6 februar
Bådrundtur

Vi skulle være i Tonsai Village kl.9, så vi tog en longtail boat fordi vi ikke orkede junglevandringen på 20 minutter. Inden vi gik hen for at tjekke os ind til bådrundturen skulle vi lige bestille en billet hjem. Aftenen før havde vi fået af vide ar vi kun kunne kommer med natfærgen hjem fra Krabi fordi vi havde en åben billet der var låst fast i et selskab. Det betød at vi skulle rejse fra Krabi kl.18 søndag aften og først være hjemme ved 7-8 tiden mandag morgen hvor skolen startede. Derfor blev vi så lykkelige da vi fandt ud af at vi alligevel kunne være hjemme ved 18 tiden søndag aften! :) Derefter fandt vi selskabet vi havde booket ørundturen ved, fik finner og snorkel og blev guidet ud til båden.

Vi sejlede først ud til noget der hed Viking Cave - vi fandt aldrig ud af hvorfor det hed det fordi vi ikke forstod thaimanden der prøvede at snakke engelsk. Men flot var det da :) Derefter sejlede vi videre rundt om den samme ø og vi var nu imellem to klippeøer. Her fik vi besked på at aflevere vores kameraer til en thaimand der stod med en stor orange vandtæt pose. Jeg var umiddelbart ikke særlig glad for at skulle aflevere mine forældres kamera til denne thaimand så de næste 10 minutter brugte jeg på at irritere denne stakkels mand så meget at han til sidst lovede mig at hvis jeg ikke fik det tilbage i samme stand så ville han købe et nyt til mig. Og alle de andre lagde også deres kamera i denne sæk, så til sidst lagde jeg mit i, stadig bange for om jeg ville se det igen... Nu fik vi besked på at tage vores sko i hånden, hoppe i vandet og svømme ind til et hul der var i klippen. Vi hoppede i det tyrkise vand og da vi nærmede os bjerget forstod vi hvorfor det var vigtigt at have skoene med. Der var koraler overalt og de var virkelig skarpe. Da vi nåede bredden efter at have kravlet over koralerne gik vi igennem et hul i bjerget og efter at have fået mit elskede kamera igen gik vi 5 minutter igennem skoven indtil vi kom ud på en strand og det var først nu vi forstod hvor vi var henne. Vi var kommet til Ma Ya Bay hvor noget af filmen "The Beach" er optaget. Selvfølgelig var der proppet med turister og det var lidt en skam, men det så flot alligevel. Efter vi havde brugt en time ved Ma Ya Bay gik vi tilbage igennem skoven og svømmede tilbage til båden.

Nu sejlede vi til noget der bliver kaldt Shark Point, fordi man ofte ser hajer her når man snorkler. Vi hoppede i med finner, maske og snorkel og begyndte jagten på hajer. Vi så desværre ingen, men det gjorde ikke så meget da vi så så meget andet. Fisk i alle regnbuens farver, fisk der lignede regnbuer, koraler der lignede kæmpe roser, klamme søpølser og mange andre ting vi ikke aner hvad er. Da vi havde snorklet en halv time stod frokosten klar til os på båden og imens vi spiste frokost sejlede vi videre til Bamboo Island hvor vandet virkelig var helt tyrkis og sandet kridhvidt. Her snorklede vi en time og det var endnu flottere end før og vi var endda så heldige at se nemoer som ellers sjældent kommer ud af deres søanemoner. Vi snorklede tilbage til båden og Tanja og jeg blev "fanget" i en fiskestime fordi staffet på båden kastede bananer ud i vandet. Fiskene gik helt amok og prøvede at spise af os fordi vi åbenbart lignede to kæmpebananer. Efter en times tid ved bamboo island sejlede vi videre til Monkey Beach, hvor der er fyldt med vilde aber. Tanja prøvede at gå tæt på en som så rigtig sød ud, men lige pludselig hvæste den af hende og det lignede at den skulle til at angribe. Det resulterer i, og denne scene foregår meget hurtigt, at Tanja går i panik, vender sig om med det mest forskrækkede udtryk i ansigtet, strækker sine arme ud foran sig, skubber mig baglæns lige ind i nogle klipper, jeg balancerer 2 sekunder og ender til sidst på røven i vandet! Og selvfølgelig er det mig og ikke Tanja som hele stranden griner af... Derefter var aberne ikke så sjove og vi svømmede tilbage til båden, hvor vi lå på dækket og solede os. Herefter sejlede vi tilbage til havnen på Phi phi og dem som ikke skulle se solnedgang hoppede af. Vi ville gerne se solnedgang, men efter vi sejlede ud på vandet ugen og fandt ud af at vi skulle sidde der i halvanden time og vente, virkede solnedgangen ret ligegyldig. Og det gjorde det bestemt ikke bedre at vi havde en japansk familie med ombord som løb rundt på hele båden, med et kamera hver selvfølgelig, og tog billeder af ALT! Og de råbte hele tiden - japanere kan åbenbart ikke snakke i det samme lydniveau som resten af jordens befolkning. Her lå vi så i halvanden time og ventede på solnedgangen og da solen endelig kom langt ned viste det sig at himlen var dækket af skyer og vi så ikke rigtig nogen solnedgang.

Efter vi kom på land igen fandt vi en restaurant som hed H.C. Andersen og det var vi nødt til at prøve. Her kunne man få alt fra frikadeller til brændende kærlighed og de havde endda snaps, remoulade og lurpack og alligevel endte vi med at spise en burrito, for så meget savnede vi alligevel ikke dansk mad endnu. Men til dessert måtte Tanja og jeg overgive os og vi spiste en pandekage med is og syltetøj :) 3 store oppustede maver senere gik vi hjem igennem skoven, hvilket ikke var nemt fordi der ikke rigtig var noget lys på de i forvejen snublevenlige "stier". Men vi fandt langt om længe hjem, tog et bad og kravlede i seng efter at have pakket rygsækken til dagen efter.