Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
volontoerophold » Beretninger » En smuttur til det Caribiske


 

  

En smuttur til det Caribiske

Som jeg tror jeg har haft skrevet til jer, så blev vi nød til at tage en smuttur til Costa Rica, for at forny vores visum og det var desværre billigst med bus. Så vi skulle af sted tidlig morgen fredag fra Tegucigalpa til Managua (Nicaragua), hvor vi skulle overnatte og så af sted igen kl. 5 lørdag morgen til San Jose (Costa Rica), hvor vi også måtte tage en overnatning inden vi kl. 5 søndag morgen tog bussen til byen Puerto Viejo, der ligger ud til det caribiske hav på den Costa Ricanske sydkyst.

 

Trods de tre lange dage undervejs, var turen det hele værd. Det var en virkelig hyggelig lille by vi ankom til. Vi fandt et godt billigt hotel med pool og det hele, og strand ca. 2 min derfra. Det blev dog også noget billigere, fordi vi valgte at bo alle 5 på et værelse. Men det med pladsmangel er vi jo ved at være vant til herovre. Så ingen problemer der J.

 

Størstedelen af befolkningen der bor i Puerto Viejo og ved kysten på den caribiske side generelt, er af afrikansk afstamning. Så alle talte både engelsk og spansk. Hvilket var meget rart, til en forandring.

 

Sammenblandingen af turistby og alle de afrikanske Bob Marley typer, med fletninger eller lange ulækre dreadlocks lagde en meget afslappet rastafari stemning over hele byen.

 

Vejret var ret blandet, temperaturen var konstant over 25 grader, men ca. halvdelen af tiden var med øsende regnvejr. De andre dage var der til gengæld høj sol, så vi fik både solbadet og virkelig slappet af. Der var også en masse gode restauranter, og souvenirbutikker til at fordrive tiden med.

 

Vi var også ude på bådtur en dag, for at se delfiner og snorkle lidt. Sherman som sejlede båden, var synonym med parodierne fra det caribiske med sit ”Year man” efter alle sætninger. Så det havde vi meget sjov med, foruden det selvfølgelig var dejligt med en dag på vandet, og helt fantastisk at se de søde delfiner poppe op i vandoverfladen.

 

Alt i alt, dejligt med lidt ferie, hvor vi kunne få lidt sol og få læst lidt og slappet af. Også dejligt med lidt luksus, hotel og mad, som jo kun kan siges at være en stor kontrast til livet i Suyapa.

Beretnings info

Billeder

  • Therese og jeg i bussen paa vej til Nicaragua.

  • Køen til paskontrol på grænsen til Costa Rica.

  • Hotellet Casa Verde.

  • Værelset med vores myggenet over sengen.

  • Mig i hængekøjen foran værelset.

  • Knud-Erik, Therese, Ronja, Kitt og jeg paa en hyggelig restaurant.

  • Den sædvanlige morgenmad.

  • Mig og Kitt med liquardos.

  • Poolen paa hotellet.

  • Busskuret i byen.

  • En hjemløs der lige er vaagnet paa hans baad.

  • Et lille hyggeligt bibliotek ude i skoven.

  • Udsigten fra vores strand.

  • Paa baadtur med vind i haaret :-)

  • En lille delfin.

  • Vores lækre mad paa baadturen.

  • En gekko i en lampe.

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd