Skolen er en lille skole med plads til ca. 12 elever ad gangen. Vi sidder to og to ved et lille bord med hver vores tavle. Nogle sidder udenfor og andre inde, men flere i hvert rum.
Jeg har timer fra 8-12 med en ældre lærerinde som hedder Nora og fra 14-16 med Christina som er noget yngre. De underviser på ret forskellige måder, men begge dele er meget givtigt.
Men ja, 6 timer én til én hver dag er ret intenst og vi får en hel del lektier for oveni. Så der er spansk på hjernen hele dagen, selv når jeg vågner om natten, tænker jeg på spanske verber. Så jeg håber at jeg kan nok spansk til at fungere på Génesis, når de tre uger er omme.