Man kan vidst ikke kalde de sidste to uger for "stille og rolige", men det har alligevel gået mere stille for sig end det plejer.. Vi har i det mindste ikke rejst rundt og været på ture, og det har faktisk været rigtig dejligt med en pause fra oplevelser... Vi har gået i skole fra mandag - torsdag, kl 8-13, og haft "teambuilding og projektstyring" med Richard, som er ret dygtig. (Han har bl.a. været coach for medarbejderne hos Mærsk.)
I stedet for at opleve Thailand, har vi lavet en masse ting sammen i gruppen. Vi er jo 32 afsted, så det er jo ikke alle jeg havde lært at kende lige godt. Det hjælper dog på det, og jeg synes vi er blevet mere sammentømret, efter vi har været sammen på kryds og tværs de sidste to uger.
I store træk har det gået ud på, at lave forskellige opgaver/aktiviteter i mindre eller større grupper. Typisk får vi udleveret en bunke simple ting (fx 10 stykker papir, 4 elastikker, en halv meter tape og en sprittush), og så gælder det om at konstruere en bestemt ting ved fælles hjælp (i dette tilfælde; det højeste tårn).. Richard kan så godt lide at snyde os lidt.. Han havde sagt til halvdelen af grupperne, at hvis de ville gøre sig forhåbninger om at vinde, så skulle deres tårn i hvert fald være 0,5-1 meter højt. Til den anden halvdel havde han sagt at vindertårnet plejede at være over 1,5 meter! ..og selvfølgelig var det de grupper der havde den højeste målsætning, der kunne bygge de højeste tårne. Min gruppe fik bygget et på 1,79 cm :)
Alle opgaerne har selvfølgelig været i forbindelse med teorier. Det kunne fx også være; hvordan man kan optimere et resultat ved at arbejde i teams og hvordan man bedst løser konflikter i en arbejdsgruppe.
Lige nu er vi ved at lave nogle store projekter, som skal fremføres på tirsdag/onsdag.. Men jeg kan ikke afsløre for meget, for det er top hemmeligt :)
Når vi ikke er i skole hygger vi os og fester lidt. Forleden havde hyggeudvalget arrangeret biograftur, og vi var alle sammen inde og se Avatar (fed film btw). Thailand er jo lidt specielt på nogle punkter - og især når det kommer til thailændernes kærlighed til Kongen. Der er billeder af ham over alt i guldrammer, og de tilbeder ham som en gud. Han virker også som en flinker fyr, det er slet ikke det... Men inden filmen starter, kommer der en mini-film med tilhørende "kongesang". Alle skal rejse sig op mens den kører, og hvis man ikke gør det, får man ikke lov til at komme ind i biografen en anden gang... Det lyder alt for mærkeligt, men de sidder seriøst og holder øje med det med overvågningskamera. Det er måske lige i overkanten...
Vores leder, Lars, fortalte at der på et tidspunkt var nogle stive turister der havde tegnet overskæg på et billede af kongen, hvorefter de havde fået fængselsstraf... Man skal altså ikke lave sjov med deres konge :S
Rikke, Jeanette, Marie og jeg er i fuld gang med at planlægge vores næste friuge, som starter på torsdag. Vi har købt en flybillet til Singapore, og en flybillet hjem fra Kuala Lumpur (hovedstaden i Malaysia). Der er rundt regnet 300 km mellem de to byer, så det burde være overskueligt nok at nå at opleve dette område på 10 dage. Jeg glæder mig rigtig meget, og tror det bliver fedt at komme uden for Thailand.
.....Men det bliver også nice at komme tilbage til Samui, for så er Lotte og Anders nemlig på besøg. Savner dem rigtig meget, og er vildt glad for at de kommer og besøger mig. Kan slet ikke vente :)
Til Brormand og Søsser; Vi ses d. 7, glæder mig rigtig meget til at se jer! ...Til jer andre; ha det godt så længe...savner også jer, men vi ses først d. 2 maj :)
Knus og kram fra Katrine <3