Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
nu » Beretninger » Dykning ved Koh Tao

Dykning ved Koh Tao

Hold da ferie.....Tiden flyver bare afsted her på Koh Samui! I de sidste 5 dage har vi fået dykkerundervisning. Vi havde teori i klasselokalet/poolen til at starte med - man skal jo lige vide hvordan udstyret fungerer, hvordan man laver "dykker-tegnsprog" og hvordan man skal forholde sig, hvis man nu lige tabte sin dykkermaske... :) Her i weekenden tog vi så ud til en lille ø der hedder Koh Tao, også kaldet "dykkerøen". Her kommer mange dykkere til, da det omkringlæggende hav er fyldt med smukke koraller. Vi startede i den rolige, og ikke så dybe, Mango Bay, hvor vi var nede i ca. 10 meters dybde. Sigtbarheden i vandet var ligesom i en swimmingpool, og korallerne var plantet som mindre øer rundt omkring i sandet. Det var virkelig en fed oplevelse, - det vrimlede bare med små fisk i de flotteste lysende og mønstrede farver. Om søndagen dykkede vi ved en lille klippeø vest for Koh Tao, og kom ned på 16-17 meters dybde! Her var lidt anderledes, på den måde at korallerne var større, der var flere forskellige slags, og også andre dyr. Noget af skønheden forsvinder dog lidt, fordi alle solens stråler ikke kommer ned til disse dybder. Men der var massere af søpindsvin, søannemoner og små og større fisk. Og nu har jeg så omsider fået mit dykkercertifikat :)

Vores første friuge starter på fredag. Vi skal alle til det berygtede "full moon party" på Koh Pagnang (naboøen til Samui), som finder sted her på lørdag. Det er en giga back-packer strandfest, som finder sted ved hver fuldmåne, hvor tusinder af unge mennesker fester til solen står op. Det skulle være ret crazy, så det glæder jeg mig meget til! Derefter er vi syv stykker der drager mod Krabi og Phi phi øerne. Så kan det jo være at man kan få afprøvet sine nyerhvervede dykkerkundskaber ;)

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til phi phi - som eftersigende skulle være to fantastiske øer. Det skulle være et rigtig godt dykkersted, fordi der efter Tsunamien er blevet ryddet op i den gamle havbund. ...

 

Fortsættelse følger ;) Håber i har det godt...jeg savner jer allesammen..fortsat :)

 

Knus og kram fra KAtrine <3

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd