Efter Titikakasoeen tog vi til La Paz (Bolivias hovedstad, og verdens hoejest liggende hovedstad, 3600 hoejdemeter)...jep turen fortsatte i hoejderne og dermed ogsaa i kulden...

fra la Paz tog vi en tur til Chacaltaya, et bjerg paa 5,395km. Vi havde pakket os ind, og eftersom det ikke ligefrem er vintertoej vi havde med os i rygsaekken, maatte vi benytte os af lag paa lag metoden, saa vi kunne holde varmen...
Det blev langsomt koldere og koldere jo hoejere op vi koerte, og paa toppen var der sne...saa fik jeg alligevel sne at se denne vinter:)

De sidste 100 hoejdemeter foregik paa gaaben i sne. Helt maerkeligt...det havde jeg ikk etroet jeg skulle opleve hernede. Der var helt overskyet pga kulden, saa vi kunne ikke se meget laenegere ned end de 100 hoejdemeter vi havde gaaet op...der var helt vidt omkring os, baade paa jorden og i luften. Det tog lidt tid at komme op og et par pustepauser var noedvendigt pga. den tynde luft. Da vi kom op gav Jepser og jeg os til at spille freesbee og bygge smemand...snemanden blev dog meget lille, da sneen var meget meget haard og det var svaert faa fri...Derudover erfarede Jesper at en freesbee ogsaa kan bruges som kaelk...

Et par dage efter gik turen paa mountainbike ned ad et bjerg fra 4000m til 1800m, maga fedt!! Det foerste stykke gik ad asfalt, men paa det sidste stykke koerte vi ind paa en gammel lukket grusvej, med smuk smuk udsigt udover skraaningen vi koerte langs. Der loeb vandfald ned over vejen, som vi koerte under, eller igennem, og udsigten var mere end smuk! Vi startede i bidende kulde med lag-paa-lag toej igen og endte i bikini paa et hotel i en pool...skoent:) En fantastisk oplevelse:)

D. 5. marts sagde Jepser og jeg farvel til Manuela, som tog til Lima, for at vaere der i et par dage inden hun tog hjem til Danmark, og Jesper og jeg fortsatte sydpaa gennem Bolivia.

Vi startede med en bustur til Oruro, hvor vi haabede at vi kunne faa et tog videre om eftermiddagen, men alt var desvaerre booket, saa vi matte fortsaette i bus om aftenen.
I Oruro var vi ude og besoege et lokalt mineomraade, hvor en lokalminearbejder tog os med ned i en af minerne...foej hvor er det vammelt...meget kan jeg kalre, men det var simpelthen for ubehageligt...luften er tyk og ubehagelig at indaande naar man er saa langt under jorden, trods at vi ikke kom saerlig langt ned...jeg havde meget travlt med at komme ud igen... Inde i minen viste han os en form for alter, hvor minearbejderne samlet af og til for at bede. De har engang slaebt to lamaer derned, ofret dem og lagt dem under et lag af diverse flasker og bunker af kokablade, saa man kun kan se deres hoveder...dettet alter gjorde bestemt ikke lugten i minen bedre og efter denne lille visit tror jeg jeg er helt faerdig med at besoege miner!!

Om aftenen gik turen videre i en gammel spand af en bus, hvor saederne var saa bloede saa man kunne maerke rammen af saedet i ryggen hele vejen...9 stive nattetimer i saadan et saede paa bumpende grusveje, og stadig med paen fart er IKKE sjovt! Jeg havde dundrende hovedpine og hele kroppen summede stadig da vi ankom efter den rystetur...vi kunne lige klare at gaa hen til det naermeste hotel, som laa 50m vaek og ligge os ned og sove...pyha, det goer jeg heller aldrig igen...

Lidt senere paa dagen havde vi faaet det bedre, men det er svaert at sove naar man foeler man er noedt til at holde fast i sengen for ikke at falde ud fordi det hele stadig ryster inde i ens hoved...men lidt mere udhvilede var vi da, da vi gik ud i byen og forsoegte at finde en jeeptur gennem det sydlige Bolivia til Chile.
Vi fik stempel ud af Bolivia 3 dage foer vi egentlig tog ud af Bolivia og paa Immigratioskontoret fortalte de os at der lige var gaaet to danske piger ud som skulle ud af landet samme dag som os og netop inden havde vi set to dansklignende piger, som vi fandt igen og det var soerme dem og de var fra Danmark.

Vi endte i samme jeep som dem sydpaa, gennem verdens stoerste saltoerken. Jeg har aldrg set noget lign. Det ligner sne, og indimellem ligger der naermest soeer oven paa saltet som ikke kan traenge igennem saltet. Virkelig virkelig smukt omraade.
Paa de tre dage gennem Bolivia, besoegte vi et hotel hvor alt var bygget af salt, flere laguner, vulkaner, en oerken og saa mange mange famingoer, inden vi krydsede graensen til chile... Fantastisk tur!