Igen i år var det den morsomme butler og Miss Sophie der med sketchen "Dinner for One" gjorde os bevidste om at det nye år ventede lige om hjørnet.
Med halvfyldt hævede champagneglas sagde vi i venners trygge selskab farvel til det gamle år og bød det nye ind i stuen. Et nyt år vi glæder os helt ustyrligt meget til.
Om blot 6 dage sidder vi i flyveren mod Chek Lap Kok i Hong Kong. I cockpittet vil kaptajnen netop være ved at gøre sig klar til indflyningen, mens 4 spændte vejlensere trykker næsen mod flyruden efter at have fået de sidste kinesiske gloser på plads så Hong Kong kan tages med storm. Familien Noer er klar.
Ja, så er det kun at sige:
Let the journey begin!!!