Taj mahal, var et imponerende syn, da vi endelig, dagen efter min sidste update, tog afsted til dette vidunder af et et palads, det maa siges det er noget der i den grad skal ses og opleves.
Brugte dog en del tid der, paa at komme i indiske familie album ogsaa, og har nu besluttet at lave mit helt eget familie album, med alle de indere og andre folk, der har os i deres familie album. Jonathan brugte det meste af hans tid paa, at tage det helt paerfekte billede af mig, THE QUINE off Denmark, hvis nogen skulle vaere i tvivl, selvfoelgelig som en god royal, har jeg gemt mig godt af vejen i det bedste backpackerklunds jeg ejer;) Anyways, der er bestemte steder hvor det ser ud som om man enten loefter eller holder Taj Mahal, hvis man staar helt perfaekt.
Efter at ha vadet rundt i et godt stykke tid, tog vi ind i Agra by for at faa noget at spise, og tro det er loegn, paa vejen er der en hellig ko der taenker; hmm der kommer nina jo og jorder lige ind i mig, naede lige at undvie saadan nogen lunde, kors altsaa, de der koer tror jo bare de kan styre Indien.
Dagen efter gik turen saa videre til Lucknow, byen som vi har laest i samtlige guide boeger, skulle vaere noget saa hyggelig og fantastisk, viste sig at vaere:
1. Byen hvor man foerst bruger hele dagen paa at finde et sted at bo. fordi de ikke tager mod hvide mennesker/udlaendinge/og piger.
2. Byen jeg fik daarlig, daarlig mave i (saa fik i lige den info med)
3. Byen hvor det regnede saa meget, at der ikke var nogen af os, der saa noget som helst andet end film i tv.
4. Byen hvor man selvfoelgelig ikke kan koebe togbilletter vaek fra paa en soendag
Lucknow blev hermed til Fucknow.
Efter F.... jeg mener Lucknow kom vi endelig, langt om laenge til Varanasi, Indiens helligste by, hvis man doer her, inden for en eller anden cirkel, taet nok paa ganges, saa har man trukket det gode kort og ryger direkte i himmerig, ellers skal man den boevlede vej og hvis man har vaeret et daarligt menneske, saa bliver man jo bare foedt i en daarlig kaste.
Men bare rolig, har ikke taenkt mig at forsoege, skal jo hjem og ha mine julegaver.
Foerste dag i Varanasi gik noget af tiden selvfoelgelig med at skulle finde et sted at bo, Gila og jeg kom til at sende luksusdyrende Jonathan og Puk ud for at finde et sted at bo, hvilket betyder at det nemt kan blive et kaempe hul i din pung. Vi endte med at gaa paa kompromis da de mente de ikke kunne leve uden ganges udsigt, selvfoelgelig helt nede ved vandet, og de betalte deferencen fra forskellen mellem det og noget mere jordisk at bo i. Fint med mig, 3 dage i himlen, endte med at blive 3 dage hvor gila og jer slogedes om toilettet, ihh altsaa, man er vel ikke i Indiens land for ingen ting.
Udover at bruge tiden paa samtlige toiletter, hvilket jo ogsaa for sin vis kan vaere interrasant, har vi jo selvfoelgelig ogsaa skulle spise, er mest blevet til kartoffelmos, og vil bare lige sige, hvis i ikke er klar over det! At kartoffelmos ikke er bare lige. Man kan faa det lige fra blaendet til suppeagtigt til ja nogle gange med lidt held, noget der faktisk ligner kartofler.
Saa har vi selvfoelgelig ogsaa vaeret kulturelle og b.la set en ceremoni ved gangesfloden, hvor de stod og viftede med den ene slagt roegelse efter den anden, samt lys og roeg, maerkeligt at der ikke var en af dem der fik et hosteanfald, men de maa vaere lavet af staal de indere. De bader jo trods alt ogsaa i Ganges.
Meget laekkert lige ved siden af hvor ligende bliver braendt af, hopper folk da med glaede i vandet, intet problem, og under denne her ceremoni skulle de da ogsaa alle sammen lige ned og smage paa vandet, mmm Vil noedig dele toilet med nogen af dem, sir jeg bare.
Herudeover har vi selvfoelgelig ogsaa vaeret paa den opligatoriske sejltur op og ned af gangesfloden i solnedgangen, en fantastisk smuk og uforglemmelig oplevelse, hvor man herfra kan se (ja undskyd udtrykket,) de tossede inder springe glade og begejstrede ud i Ganges, og ved siden af braender de dagenes lig af, som jeg skrev foer, velbekomme!
Meget facinerende og om man saa maa sige anderledes kultur.
Efter nogle uforglemmelige dage i Varanasi, tog Gila, Puk og jeg afsked med Jonathan, som vi skal moedes med igen senere, han havde en aftale med en veninde som kom og besoegte ham, og skulle moedes med hende i Delhi, mens vi tog toget videre til Darjeeling.
Darjeeling som ioevrigt ogsaa er te'en af alle te'ers by, har vaeret intet mindre end fantastisk, har faktisk naesten vaeret som at vaere i et helt andet land, hvor skoert det end lyder.
