Ved i hvad?
Noget utroligt er sket. Jeg har slet ikke været sur eller tæt på irriteret hele dagen! Og det er altså noget af en bedrift for mig i disse tider.
Så jeg har været ekstra glad for at jeg har været glad idag, og har haft lyst til at opleve en masse.
Mit ur vækkede mig kl. 5:00, men jeg snoozede lige 10-15 minutter. Så gik jeg ned i receptionen, hvor min guide stod og ventede på mig. Igen var det kun mig der skulle på tur, så istedet for en minibus som vi skulle have kørt rundt i, sad jeg istedet bag på hans motorcykel. Weee. Det var sjovt.
Første stop var et kømpe udendørs marked ikke langt fra mit hotel. Mens jeg knap havde fået søvnen ud af øjnene, havde disse mennesker været igang siden 3-4 tiden. Og de gør det hver dag året rundt. Utroligt.
Det var rigtig spændende at komme hen til de lokale vietnamesere, istedet for turistmakederne som jeg har været vandt til. Min guide fortalte lidt forskellige historier, bl.a. om et meget korrupt politi samt at de fleste hårdtarbejdende på markedet var kvinder. Nogle, uanset om de var 20 eller 75 år, bar rundt på 50-70 kg hele tiden hver dag. Sygt.
Efter markedet gik vi en tur rundt om Kiem noget noget søen. Her har jeg gået før, men aldrig så tidligt, så jeg havde ikke før set alle de folk der var her om morgenen. Og de motionerede allesammen. Nogen lavede Tai Chi, andre dansede salsa og andre former for dans. Og de gjorde det i store og små grupper rundt om hele søen. Meget spændende at iagtage.
Da kl. efterhånden var blevet omkring 8 var det tid til morgenmad. Jeg havde jo hørt så meget om den, men endnu ikke prøvet den, så nu var det på tide at prøve den berømte Pho Suppe. Det er der rigtig mange vietnamesere der spiser til morgenmad hver eneste dag. Det er en suppe bestående af nudler, kød, citrongræs, lime og så lidt forskellige krydderier man selv kan tilføje. Og den var faktisk rigtig god, selvom det var lidt mærkeligt med suppe til morgenmad. Så sagde min guide at jeg også skulle prøve at smage den på rigtig vietnam style med chili. Jeg prøvede at skjule det, men mine øjne var fuldstændig tårede til efter at have smagt med chili, så det var lige stærkt nok.
Efter morgenmad fik vi en kop kaffe og en grøn te, og så var det ellers videre til min anden guide, som skulle undervise mig i madlavning. Det var en rigtig fed oplevelse, for vi startede med at gå rundt på et marked og handle ind, og mens vi gik der købte hun en masse specialiteter som jeg skulle prøvesmage. Noget var slet ikke mig, mens andre var virkelig lækre. Og så er jeg blevet vild med guava frugten, som jo koster noget nær ingenting hernede.
Og puha der var godt nok også lige nogle ting jeg skulle vænne mig til at se, som at de slagtede frøer, høns, krabber osv. Det så meget voldsomt ud, og da jeg på et tidspunkt så 2 hundehvalpe i et bur, så skulle jeg bare hurtigt videre. Jeg ved ikke hvad de har været til, men jeg ville ikke finde ud af det. Jeg var tæt på at spørge til prisen, for så ville jeg slippe dem løs. De var så søde.
Vel tilbage i restauranten hvor vi skulle kokkerere, kom der endnu en kok hen og skulle hjælpe til. Min guide forklarede og han udførte. Så ideen var at jeg skulle se efter hvad han gjorde, og så derefter gøre det samme. Så jeg fik skåret kødet fra en kylling, lavet buddingsuppe (!), forårsruller, marineret kylling og fisk med ingefær. Det var meget spændende og lærerigt og det sjove var at jeg fik lov til at spise min egen mad bagefter. Og det sagte godt :)
Så jeg var meget stolt over mig selv, og gik hen til Fannys efter kurset var slut og købte mig en stor is... Det skulle fejres jo :)
Så har jeg ellers bare vadet lidt rundt i byen idag, og igen set måske 12 brudepar. Det er vildt, de er overalt.
Så det var alt herfra.
- Monica