Nu går turen ”hjem” mod Birganj. Vi sidder i toget, i vores egen 2mands kupe, air condition virker næsten lige rigelig men hellere lidt for koldt end lidt for varmt. Toget tøffer derud af, det går ikke særlig hurtig lige nu, men det er bedre end bus hvor man næsten dør 12 gange på en tur. Vi sidder her mellem vores gravide tasker, de er blevet ekstra godt proppet med gode ting. Lidt fake tøj(Diesel bukser til 100kr), slik, en skrællekniv og lidt andet fra Thailand, så kom vi jo til Dhaka i forgårs, så skulle vi også have forsyninger med derfra, nutella, marmelade, majonæse, havregryn, ost, pasta og tun. Jeg tror ikke der kan være mere i vores tasker.
Nå i må jo hellere hører lidt om vores tur til Thailand. Det startede med at de ringede fra rejseselskab, og sagde at vores fly var aflyst. Vi snakkede frem og tilbage, vi ville komme med et fly næste dag, de ville finde et hotel til os, og de ville betale. Og heldigvis ville de det for det rigtig fint hotel, men lige pludselig ringer de til hotellet og siger at de ikke vil betale og lukker kontoret, vi var jo logeret ind så det måtte vi betale, der gik lige lidt tid inden pulsen kom ned igen. Men efter lidt tid nød vi at bo på et fint hotel. Næste dag fløj vi til Bangkok, det gik fint. Vi skulle have en taxi fra lufthavnen til Hotellet, vi mødte en fra et taxiselskab 1400 for turen. Vi skulle have hævet penge udenfor lufthavnen, der stod der så mange der spurgte om man manglede en taxa, vi fandt en til 900 (120kr) og tænkte det er en god pris. Vi fandt senere ud af at hvis man kørte på taxameter var det kun 300, men sådan vil det være når man kommer til et nyt land. Vi havde kun en overnatning i Bangkok (heldigvis for det var et dårlig sted vi boede), dagen efter om eftermiddagen tog vi et fly til Phuket, og dagen efter en færge til Ko phi phi. Der er kun et sted færgen kan lægge til på øen og vi skulle til den anden ende. Vi fandt en longtail boat, en gammel kano der er bundet en Toyota motor på, skruen sidder 2meter efter båden på et langt jernrør, arh okay måske ikke en helt korrekt beskrivelse. Det gyngede mere end færgen men det var en fin tur på 20min til resortet. Det viste sig at værre et rigtig lækkert sted, Phi Phi Natural Resort, det passede med de billeder der var vist på internettet. Men hele øen i sig selv var et fantastisk sted, klipper, palmer, lækker strand, det der utrolig flotte vand osv. Jeg sender lige nogle billeder med, i kan jo prøve at google stederne. Resten af dagen gik vi lidt rundt og lurede på øen, fik prøvet vandet af, det var rigtig lækkert. Aftensmad indtog vi på en restaurant på stranden, med levende musik, vi sad nok 10meter fra vandet. Musikken ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om, nogle sange lød fint andre skulle han nok ikke have prøvet at synge, der var vel en grund til at det var en kvinde der havde sunget dem original. Men det var ikke noget der ødelagde noget, så kunne man jo smågrine over det.
Den næste dag lejede vi en kano og snorkeludstyr, også af sted på eventyr. Det var ved at blive et kort eventyr, vi prøvede at runde øens nordlige spids, bølgerne var rimelige når man sidder 15cm over vandet, det hjalp nok heller ikke at der sejlede speedbåde forbi. Vi sejlede ind til stranden og overvejede situationen, prøvede at gå helt hen til spidsen for at se hvor slemt det var. Vi besluttede os for at prøve igen, og det var ikke så slemt når man først var rundt, vandet var helt stille på den anden side. Vi sejlede derud af, efter lidt tid kunne vi se masser af fisk i det klare vand. Så måtte det være tid til at snorkle, men der hvor vi sejlede var der kun klipper og sten, ingen strand. Vi prøvede at sejle ind mellem stenene, der var lidt bølger inde ved kanten de så ikke så store ud, men de har mere magt end vi lige troede. Det gik fint med at komme ind, men bølgerne skal jo også ud igen, og det kom vi også, det er ikke så nemt at holde eller står fast på glatte sten. Nå vi sejlede lidt længere hen og prøvede igen denne gang gik det fint, vi fik slæbt kanoen op mellem stenene. Så ellers bare ud i vandet, det er et fantastisk univers under vandet, alle de farve, underlige forme og skabninger. Efter lidt tid i vandet sejlede vi videre, udsigten var helt perfekt, klipper der står i vandet, lodrette klippesider, masser af grønne planter og det der fantastiske blå vand. Der er blevet optaget nogle film omkring Ko Phi Phi, The Beach og James Bond Manden med den gylden pistol hvis i har set en af dem. Nå vi sejlede og var ved at blive lidt trætte, men vi skulle lige rundt om det næste hjørne og se hvad der gemte sig. Og hvilken fantastisk lille strand der lå der ind i en lille bugt mellem to klippe sider, desværre var der også andre der havde fundet ud af det, men ikke så mange. Efter lidt tid på stranden sejlede vi hjem, vi var fuldstændige smadrede da vi kom tilbage. Den næste dag gik med at opholde sig i skyggen, vi var blevet fuldstændig grillet mens vi sejlede. Men så kunne vi ligge i skyggen ved poolen og hoppe i når det blev for varmt. Specielt vores ben var helt færdige, her den anden dag kom der små vabler med væske i frem på vores skinneben, så det var nok lige rigelig sol. Den næste dag lejede vi en longtail boat, til at sejle os til Maya Beach (der hvor de optog The Beach), det gyngede en del dertil. Der var rigtig mange mennesker og både i vandet, der kom store færger og yachts ind i bugten, så vandet var ikke så klart. Så efter en lille snorkletur, ville vi sejle om til en bugt på den anden side af den ø. Vi begyndte at sejle, vejret var ikke så godt, da vi kom om på den anden side begyndte det at trække rigtig op, vi vendt om og ville så egentlig bare tilbage, det regnede og rimelig høje bølger. Efter vi havde sejlet lidt klarede det op igen, det passede med vi næsten var ud for den bugt med den gode strand. Så vi sejlede der ind, det viste sig at være et rigtig godt sted at snorkle. Det er bare et utroligt univers der gemmer sig dernede.
Den næste dag tog vi et fly til Bangkok, kom d.8 og af sted d.11, Hvor vi var ud og se templer 40meter høj budda, 40 meter lang budda, kongepaladset osv. Der ligger tre store shopping centere cirka samme sted, en med mange kopi vare og almindelige butikker, en med de almindelige mærkevare Adidas, Nike, Puma, Diesel osv. og en med de der varer man aldrig får råd til. Alle mega store, det sidst nævnte rigtig flot. Der brugte vi lidt tid på at købe de ting jeg skrev i toppen. Også var vi lige et smut i biografen, hvor vi sad i hver vores kæmpe lænestol, popcorn og sodavand bliver serveret for en.
Vi havde en rigtig god ferie. Nu er vi tilbage i Birganj, jeg kunne jo ikke nå at skrive det her, med mit to fingersystem på en 8 timers togtur, eller også var der ikke så meget strøm på computeren. Det er godt ar være her igen. Nu skal vi til at i gang med at undervise lærerne i engelsk og observere dem i timerne, stadig undervise lidt selv. Så det bliver spændende hvordan det går.
Ha det godt!