Det er naesten umuligt at forestille sig, at steder somKigaragara eksisterer. Det er verdens ende. Det er midten af intet og uden foralt.

Efter hvad der syntes som evig forberedelsestid, holdt vipludselig paa min endelige placering i Boomu Women’s Group. Ednah, som jeg borhos, er en 52 aarig dame med stort mellemrum mellem taenderne. Hun er nok densejeste afrikanske kvinde jeg har moedt. Det er hende, som har startetkvindegruppen. Foerst startede hun en kvindegruppe (“but they did not wantdevelopment!”), og saa startede Boomu i 1999.

Boomu ligger i landsbyen Kigaragara, som bestaar af ca. 15lerhytter. 100 meter nede af vejen ender den i hovedindgangen til Ugandas stoerste National Park og Oestafrikasstoerste fredede omraade, Murchinson Falls National Park. Den ligger 50 minutter paa en Boda boda(motorcykel) uden for Masindi – en stoerre afrikansk by med 10.000 indbyggere,en internetcafe (present!) og hvor stoerste indkoebsmulighed er en Shell tank.Der har tre hylder paa hver en meter med the essentials af kiks, toiletpapir,tebreve og toastbroed. Alt hvad en pige behoever!

Selve Boomu bestaar af et murstenshus paa ca. 25 m2, delt ito, hvor Ednah sover I baglokalet og forrummet er en craftshop. Saa er der enaflang lerhytte, hvor der laves mad. Der er to smaa overdaekkede omraader, ethvor man spiser paa baenke og et, hvor der vaeves. Desuden er der fem rundelerhytter (bandaer), hvor turister kan lejesig ind eller Rosa kan bo! Min lille banda er saa hyggeligt, harefterhaanden faaet indrettet mig med billeder hjemmefra, MS demokratiplakater (ja,det er indoktrinering) og en olielampe. Jeg har en god seng med myggenet, etbord og en ekstra seng, hvorpaa jeg har lagt mit toej frem under myggenet (saade kaempe firben ikke skider alt mit toej til. Jeg klarer det nemlig flot selvat goere det beskidt). Naar jeg siger kaempe firben, mener jeg saa store sommin underarm – ikke at det siger saa meget haha.

I starten havde jeg meget svaert ved at forstaa, hvad Ednahsagde. Man skal virkelig vaenne sig til den afrikanske accent, og hendes erpsykopat staerk. Det mindede om dengang, jeg ansoegte om Indien-visum, og deringede fra ambasaden – hvor spade-Rosa troede, det var en svensker. Ikke mitlyseste oejeblik.

Udover Ednah har hendes datter Moureen (22 aar), Ednahssoesters datter Flavia (14 aar) og Ednahs afdoede brors soen Stephen (21 aar)vaeret hjemme, da skolen har haft sommerferie. Den er sluttet igaar. Det harvaeret rigtig sjovt at bo sammen med jaevnaldrende afrikanere; vi har haftmange interessante diskussioner om skattepolitik, HIV, boeger og film (Titanichar kult status her. Hvis nogen har laest Khaled Husseinis “A Thousand SplendidSuns”, forstaar man.). De seneste dage har jeg vaeret alene med Moureen, da deandre er rejst, og vi har haft de bedste snakke om drenge. Foelgende er eteksempel paa en ordveksling mellem os:
M: “I want to live to be an independent lady. Men are disappointment”

R: “Some men are nice.”

M: “Yeah… No.”

R: “Don’t you want children?”

M: “Yes, just not the man.”

R: “You could just get with a married man then. They don’thave time for you anyway.”

M: “My favorite musician has 35 wives.”

R: “That’s almost one for each day of the month. Howconvenient!”

M: “He’s very talented too. But I don’t want a married man,he won’t have money to provide for me and the child.”

R: “You could provide for yourself?”

M: “Maybe, yes.”

R: “But maybe, you will meet a really nice man, who onlywants to marry you.”

M: “Yeah. No. Men are disappointment.”

Saadan kanvi faa mange timer til at gaa. Og naar pigen fra craftshoppen nede ved gatentil parken kommer til te, sidder vi alle tre og driller hinanden. Det er saahyggeligt.

Jeg har ogsaa laert at vaeve. Paa en rigtig gammeldags vaev,hvor snore er spaendt ud over to traestammer – og det tager to mennesker todage at lave et enkelt taeppe. Men de er til gengaeld ogsaa flotte.

Jeg faar laest en masse her I starten, da der som sagt ersommerferie, ogsaa for den Nursery School jeg skal arbejde paa. Saa naar jegtaler med de andre i gruppen, og de spoerger, hvad jeg har lavet den dag – erder lang stilhed I min ende af roeret. “Oeeh, jeg brugte hele formiddagen paaat vaske mit toej. Saa hjalp jeg med at lave frokost. Saa laeste jeg lidt, fordet var for varmt til at lave noget. Saa gik jeg en tur og hilste paanaboboernene.” Saa de foerste to uger har jeg brugt paa at falde heeeelt ned itempo, hvilket var behoevet efter en ret stresset maaned ledende op til afgang(indeholdt en filmproduktion og en uges hoejskoleophold).

Om aftenen naar jeg trisser rundt paa grunden med pandelygtei knolden, mobil I haanden og panisk slangeskraek i hjertet, kan jeg foele mig lidt alene. Men saastiller jeg mig op paa min sten, som er det eneste sted, hvorfra jeg kan faa mobilnetvaerk,og ser ud over horisonten. Som jeg ikke kanse, fordi det er baelgravende – so not the point. Men indimellem bliver helehimlen oplyst af lyn, og saa forestiller jeg mig, at et sted derude – laangtderude – ligger Simba og Nala og krummer sig under et trae med deresloeveunger. Og saa taenker jeg paa jer derhjemme, om I har det godt, hvordanvejret er osv.. I er i mine tanker!

For totalt at oedelaegge idyllen i denne anekdote, har jegfaaet nyt nummer. De foerste par dage var det meget sjovt at skulle gaa 30meter til en sten og til tider staa paa et ben for at faa forbindelse. Men nuhvor jeg er alene og maanen ikke laengere er fuld, er det knap saa sjovt.Desuden blev jeg en dag solforbraendt af at sidde og vente paa et opkald i 10minutter og en anden dag fik jeg spat, da det regnede helt vildt og jegvirkelig ventede en besked. Moralen er altsaa, at jeg har skiftet mobilselskab,som virker efter humoer (ikke mit) i min banda. Men naar de ringer hjemmefra,er det tilbage til stenalderen.

I kantro, at jeg har haft meget sjov med sten-ordspil. Det har vaeret supersteneren. Er virkelig, virkelig ked af ikke at have kunnet torturere nogen afjer med mine jokes, saa det er hermed gjort. I er mine tanker, om I kan lide dem eller ej(Alexander).

Paa vores foerste rigtige dag skulle vi til begravelse.Naboens mand var doed af AIDS og efterlod sig 3 koner og seks boern. Det bleven meget dramatisk begivenhed, mere om den i naeste beretning.