Vi startede dog lige med en 16 timers togtur (som vi ioevrigt var ved at misse, fordi de havde valgt at skrive, at toget ankom paa et andet spor end den i virkeligheden gjorde) -og efterfoelgende de 16 timer i tog, to vi da lige en 3 timers bjergkoerselstur, inden vi ankom til Darjeeling, ingen sag for en rigtig survivur, spoergsmaalet er bare hvor meget survivur man foeler sig efter saadan en tur.?
Vi ankom selvfoelgelig kl meget sent om aftenen, og ikke nok med det, saa satte vores driver os af et helt forkert sted og pejede os i en helt forkert retning, af det hotel som vi havde planer om at bo paa. Naa men vaerre var det jo ikke, end at vi fandt noget andet og fik en seng:)
Efterfoelgene dag fandt vi saa frem til nyt hotel, som viste sig at vaere paradis, billigt og med udsigt over bjergene, saa kan man da ikke blive mere lykkelig! Darjeeling var ogsaa Puk's sidste stop, inden hun skulle tilbage til det kaere dk. saa vi benyttede hendes sidste dage paa at se te plantagen, og templer, og Darjeelings smukke natur. Samt vi sluttede hendes tur af paa hotel New Elgen, som er et gammelt engelsk hotel. Vaeldigt fint og fornaemt og Indisk dyrt=meget billigt hvis det var i Danmark, eller nej det ville man slet ikke kunne i Danmark.
Aprpro Engelsk, saa maa jeg jo lige oplyse at Darjeeling er en gammenl engelsk koloni,
og herudover saa har hele omraadet heroppe i nu 101 aar kaempet for at blive fri af Indien og blive til Gokhaland istaedet, men den indiske stat, vil ikke af med det heroppe, da de tjener mange penge paa omraadet, desvaerre bruger de ingen penge paa at reparere noget som helst heroppe, trist vil jeg bare lige sige.
Efter at vi to afsked med Puk, to Gila og jeg sammen med en Irsk fyr, ogsaa kaldet poul, paa en 4 dages trek. til Sandakphu, hvor vi derfra havde den mest fantastiske udsigt over himmalaya bjergene, og ikke nok med det, saa kom vi ogsaa lige en tur til Nepal, da vores trek. gik gennem Nepal og det meste af turen paa graensen mellem Indien og Nepal.
Vi startede vores tur i en by der ligger en times koersel fra Darjeeling kaldet Simana, herfra gik vi til Tonglu ca. 11 km hvor vi overnattede, ved et totalt hyggeligt nepalisisk fam. sted. med totalt go mad, jeg siger jer...
Dagen efter vidste sig, at vaere helvedes dag, nej christ altsaa. mine sko har selvfoelgelig ligget i min taske og er blevet totalt fladmast, hvilket betoed at mine sko herefter, som haevn, havde valgt at terrorisere mine haele, hele 21 km op til maalet, som var Sandakphu! 3636 km hoejt
(vil paapeje at jeg fra nu af, nok skal behandle mine sko med stoerste respekt) Naa men op kom vi! Skoent Gila og jeg naermest slaebte hinanden det sidste stykke og lignede noget der var loegn da vi kom frem, nej, nej altsaa og her tror man at man skal ud at lege mountain climber .... Foelte os vidst mere som to gamle tanter end som survivere da vi kom til toppen, og ikke nok med det, saa var Poul og vores guid selvfoelgelig udstyret med verdens laengste ben, og kunne staa og grine af os da vi kom frem.
Naa oppe paa toppen var der om jeg saa maa sige pisse koldt, og vi gik i seng kl 19 da vi umuligt kunne holde oejnene aabne, godnat blev der sagt fra Nina og Gila paa henholdsvis 85 og 97!
Da vi vaagnede naeste morgen, stod de to gamle tanter op til den smukkeste udsigt over det snedaekkede himmalaya! kan kun sige det var det hele vaerd, som i ogsaa vil se paa billederne naar jeg engang naar saa langt.
Turen ned skulle ha vaeret 20 km til en by kaldet Rimbick, men da vi var naaede de 10 km af vores tur ned, syntes vores guide det var bedre at stoppe og overnatte, da jeg jo selvfoelgelig var vraedet om paa min ankel FLOT og gila havde ondt i knae'et og vi da vidst i det hele taget gik noget for langsomt! HMMM
Paa fjerde dagen naaede vi saa frem til Rimbick hvor vi herefter blev koert 4 timer tilbage til Darjeeling, kors i hytten, var ikke de friskeste at se paa eller lugte til, da vi kom frem, om vi saa maa sige, fire dage med meget gaa'en og ingen bad, goer ligesom ikke saa meget godt for en;)
Dagen efter vores tur var det Gilas 98 naa nej 35 aar's foedselsdag, som blev fejret paa bedste maner sammen med Poul og kage fra the cake lady (The cake lady, er en pige fra nz, som har slaaet sig ned i Darjeeling for at bage kager, og jeg siger jer, det er noget hun kan, hvis i nogen sinde kommer herop saa skal i altsaa smage hendes kage)
Det var alt for nu, vi bliver et par dage i Darjeeling og saa gaar turen videre til Bangalore tror vi nok.
Indien