Dere r sket en del nyt i den sidste uges tid.
Sidste weekend var vi paa tur med Sarah og David, vores amerikanske kontaktpersoner paa Genesis. De tog os med ned til centrum af Tegucigalpa. En dag hvor alle forstod hvad man sagde og omvendt og der var endda tid til at elge lidt turister ogsaa. Vi fik set to meget flotte kirker, La catedral og La Iglesia de Dolores (smerternes kirke). Fantastisk med et vestligt input i en ellers meget Honduransk hverdag.

I skolen skal jeg til at oeve laesning med de soede boern fra 1. klasse, paa den maade foeler jeg at jeg kommer til at goere mere gavn, da jeg indtil videre ikke har haft saa meegt at lave i klassen alle dagene. Laereren var meget begejstret og bad mig skrive ned hvem der laeste godt og hvem der laeste daarligt...jeg undrede mig lidt, men jeg tror ikke hun kender alles niveau, kun dem der er ekstemt daarlige.
Til positiv overraskelse laeste de fleste dog ret godt og der var kun et par enkelte der havde stoerre problemer. Dem har jeg saa hjulpet lidt ekstra i slutningen af ugen. De skal snart op til endelige eksamener og det er simpelthen saa synd at de dumper pga. manglende laesekundskaber, hvis de godt kender svarerene. Jeg kan nok bare desvaerre ikke naa at laere dem at laese flydende paa to uger...OEV!

I naeste uge skal vi begynde at undervise boernene i engelsk. De er helt vilde efter at skulle laere engelske ord, og der gaar naesten ingen adge uden spoergsmaalet: "¿Como se dice ... en ingles?". Vi vil starte det inden ferien, men fortsat forsoege at koere det i ferien. Haaber det bliver et hit.

Fredag undervejs hjem moedte Kitt og jeg 4 toeser fra el campamento ugen foer. De ville saa gerne lave noget med os, saa vi gik en tur med dem. De viste os lidt rundt og vi var med dem hjemme og se deres huse og hisle paa deres familier. Der er godt nok mange mennesker der bor fattigt hernede!
Vi gik fordi mange smaa, usle og faldefaerdige huse inden vi naaede frem til Gabis hus. Hun viste stolt et af de paenere huse frem som var helt pink, baade indenfor og udenfor!...hvem har sagt at huse er paenest i moderate farver!? Det var noget paenere end jeg havde forestillet mig, men stadig har jeg aldrig siddet i saa slidt en sofa foer og i saa lille en stue.
Den anden pige, Ana bor under noget anderledes forhold...jeg var virkelig rystet. Vi gik igennem gammel en faldefaerdig laage og kom ind under halvtag lavet af straa eller lign., Huset var bygget op af trae, ler og jord. Der var ingen elektricitet og gulvet var den bare jord og vand havde de i en stor toende ude foran. Virkelig virkelig fattigt.
Hendes mor er kun 25 aar, mor til to piger paa 11 og 6 aar og det tredje barn er paa vej. Trods usle forhold, var hele familien meget smilende, soede, og imoedekommende.
Efter denne oplevelse, satte jeg lidt mere pris paa vores lille hus paa bakken. Der er varmt vand (naar der altsaa er vand...), der er elektricitet, der er et gulv, toilet og bad idenfor, rigtigt komfur, og godt nok ikke de mest komfortable senge, men dog senge, ren luksus sammenlignet med det jeg saa hos de piger den dag. Det var virkelig specielt og gribende paa den maade at se fattigdommen direkte i oejnene.