Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
itasca » Beretninger » Fridag i St. lucia


 

  

Fridag i St. lucia

Søndag aften da ejerne var rejst fik vi fri og efter kun at have været på båden i næsten 3 uger trængte vi alle til at gå ud og få en øl. Det var min sidste aften hvor det var ”lovligt” at drikke. Man skal egentlig være 21 i Caribbien, men de tager ikke reglerne så højtideligt. Dale havde fået anbefalet en bar af vores agent, så vi tog alle derhen. Søndag aften viste sig at være karaoke night og derhjemme plejer karaoke at være lig med god stemning og masser af sjov, men folk i Caribbien har ikke en tone i livet (tror selv far og mig kunne gøre det bedre og det siger ikke så lidt) og caribiske sange er heller ikke noget at råbe hurra for, med mindre det er Bob Marley der er sangskriver. Krissy, Dave og mig gik derfor tilbage til båden og satte os ud på aft dækket med en flaske rom, jeg smuttede hurtigt i seng da jeg havde hovedpine. Omkring kl. 23 blev jeg vækket af høj larm og masser af musik i crewmess og jon kom pludselig brasende ind i min cabin og skreg ”mohawk mohawk come and take a look”.. jeg smuttede hurtigt i noget tøj og sprang ud for at se hvad der skete. David var i fuld gang med at lave hanekam på Todd og han barberede ham helt skaldet i siderne så han kun havde en stribe i midten, derefter var det Davids tur til af få mohawk og til sidst klippede de Bruce (som er mindst 50 år gammel). De så alle forfærdelige ud og tror også de fortrød en lille smule da de næste morgen ædru kiggede sig selv i spejlet.

Næste dag havde vi fri hele dagen og vi fik fat i en taxa chauffør og spurgte ham om prisen som var 50 dollars (de bruger EC dollars og ikke US dollars i Caribbien) pr. person hvilket var en fair pris for at tage os ud og se vulkanen og derefter til stranden. Taxa chaufføren valgte så at blive ved os på stranden hele dagen og køre os hjem hvornår vi ville, IKKE en service vi bad om. Da han om aftenen kørte os hjem tog vi omkring en restaurant og spiste og inviterede taxachaufføren på aftensmad som VI betalte og han bestilte selvfølgelig hummer som er det dyreste på hele menukortet og så sad mig og Krissy med vores pomfritter for at spare, for vi havde ikke mange penge tilbage ud over de 50 dollars vi skulle give ham. Da vi så kom tilbage til vores aflæsningssted og vi skulle betale var det pludselig 50 US dollars (125 EC dollars). Han fik i hvert fald mit temperament til at koge en smule over. Han sagde at han bare havde sagt dollars om morgenen og at han hele tiden havde ment US dollars og ikke EC dollars. Efter vi havde diskuteret frem og tilbage med ham og han gav de latterligste undskyldninger (man kan i hvert fald godt høre at han ikke kommer fra en civiliseret verden) fik jeg simpelthen nok og fik fortalt ham at man jo heller ikke tog til Tyskland og regnede med at kunne betale med dollars i stedet for Euroen. Tvivler på at han ved hvor tyskland ligger eller hvad euroen er, han spurgte os i hvert fald tidligere om vi havde prøvet at spise frugt nu vi var i Caribbien for han troede kun der groede frugt i Caribbien og at du ikke kunne få det andre steder i verden. Men altså der er jo en lille forskel på 500 kroner og 1200 kroner for en taxa og det endte med at han fik omkring 800 kroner. Ved det ville have været billigt med 800 kroner for en taxa en hel dag i Danmark, men nu er det jo også Caribbien vi snakker om.

Men ellers havde vi en god dag, vulkanen stank ret så kraftigt af sulfur eller sådan noget og der var ikke meget af se ud over boblende mudder (billede) der blev varmet op fra undergrunden. Vi tog ned til et beach ressort som ligger ind mellem the pitons (billede) og det var rigtig fedt. Når du dykkede kunne du se hvordan vandet pludselig gik fra 2 meter til flere hundrede meter pga de to bjerge som stammer fra vulkanen mange år tilbage. Det var ligesom at kigge ud over afgrunden og jeg svømmede i hvert fald ikke derud for havde en eller anden forestilling om at det bare ville suge mig ned og at jeg ikke kunne komme op igen selvom jeg jo godt ved det på inden måde ville kunne ske. I stedet snorklede vi over omkring nogle klipper og der var rigtig mange sjove fisk og vi så en

lilla krappe og den var total rundt som en tennisbold. Vi så fisk i alle regnbuens farver. Rigtig flot.  

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd