Atlanter crossing

Puha vores Atlanter crossing startede stille og roligt ned gennem Themsen og den engelske kanal mellem England og Frankrig. Da vi kom ud på Atlanterhavet startede bølgerne og det var temmelig rough (kan ikke lige finde det danske ord) og jeg blev søsyg. Det var nummer to dag og jeg var på watch fra kl. 4 om morgenen til kl. 8 og så skulle jeg lige arbejde to timer inden jeg kunne gå i seng. Omkring kl. 6 begyndte min søsyge at trænge på. Næste dag havde jeg det heldigvis bedre, fik et plaster til at sætte bag øret om aftenen før, inden jeg gik i seng. Var meget sløv, men efter et par dage var jeg på toppen igen og bølgerne var forsvundet, faktisk var det rigtig flot på resten af crossingen. I længden bliver man godt nok lidt sindssyg over ikke at tale med andre end dem på båden og jeg begyndte at få virkelig mærkelige drømme. Men da solen begyndte at varme rigtig igennem lå vi på soldækket og slikkede sol hver dag efter arbejde. Efter mit lille hårfarveuheld er jeg blevet kaldt powder af en af deckhandsene (powder kommer fra en eller anden film, aner ikke hvilken), men efter at jeg en dag så solen skinne rigtig igennem få første gang, tog jeg chancen og lagde mig ud i solen et par timer. Var rigtig desperat efter 4 mdr. i det nordlige Europa og så tænkte jeg, nu skulle jeg bare have noget kulør. Ja tak, powder blev skiftet ud med Lobster (hummer) og så kan i jo nok gætte hvilken farve jeg havde. Må sige at solen på den anden side af Atlanten er noget skarpere.

Men i hvert fald så er det en virkelig spændende oplevelse at krydse et så stort hav. Nope havet lignede faktisk ikke sig selv hver eneste dag. En af de første dage så vi delfiner springe op af vandet og lege med bølgerne fra skibet. De var SÅ søde, men jeg tænkte at dem ville jeg se hundrede af på min crossing, så ville lige vente med at tage billeder. Skuffende nok så vi ikke flere, så ingen billeder. Derimod så jeg rigtig mange stjerneskud. Himlen var virkelig fantastisk smuk, og når der ikke er nogen gadelys omkring dig til at lyse himlen op, så er stjerne 100 gange smukkere. Jeg har set regnbuer der endte på båden, har gennemrodet hele båden, men ingen spand med guld. Har set to regnbuer på én gang lige ved siden af hinanden og så er vi sejlet igennem en regnbue. Ved godt regnbuer er normale derhjemme, men alting er bare flottere på havet, når der ikke er noget til at ødelægge det.

En ting jeg så mange af var flyvende fisk. De flyver op fra vandet og flyver en 30 meter og så dykker de ned igen. nogle gange kommer der bare en af gangen og andre gange kommer de i store grupper på en 20-30 stykker. Et par stykker af dem er endt på båden fordi de fløj forkert. Ikke smart, for der lever de altså ikke særlig lang tid.  

Når vi er på watch sidder vi og glor ud af vinduet i 4 timer og holder øje med andre skibe og eftersom at der kunne gå dage uden vi så skibe, kan i nok forestille jer at det var kedeligt. Begyndte at underholde mig selv lidt (faldt vist lidt tilbage i barndommen). Eftersom jeg brugte mange timer på at glo på skyer så jeg både skildpadder, lyserøde elefanter (skuerne blev lyserøde da solen gik ned) og dinosaurer. Altså hvad skal man få tiden til at gå med, og skyerne er altid underholdene. (resten af crewet bad mig om ikke at æde så mange søsyge piller, jeg kunne åbenbart ikke tåle dem)

Nå men efter 17 dage ankom vi så til caribbien, jeg fik den gode watch, for da min watch startede sejlede vi ind i caribbien, så jeg fik lov at se alle ørerne vi sejlede forbi i stedet for at gøre badeværelser rent. Søndan sluttede vi arbejde kl. 15 og sejlede ind til land. Vi ligger for anker, så vi skal med tender ind til land hver gang, lidt besværligt, men den kører heldigvis når vi gerne vil have det, vi skal bare prøve så vidt muligt at samle en gruppe, så den ikke skal sejle i land for en enkelt person. mandag var en fridag, så mig og Krissy tog på hotel søndag og gik på bar søndag aften. Stor omvæltning efter Europa hvor alt er dyrt. Her koster en drink 2 dollars (10 kroner), så er sikker på at jeg ikke bliver ruineret her. Købte simkort den anden dag, det var genbrug, bare sat fast til et kort med et stykke tape og så trækker man det i en automat. Caribbien. Vi tog til en strand i dag som ligger et stykke væk fra byen vi var i og måtte tage en taxa. Hårnåle svingene i Østrig er ingenting sammenlignet med hårnåle sving i Caribbien. Puha, når man kører op ad bakke dytter bilerne så dem der kører ned af bakke kan høre at man kommer og holder tilbage. Hvis man først går i stå på vej op ad bakke tror jeg umuligt at man kan komme i gang igen, bakkerne er virkelig stejle. Her er grønt og smukt, kulturen er helt anderledes end Europa og man skal lige tænke sig lidt bedre om når man går ud, for det er ikke helt ufarligt. Aldrig gå alene.

Alt for denne gang, ejerne kommer ombord igen næste tirsdag og så må vi se om jeg får nogen jul i år. Tvivler, men det er okay, er alligevel ikke hjemme. Skriv gerne mails til nicoline@myitasca.com ellers er mit nye nummer +284 544 2495, men det er jo lidt dyrt for jer at ringe til det. Har ikke noget danskt nummer længere.