruter. Så kl. ca. 5 måtte vi alle hente vores bagage og stille os i kø til at blive booket på et andet fly.

Dem med rigtige billetter fik overnatning på hotel og hurtig ekspedition, men jeg måtte vente til sidst og endte med at få at vide, at jeg ikke kunne komme med kl. 17 dagen efter men muligvis næste nat kl. 1.50. Herligt!!!

Så efter en lang nat gik jeg ned og fandt en kold stenbænk, hvor jeg kunne prøve at sove lidt. Så der lå jeg med alle mine værdier i soveposen, min bagage omkring mig, ørepropper i ørene og soveposen over hovedet med uvisheden om hvor længe mit ophold i JFK lufthavn ville blive. Heldigvis lå der også andre på de kolde stenbænke, så selvom jeg følte mig ret Palle alene i verden vidste jeg at jeg ikke var det helt.

Nå men op på hesten igen.

Klokken 15 var der heldigvis kommet ny bemanding som jo ikke vidste at jeg var blevet afvist fra kl. 17 afgangen. Så jeg gik op og spurgte, om der var nogle ledige pladser men blev henvist til at komme tilbage kl. 16.30. Det gjorde jeg så og kom heldigvis med flyet denne gang.

Efter en ca. 5 timers flyvetur ankom jeg i Mexico City omkring kl. 23 og fandt Mexicana Airlines check-in skranke. Der fik jeg at vide, at flyet til Guatemala var fløjet og at det først var næste dag kl. 13, at der gik et til. Endnu en nat i en lufthavn i vente. Dejligt!?! En god nyhed var dog, at der var mange pladser på flyet, så jeg var sikker på at komme med. Dejligt!!!

Der stod nogle vagter af en slags ved indgangen til lufthavnen på den anden side af gangen, som jeg spurgte, hvor der var mulighed for at sove i lufthavnen. Så pegede den ene lige overfor ved glasruderne ind til check-in området og sagde at jeg da kunne sove der. Da jeg spurgte om det var sikkert, svarede han, at ham og hans kollega var politimænd og at de ville stå der hele natten. Så det var endnu en dejlig nyhed.

Jeg lagde mig så til at sove, igen med mine vigtigste ting i soveposen og min bagage ved siden af.

Klokken 5 kunne jeg ikke sove mere og da jeg fik taget mig sammen til at kigge ud af soveposen, lå der andre der åbenbart også havde sovet langs glasruderne. Da klokken var ca. 8, gik jeg hen for at høre, om der var pladser på flyet. Jeg blev heldigvis bare checket direkte ind og kunne gå op og vente resten af tiden ved gaten, uden at skulle slæbe rundt på min bagage.

Fra Mexico City lufthavn fik jeg ringet til den skole, jeg skal gå på i Antigua og arrangeret at blive hentet i lufthavnen i Guatemala City. Dette gik helt smertefrit og jeg blev kørt direkte til døren i Antigua, hvor jeg skal tilbringe hvert fald de næste tre uger.

Nu kan jeg så ikke lade være med at tænke på, at jeg også har stand-by billetter til hjemturen. Men så kan jeg jo trøste mig med, at der er et halvt år til og at jeg jo overlevede uden en skramme J