Vi rejste fra Kastrup om eftermiddagen, og efter næsten 12 timer i flyveren, kunne jeg endelig komme ud og strække mine lettere opsvulmede, men stadig rigtig pæne ben!
Hong Kong, sikker en fantastisk by. Vi landende om aftenen, og tog direkte ind til byen. Der var højhuse alle steder og tusinde af lys, meget flot. Første stop var vores hostel YWCA, der lå på Man Fuk Road. Dejligt endelig at få sovet i en seng!
Næste dag tog vi ud til Hong Kong Island, der er det hovedsagelige business område med masser af skyskrabere og folk i jakkesæt. Det tog ca. 15 min at komme derud med en lettere faldefærdig, fiskekutterlignende båd, bare i en lidt større udgave. Det var faktisk ret koldt i Hong Kong de dage, hvor vi var der, ca. 12-15 grader, og vi havde forventet sol og sommer.. Ikke helt optimalt, da vi kun havde pakket sommertøj, så vi pakkede os ind i et par bluser, og så gik det alligevel.
Det gode ved Hong Hong er, at alting er så billigt. Der var optimale shopping muligheder, men desværre var vi meget bergænset af, at vi kun måtte have 20 kg med i kufferten, og da vi tog fra Kastrup var min allerede oppe på 18,6 kg (plus de 10 kg i håndbagagen!!). Maden var lige så billig, hvilket vi nødt godt af. Vi lagde ud med at par delikatesser fra menukortet, der godt nok var på kinesisk, men med nogle fine billeder!! Det smagte også helt fint, men det blev hurtigt lidt for meget. Det var bare den samme lugt af kinamad fra alle gadehjørner, og efter flere retter med ris og nudler, havde jeg bare fået styret min lyst til kinesisk mad for et godt stykke tid.. Et ord: SUSHI..
Hong Kong er det optimale sushi-paradis, så det spiste vi resten af tiden!
Vi så også 2 templer, der faktisk ikke var specialt imponerende. Til gengæld var der så meget røgelse alle steder, at man næsten ikke kunne trække vejret derinde! Der er mange buddhister, og de ofrer en masse gaver, der bliver brændt af inde i templerne.
Tid til at tjekke ud og komme videre.. vores fly til NZ var kæmpe stort og i to etager, devsærre var det forsinket med en time.. øv bøv.. men vi kom endelig afsted..